Facadeplader eller hvad gør man på en ombygget havestue??

På mit hus er en tilbygning med en ombygget havestue, som er lavet til et decideret værelse ved at den er blevet isoleret indefra. Udenpå er den dæleme ikke køn, for der er facaden stadig den gamle havestue, som ligesom er "blændet af". 
Den har samme, fine fundament som resten af huset (sådan et med stensætning af natursten og hvid opmuring mellem stenene) og nederste halvdel, op til vinduerne, er murværk. Der er sat et nyt termovindue i ud til forhaven, og de andre vinduer er blændet indefra med rockwool mellem isoleringen og ruderne, som stadig kan ses udefra. Det er mildest talt lidt ... kreativt lavet. Og som sagt ikke kønt. 
Nu ville jeg jo gerne have tid og råd til at rage det hele ned og bygge op igen på fundamentet med oppudsning og det hele, så det blev helt super, men det bliver ikke lige i år, jeg vil dog gerne lave det noget bedre, end det er nu, så det kan holde tæt, lunt og okay i et år eller to, indtil der er tid og penge til at lave det rigtigt. 
Hvis man piller vinduerne af udenpå (om nødvendigt, eller kan man simpelthen sætte noget hen over dem?), er der så en form for plader, som ikke er for tykke, man kan sætte på som "facade" på den øverste halvdel? Så kunne jeg jo lige male dem - har nemlig en del murmaling, som det, pudset er malet med, som fulgte med huset. 
Kan man fikse noget, uden at det er totalt klamp?
Jeg har virkelig ikke overblik over alle den slags plader, de har i byggemarkeder, og kender kun den slags, man bruger indendørs, men det duer jo ikke. 
På forhånd tak.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tilbygningen med havestuen kan i øvrigt ikke ses på min avatar af huset - den er omme på den side, som er helt til højre i billedet. Jeg har netop befriet den for kirsebærlaurbær, som var vokset så store, at de gik helt op til taget, tsk. Så nu ville man jo gerne forskønne den lidt, nu den er kommet til syne.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Det ville være nemmere at komme med gode råd, hvis du satte et billede ind.

Sådan uden lige at kende opbygningen, kunne en beklædning med plane eternitplader, være en mulighed, de findes i forskellige farver, og kan males (de grå er billigst de ligger i 125 x 250 cm som jeg husker det.

En anden løsning kunne være beklædning med hardiplank, eller lignede produkt.

Det har du sandelig da ret i, det er bare så mørkt nu, og jeg har ikke noget billede af det, men det kan der komme i morgen. Så tager jeg lige et par stykker.

Det lyder som en god ide med eternitplader, nu googlede jeg lige, og de er jo netop plane og gode som facade. Hvordan saver man sådan noget til? 
Og hvor fås de billigst? 

Hardiplank, ja, det googlede jeg også - vil helst have noget, som er plant, det ser ud som om, hardiplank ligner sådan nogle klinkbyggede brædder? 


Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Plane eternitplader skæres nemt med en rundsav, og en diamantklinge, det fungere fint. Der findes specielle klinger, men de er meget dyre.

Jeg brugte en dyksav, og en af de billige diamantklinger, det gav et perfekt snit, og når kanten lige var pudset let over med et stykke sandpapir, var det på fuld højde med de fabriksskårne kanter.

Det tog 1 minut at skære 2,5 meter

med sådan en billig klinge her

Ja hardiplank er klink

Cool nok - omend jeg ingen rundsav har, men det kan man måske nok låne sig til i nærområdet og så bare købe en klinge til opgaven.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også