Bosch opvasker SMU43T02SK

Så er der kval med opvaskemaskinen.
Det er en Bosch SMU43T02SK, 4 år gammel.
Den kommer med en fejlkode 15, som refererer til vandforsyning, og der er en rød diode, der lyser i betjeningspanelet på toppen af "døren" ud for vandhanesymbolet.

Sien i maskinens vandventil er ikke stoppet
Vandforsyningen, vandhanen, giver fint med vand, når den åbnes.
Sien i bunden af maskinen er fri for skidt.
Pumpen står og roder med vandet i bunden af maskinen unden siens nivau, men hælder man mere vand ind i maskinen, pumper den ud igen til et vist niveau, og fortsætter så med at pladre i sjatten.
Den kører så i et stykke tid, stopper, og starter igen med at pladre.

Den sidste omgang opvask var meget beskidt og tilsyneladende sæbeholdigt, så det kunne tyde på at den på et tidspunkt ikke har pumpet ud.

Jeg har læst en del om resetting, men ved ikke hvilke knapper der skal betjenes i den sammenhæng. Jeg har holdt tændsluk knappen nede i længere tid, men uden resultat.

Er der en, der kan hjælpe?

Med venlig hilsen
ktm

 

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg fik også engang en melding om manglende vandforsyning - det var dog vandhane-ikonet der lyste.

Det viste sig, at jeg havde klemt slangen efter jeg havde haft maskinen ude tidligere og sat den på plads igen. Jeg rettede slangen og så virkede alt igen.

Mht. reset, så skal jeg på min nuværende Siemens holde start-knappen nede i 3 sekunder. På min tidligere (også Siemens) var der en streg over to af knapperne, som fortalte at man skulle holde begge de knapper nede i 3 sekunder. Jeg tror det var start-knappen og naboknappen til venstre.

Mvh. AllanE
Jeg har fundet en mulig forklaring
http://www.fixya.com/support/t8300404-bosch_dishwasher
samt
http://www.ukwhitegoods.co.uk/help/fix-it-yourself/fault-codes/dishwasher-fault-codes/3058-bosch-sms-series-dishwasher-fault-codes.html

Det kunne tyde på at der er en sensor, der mener der er lidt vand i en spildbakke i bunden.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Både vandtilførsel og afløb er i fineste tilstand og ikke blokeret.
Slangerne er lagt ind i en teknikvæg uden buk og obstruktioner! (Husk på, at det er mig, der har bygget huset!! )

Jeg fulgte så linket, som Chr. postede og:



Delvist ud med maskinen, og tiltede den bagover og lod den ligge der i en lille halv time. Så kom der en lille slat vand ud på gulvet, ikke mere end et par stykker køkkenrullepapir kunne tørre det op.
Op og stå igen og strøm til!!!
Lidt ding og kling og maskinen kunne genoptage den tidligere opstartede "lynvask",  som den nu er ved at afvikle.
Øvelsen giver nu fin mening for mig, idet blot denne lille smule vand, mindre en en for lille snaps, kan åbenbart påvirke censoren, der skal afbryde, hvis maskinen bliver utæt og der samler sig vand i bundbakken, inden det løber ud på gulvet eller ind i skabet med ærgerlige vandskader til følge! 

Stor tak for den dybfølte interesse! og til Chr. især, for det forløsende råd! Der står en kold klar i kælder eller køleskab!!

Jeg regner med at få nogle ++++ i bogen hos den dybt skeptiske hustru, når hun vender hjem, og jeg har utvivlsomt sparet husholdningen for måske flere af de lange. Hun var igang med at hidkalde en autoriseret reparatør, men som jeg fik stoppet hende i, med beskeden om, at jeg havde sendt nødsignal ud på LDS!

Med venlig hilsen
ktm

 

Jamen glæden er aldeles gensidig. Det er en fornøjelse at kunne hjælpe andre og selv at kunne få hjælp. LDS er et fantastisk site.
Jeg må se at lægge vejen forbi, så vi kan få os en kold.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Annonce

Med venlig hilsen
ktm

 

hurra for dette forum. Efter at have støvet huset og nettet rundt efter en manual, hvor der ikke står andet end "ring til en teknikker", søgte jeg på fejl 15, landede her og fik min maskine "reppet" på 30 min. Fedt :-)

Mvh Frank

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis