Genetablering af skorsten - kan man gøre noget af det selv?

Hej Alle,
Jeg er ny på forum og nyindflyttet i en patriciervilla fra 1920. Jeg vil gerne have genetableret skorstenen i huset, som er taget af lige oppe under taget. Jeg har en fin Jøtul brændeovn, som skal sættes op.
Jeg har haft to skorstensfejere ude og kigge, og de siger, at skorstenen har det udmærket og er pænt lige. Den skal laves med isodor og så skal der jo en ny pibe på taget med inddækning og hvad har vi. 
Jeg har fået to tilbud nu, og jeg må sige, jeg undrer mig! 
Den ene skorstensfejers pris er ca. 16.000 + moms, den andens 29.900 + moms. 
Er det ikke lidt ... voldsomt i prisforskel? Aner simpelthen ikke, hvad jeg skal mene om det. 
Det skal siges, at den første skorstensfejer (den billigste) var meget grundig og selvfølgelig var oppe på loftet og lyse ned i skorstenen og se det hele, også hvordan den er "skåret" af, mens den anden (den dyre) slet ikke besværede sig med at gå op og kigge. Og den dyre kendte slet ikke min brændeovn (Jøtul F3 i hvid emalje) og troede først, at det var en gammel sag, som man i dag ikke måtte sætte op. Jeg måtte jeg så fortælle ham, at den jo altså er splinterny, og jeg måtte åbne den, så han kunne se, at den er helt fin. Nånå, sådan en havde han da ikke set før. 
Jeg bor i en lille landsby, og det var folk her, som rådede mig til at kontakte den dyre også og få et tilbud, da han skulle være mere tjekket, og der åbenbart var et par stykker, som havde dårlige erfaringer med den første og derfor havde skiftet.
Men det virkede da ikke som om, nr 2 var særligt super, da han ikke engang gad besigtige skorstenen på loftet og ikke vidste ret meget om brændeovne?
Så nu er jeg da i syv sind om jeg tør give opgaven til nogen af dem. Hvad tænker I om den prisforskel og måden, de kom og kiggede på? 
Har virkelig blandede erfaringer med håndværkere, bruger dem kun til de ting, man absolut ikke må selv og har både prøvet typen, der kommer og laver et hul i muren og så ser man dem ikke i et halvt år (argh!!!) og typen, der kommer på pletten til tiden, er færdige på én dag og endda rydder nysseligt op efter sig. 

Mit tillægsspørgsmål går så på - da jeg skal lave rigtig meget her i huset og ikke har så mange penge - kan man lave noget af arbejdet selv? Altså f.eks. lave hul til brændeovnen og renselemmen selv og fjerne de mursten fra den gamle skorsten, som vist er smidt ned i skorstenen og skal fiskes ud? 
Kan man selv fylde isodor-elementer i en skorsten på nogen måde? Det eneste, jeg slet ikke selv tør rode med er det med piben på taget og inddækningerne på den. 
Eller kan man måske finde en lokal murer, som kunne hjælpe med noget af det? Skorstenen skal jo godkendes af skorstensfejeren, men kan man få dem til det, selvom det ikke er dem, som laver arbejdet? 
Ser meget frem til svar
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
31 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan godt få en mure til at montere en ISO Kern i din skorsten. Piben skal under alle omstændigheder laves først. Og det specielle ved at indsætte en iso kern i skorstenen er at den monteres oppe fra og ned, når først røret er monteret bliver der fyldt leca sten ned imellem røret og den gamle skorsten. De gange jeg har set det udført, havde muren sådan et stilads oven på skorstenen hvor der var til stålvirer der gik ned til en plade hvorpå det nederste rør står på. Det bliver så firet ned  i skorstenen efter hånden somder "limes" nye rør på oppe fra.
Hov, vrøvl, jeg har skrevet "Isodor-elementer" - det er jo Isokern, som er i elementer, Isodor er det, hvor de støber ned gennem skorstenen, hvilket er det, der skal gøres her.

Håndværker - jeg forstår ikke helt ... vil det sige, at man faktisk kunne føre et stålrør ned gennem den gamle skorsten og så fylde op med Leca og så bare lave piben af Isokern-elementer eller skal det så bare være en stålpibe eller huh?
Jeg forstår ikke din forklaring med rør ... er det Isokern-elementer, du kalder rør? Og hvordan laver man piben først, man kan jo ikke sænke Isokern-elementer ned gennem den, så er der jo lukket af? Ja, du må undskylde, men jeg blev faktisk bare mere forvirret af din forklaring.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Du skal være sikker på den billige har husket stillads og lift og andet hjælpe udstyr og ikke taget forebehold for sådan nogle sjove ting. Umiddelbart ville jeg så vælge ham da han har sat sig ind i opgaven og derfor burde hans pris så passe.

Isokern kommer som rørstykker når man efterforer en skorsten og derfor kan man sænke rørene ned i skorstenen.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Du kan i princippet lave det hele selv. det afhænger af evner og tid.
Det eneste krav er at skorstensfejeren godkender det inden drift.
Hej.
Jeg ville være meget urolig ved at entrere med den dyre. Hans opførsel og viden er betænkelig.
Min svigersøn, der er muremester siger, at norm for en skorstenspibe er kr 10.000,- + moms.
Jeg mener ikke han kan kræve isokern eller lign., men kan anbefale det. Har selv været ude for det i et gammelt hus, og der var også et pres fra skorstensfejeren. Det var så en igangværende skorsten. Jeg ved ikke om det er anderledes ved genetablering.
Men som det er sagt, så må du ellers gøre det hele selv, men sæt dig ind i tingene, hvis du ikke har prøvet det før.
Jeg bryder mig heller ikke om at skorstensfejeren giver tilbud på murearbejde. Det lugter lidt.

mvh

 varmetossen

Annonce

Nej Salome, du kan ikke bare sænke et stålrør ned i skorstenen og isolere det, det er rør stykker på ca. 60 cm. der limes sammen oppe fra og sænkes ned efter hånden som de limes sammen. Når røret er langt nok nede / står i bunden af skorstenen tages de stålvirer af der har været brugt til at hejse dem ned med og de trækkes op igen. Her efter fyldes leca sten i siderne rundt om røret, der afsluttes med en beton plade med et passende hul i midten.

Det giver en forbedret fyrings økonomi men er altså endnu ikke et lov krav. En muret skorsten kræver en del varme bare for at give et jævnt træk af røgen op af piben, hvor en isoleret kræver væsentligt mindre energi / varme for at givet et godt træk.

Men du kan sagtens nøjes med at få en mure til at rejse piben igen, han kan så også lave en ordentlig inddækning.

Kan det ikke være at den dyre dybest set ikke er interesseret i opgaven og derfor prøver at overbyde sig ud af det?
Mange tak for jeres svar - jeg synes også, at den dyre virkede ligeglad og netop betænkelig, så tak for bekræftelse af det.
Da jeg fik hans tilbud (på mail) svarede jeg, at hold da op, det var en voldsom pris, for jeg havde fået at vide, det kostede omkring det halve. Han svarede bare, at ja, han om nogen kendte til disse sager (altså genetablering af skorsten) og sådan var det med kvalitet og priser. Mærkeligt svar, synes jeg.

Håndværker - ah, nu forstår jeg, det er fordi jeg har læst om nogen, som i stedet for Isokern lavede en stålskorsten i en eksisterende muret skorsten.

Jeg tror, jeg vil kontakte nogle murere også og få nogle tilbud fra dem. Jeg vil meget gerne have en foring af skorstenen, netop pga. det bedre træk og begrænsningen af, hvor meget brænde, man så bruger - selvom jeg er en ivrig og dygtig brændeklunser, hehe. For jeg vil gerne bruge brændeovnen RIGTIG meget. Her er nemlig oliefyr, som bruger latterligt meget olie pga. en gammel kedel, og pt. har jeg ikke råd til at skifte det ud med en luft/vand varmepumpe, selvom det er det, jeg gerne vil gøre om et år eller to, når der er råd til det.
Så jeg vil gerne prioritere at få foret skorstenen.
Nå, men vil forhøre mig om nogle murere i lokalområdet.
Jeg vil også lige prøve at snakke med ham den billigste skorstensfejer om, hvad det evt. vil koste hos ham, hvis jeg selv skaffer gulvpladen og fjerner stenene i skorstenen samt laver hullet til ovnen og monterer renselem. Måske kan vi finde ud af noget på den måde så, som er til at betale.

Tager gerne stadig imod input - og hvis nogen af jer er fra VestLollands-området eller bare Lolland i det hele taget og kender til en murer, så må I også meget gerne byde ind .
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Jeg satte en rustfri stålforing i min skorsten, dog har jeg oliefyr, men princippet er det samme.

Rørene samles med bajonetfatninger, rørene er op til 1 meter lange, det skrues sammen efterhånden som de hejses ned, det gik rigtig nemt, jeg lavede det hele selv.

Det var stålforing herfra (gennem forhandler)

www.vento.dk/staalforinger/staalforinger.htm

Orv, det er interessant, det der med stålforingen, mange tak, Jens .
Kan du huske, hvad det kostede, bare sådan cirka (og hvor lang er din skorsten?)?

Men jeg ved så ikke, hvad man gør, der hvor skorstenen stopper og der så skal laves hul i taget og føres videre?

Et andet spørgsmål - når man skal lave sådan noget, så går jeg ud fra, at en murer eller skorstensfejer kommer med stillads, for at komme derop, ja? Der er tre meter fra jorden og op til tagrenden, og derfra så er der jo hele tagstykket, hvor man skal op på ryggen, så det er jo et godt stykke oppe, det hele foregår. Hvis man skal lave sådan noget selv, hvad gør man så? Lejer stillads eller huh?
Jeg skal jo også rense mos af nordsiden af mit tag, og det ville jo være en ide at kombinere det at lave skorsten med at få renset og overfladebehandlet taget, nu man alligevel skal gøre det muligt at komme helt op mens man er i sikkerhed og ikke skvatter ned. Suk ... min højdeskræk bliver udfordret godt, jeg var ikke i det fedeste humør, da jeg rensede tagrender, men jeg VIL lære at klare det, for jeg vil gerne ordne taget selv.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 21 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også