Gulv i "festtelt" på lidt ujævn græsplæne

Hej med jer

Jeg skal sætte et "festtelt" (sådan et større hvidt telt med tag og sider) på 3x9 m op i haven. Det skal stå på en græsplæne, der ikke er helt jævn, men som dog heller ikke er et større bakkelandskab; den er nok bare, som plæner er flest... Til gengæld er plænen forholdsvis blød, så det er nødvendigt at lægge et gulv, så stoleben ikke synker i jorden.

Hvad bør jeg bruge som gulv i teltet?

Jeg er ikke interesseret i at skulle bygge en større gulvkonstruktion, så jeg forestiller mig nogle store plader på 122x244 cm, jeg evt. kan skrue sammen for at holde lidt på dem. Pladerne vil jeg så lægge direkte på græsset. Det er jo ikke så godt som at bygge en gulvkonstruktion med lægter osv., men vil det være helt håbløst? Der skal nogle borde og stole i teltet, som skal stå nogenlunde stabilt, men der skal ikke danses eller lignende i teltet, så en smule ujævnheder er ok.

Jeg har kig på OSB/3-plader i 12 mm tykkelse, men gynger de for meget, hvis der er hulrum under pladerne? Eller er det alt for "fine" plader at bruge til den slags, så jeg hellere skal se mig om efter noget andet? I den nærmeste fremtid skal jeg bruge telt og gulv i hvert fald 3-4 gange, så pladerne skal helst ikke blive ødelagt efter ½ time. 

På forhånd tak for hjælpen!
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville lægge dem ud på forskallingsbrædder og skrue dem ned i disse brædder, og så ville jeg ikke gå under 15 mm douglasplader med fer og not i siderne.

Med venlig hilsen
ktm

 

Tak for svarene.

Ja, jeg har undersøgt leje af telt og gulv, men da jeg skal bruge det i hvert fald 3-4 gange, synes jeg, det bliver for dyrt, og derfor overvejer jeg at købe teltet og lægge gulvet selv.

Forskallingsbrædder under pladerne lyder som en god og prisbillig løsning. Hvor stor afstand kan der være mellem brædderne, hvis gulvet skal undgå at knække mellem brædderne, når man går på det?

Pladerne kan være en eller anden slags krydsfiner. Betyder de ekstra 3 mm fra 12 til 15 mm så meget?
hvad med EVA gulv?

http://www.thansen.dk/product.asp?c=7038788790&n=-1040804493&pn=-914274037

http://www.ergofloor.dk/produkter/gulve/eva-mobilgulv/

Det tager ikke imod fugt og kan holde til møbler.
Jeg ville lægge forskallingsbrædderne med en afstand på ca 60 cm, således det frie spænd bliver 50 cm.
Lægger du dem på tværs af pladerne, kan du samle enderne på pladerne på et langsgående brædt, så du ikke risikerer at der kommer højdeforskydninger, som folk kan falde over. På langsiderne holder fer og not pladerne sammen også uden højdeforskydning.
Du skal selvfølgelig skrue pladerne ned i forskallingsbrædderne med f.eks. 5 x 40 spunskruer med ca. 40 cm imellem hver, tættere i samlingerne uden fer og not.
Sådan byggede jeg en scene med vilde musikere oven på, uden at det faldt sammen!

Med venlig hilsen
ktm

 

Annonce
...derfor overvejer jeg at købe teltet og lægge gulvet selv.

Så kunne du måske overveje at lave det ordentligt, og leje det ud bagefter.

På en tidligere arbejdsplads havde vi et telt, vi satte op til div. kommunale arrangementer (og nogen gange i weekenden ).

Vi lavede et gulv af 22 mm 150x300 cm støbekryds med taglægter på bagsiden.
Lægterne stak ca. 20 cm ud over hver plade, og var placeret forskudt, så hver anden plade passede "ind i hinanden".
Det var hurtigt lagt, og kunne fastholdes med nogen få skruer i hver plade. Det var stort set uopslideligt, og evt. ujævnheder/skævheder klaredes med en spand knudsen kiler.


Mvh Regmos
Pensioneret tømrersvend, med ret til at bære sabel i krigstid.
Tak for svarene!

Det er fristende med sådan nogle "gulvfliser" fra T Hansen, men jeg er bange for, at mit underlag ikke er plant nok til, at de ret små fliser kan hænge ordentligt sammen. Der skal helst ikke være højdeforskelle i samlingerne, som folk hele tiden falder over.

Krydsfinerplader med forskallingsbrædder som en ramme i kanten samt på tværs af pladerne med mellemrum på ca. 50 cm lyder som en god idé. Jeg skal godt nok bygge noget mere, end jeg først lagde op til, da jeg bare ville lægge pladerne direkte på græsplænen, men jeg er ved at være overbevist om, at det nok er vejen frem...

Taglægter og støbte plader lyder lidt dyrt til mit formål. Jeg kommer ikke til at leje gulvet ud bagefter, og det er egentlig ok, hvis det bare holder til mine 3-4 ganges brug.
Hvis du ikke ødelægger materialerne, er de jo ikke værdiløse bagefter-

Med venlig hilsen
ktm

 

Hva' med at bruge nogen europaller og så skrue plader på?
europaller er heller ik billige... syns jeg ik
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis