Hjælp til valg af gulvvarme løsning

Hej LDS

Vi går med planner om at få gulvvarme i vores underetage, men mulighederne er mange. Jeg har læst stolpe op og ned, men kan ikke komme frem til den bedste løsning, da der er fordele og ulemper ved det hele. Men håber at jeg med jeres hjælp, kan komme frem til det rigtige valg. Jeg overvejer, pris, arbejds-byrde og komfort. 

Der skal installeres gulvvarme i flere rum, men tager udgangspunkt i stuen på ca. 50 m2. Hvor der på nuværende tidpunkt ligger laminatgulv, som vi ønsker at genanvende. 

Vi har krybekælder under gulvet og den en ret høj/dyb ca. 1m. Jeg vakler mellem følgende løsninger:

1: Spånplader med 16mm spor (300 mm. rockwool)
2: Strøer med 20 mm mellemrum (300 mm. rockwool)
3: Støbe gulv (300 mm. styrolit) 

Ting jeg har overvejet ved løsningerne:
- 1 og 2: Kan ikke gennemskue om den ene er bedre end det andet?
- 3: Ved betongulv skal jeg have fuldt krybekælderen op med sand el. lignende inden isolering ligges, det er et stort stykke arbejde, især da sandet skal ud på en lidt længere tur i trillebør inden det kan aflæses. 
- 1 og 2: Bekymret for at det knirker meget.
- 1 og 2: Kan tage et rum ad gangen, da det ikke skal flydebeton bil ud.
- 3: Dejligt med at fast underlag
- Radon?
- Fugt/Ventilation?
Samt mange andre ting. 

Hvad ville I vælge og hvorfor? 

Med venlig hilsen 
Brian





9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Vi er lidt i samme båd.
Er også ved at planlægge renovering af vores hus. Vi har 40cm krybekælder under halvdelen af huset, og har valgt at banke det eksisterende betondæk op, isolere, og støbe nyt gulv.
Løsningen med at isolere nedefra vil i vores tilfælde være udelukket, da der kun er 40cm. Vi har i istedet fået tilbud på at få blæst flamingogranulat ind - det lød på 27.000.

En af grundende til, at vi vælger den "dyre" løsning, er også at betondækket i huset er støbt/lagt helt ud til soklen, dvs. vi har en kæmpe kuldebro hele vejen rundt, der hvor der er krybekælder - den vil blive elimineret, idet vi isolerer og støber nyt gulv.

Har du betondæk over krybekælderen, eller er det træ? Hvis det er træplanker, så er det da lige til at gå til - gå amok med et koben - så er det da hurtigt overstået. Det største arbejde bliver at få kørt sand på - men hvis I er nogle gutter, så kommer i langt på 1 dag. Jeg ville vælge løsning 3 - så skal du heller ikke tænke på ventilation til krybekælderen, og du slipper for at kravle rundt dernede og rode med isolering.

I vores tilfælde tænkte jeg også på det som en investering. Ifm. med et evt. salg, vil huset efter min mening være mere attraktivt hvis det er lavet "rigtigt" - med 3-400 mm isolering og støbt betongulv. Frem for en efterisoleret krybekælder med tvivlsom ventilation osv. osv.

Har du regnet på prisforskellen?
Vi har træplader over krybekælderen, så det er nemt fjernet.
Jeg har kun regnet på løsningen med spånplader med spor, men da både spånplader med spor og varmefordelingplader er ret dyre, har jeg en formodning om at prisen for beton dæk vil ende på omkring det samme.

Ja nok godt at komme af med kuldebroen, vi vil gerne bare have noget mere isolering i, der er lavet en sjov løsning med alu. dampspær der er placeret som en slags stor pose mellem spærene, og fyldt op med flamingo kugler. Så nok ikke så underligt i vi har kolde tær.

Jeg kom til at tænke på at man evt. kunne leje et transportbånd til sand, hvilket ville gøre sand flytningen meget nemmere. Så er det var også lige et stort plus til beton løsningen

Det burde jo ikke give problemer i krybekælderen med træ, hvis ventilation ikke bliver spærret, men med beton er man da helt sikker.

Bruger i flydebeton?

Hmm, ja det lyder da lidt suspekt med det alufolie :-)
Ville sgu bide i æblet, og så få aflivet den krybekælder, og så køre noget sand på. Men det gør naturligvis huset ubeboeligt i den periode det står på, så det er jo noget man skal overveje, specielt hvis man har små unger. Vi har heldigvis en underetage/kælder hvor vi fint kan bo.

Nu kender jeg ikke indretningen af dit hus mv. Men det er da meget givet, at du kan få gavn af et transportbånd, eller to. Uden at være ekspert, så vil jeg mene at du skal sørge for at vibrere sandet løbende, da jeg tror du vil få problemer med at komprimere 60cm sand, hvis du kun vibrerer til sidst.

Ja, vi ofrer de ekstra penge, og får en pumpebil ud.

Jeg var ude i samme overvejelser, valgte 295 mm strøer, og selvbærende varmefordelingsplader, gulvspånplader, og laminatgulv.

Ikke noget der knirker, når slange og varmefordelingsplader dækkes med gulvspånplader, og rigtig effektiv varme.

En nem løsning, og gulvvarme der fungere perfekt.

Vælg 20 mm rør..

www.uponor.dk/solutions/vvs-til-hus...ettes.aspx

Det vil jeg overveje je__ns, Men for man ikke en meget langsom regulering, når der kommer 22mm spånplade, skum og laminat gulv over? Altså sammenlignet med løsning 1 og 2? Skal man save i strøerne mellem pladerne?
Kunne være god løsning over vores gang og køkken, hvor der er kælder under og ikke muligt at støbe uden store extra omkostninger.

Men bevæger mig mod aflivning af krybekælder i stuen, og huset bliver ikke helt ubeboelig, vi har heldigvis 1. sal.





Annonce

Det regulere rimeligt hurtigt, et betongulv derimod, er jo meget længere om at regulere.

Hvor rørene krydser strøerne, skal der save/bores så der er plads til varmeslangen.

Men med en strø på 295mm i højden, er det ikke noget problem, jeg brugte et kopbor, og savede så fri opad, det giver en fin runding i bunden.

Mine nuværende strør er kun omkring 100 mm. og havde tænkt mig blot at skrue nogle 200 mm. strør på de nuværende, men det skulle vel nok kunne bære/holde, hvis blot de nye bliver skruet godt fast omkring udboringen, tror du ikke?
Det er meget at skære ud i en 100 mm strø, synes jeg.
Hvis du bruger selvbærende varmefordelingsplader skal strøerne ligge med CC 600 mm
Prøv at hør prisen på 295 x 45 mm spærtræ, det er ikke så voldsomt dyrt, og nemt at rette op, da de er rimelig rette.
Så får du en fin glat flade, så isoleringen ligger til, husk at bruge 50mm hårde bats ned mod krybekælderen, så du får en vindspære.
Jeg ville gå efter en løsning med fordelingsplader hvis jeg skulle starte forfra i vores hus. Tror det giver et meget bedre indeklima. Opbygningen af dette vil jeg ikke kloge på. Det er ikke et kæmpe arbejde og lave et betongulv vil jeg sige. Vi gravede 50 kvm ud på en weekend og vi var tre mand og 2 bånd så går det hurtigt. Det vigtigste er at du har styr på hvad dine materialer fylder mens du bygger for man løber hurtigt tør for plads skal jeg sige. Det er også vigtigt hvis der skal noget ud at du har styr hvor det skal ende henne.
Angående støbning så overlad det til nogen der lever af det for det har de meget mere rutine i end du har og bliver et bedre resultat.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis