klinker på "blødt" underlag

Hej

Jeg går med store ombygningstanker for min villa fra 1973, de er i hvert fald store for mig og mine kontorhænder

Jeg vil blandt andet hive mit gulv i køkken og stue op, det er lagt på strøer, og lave en ny konstruktion, men da jeg ikke ønsker at skulle til at banke betonklaplaget op (hvor jævnt kan man tænke sig at klaplaget af i en villa fra 73?), så havde jeg påtænkt en opbygning som følgende

Nedefra og op.

- 125mm Sundolitt Climate

- Gulvspånplade med spor til gulvvarme (svømmende)

- varmefordelingsplader og varmeslanger selvfølgelig

Og her knækker filmen så for mig, da jeg gerne vil have klinker i køkkenet, men kan det overhovedet lade sig gøre med ovennævnte konstruktion, har ladet mig fortælle at ved lægning af gulvgips kan gulvet blive stabilt nok til at man kan ligge klinker uden risiko for knækede fliser og løse/revnede fuger.

Er dette løsningen eller er der andre løsninger som er bedre?

I stuen påtænker jeg blot at ligge et NoNoise underlag og trægulv direkte herpå.

Ved godt at jeg burde bryde klaplaget op og ligge min 300mm isolering i, men det er ikke lige den løsning jeg går efter nu her

Håber der er nogen af Jer der har erfaring eller af anden årsag sidder inde med noget god viden som I vil dele

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.
Du får da noget af et lag over varmeslangere. Efter min mening har det en chance med tykke klinker, men giver så noget for varmen at trænge igennem.
Jeg kender ikke varmeledninsevnen for gips, men min fornemmelse siger mig, den er ringe.

mvh

 varmetossen

Ja jeg frygter også lidt at jeg bliver tvunget til en høj fremløbstemp. på den kreds i køkkenet med de dertilhørende udgifter.

Men ved ikke hvor varmeledende/afvisende en gulvgipsplade er, er der nogen der har kendskab til dette?

Jeg ville anvende GF gulvgips i nødvendig tykkelse (undersøg hos leverandør)

Din polystyren skal være med den nødvendige trykstyrke, og bedre trykstyrke plejer at være lig med bedre isolerende (undersøg hos leverandør)!


Du skal huske at det er det du lægger polystyrenen på, der bestemmer hvor lige/vandret dit gulv bliver, og jeg vil anbefale, at du banker klaplaget op og isolerer op til de krav der er til en sådan udskiftning i bygningsreglementet.

Så lige et pip: hvorfor skal der være klinker i et køkken? Alt der tabes går i stykker, og der skal typisk en højere temperatur på gulvet for comfortens skyld!
Jeg har selv lagt Wicanders korkgulv som svømmende klikgulv, og dette gulv er både lunt og behageligt at færdes på.

Hej Orla

Tak for dit svar

Havde overvejet Sundolitt climate men, kan umiddelbart kun se at de findes i en 60 og en 80 hvorimod at Sundolitts standard findes også i en 150 og 250, hvor 250 måske er lidt overkill, men havde overvejet en 150 da det også skal bære køkkenets vægt.

Men findes der andre producenter som har "bedre" produkter, altså bedre isoleringsværdi.

Ved godt at "underlagets jævnhed" bestemmer resultatet, men hvad kan man forvente i et hus fra 73, det er det jeg frygter lidt.

Hvis jeg vælger at bryde hele skidtet op og tage den tunge vej og grave ned til 300-400mm isolering, hvad koster det så ca. pr kvm at få støbt ca. 80 kvm, og kan man hvis man støber så nøjes med en trykstyrke 60 under?

Nogen der har en ide om hvad det koster at få en VVS til at udlægge varmeslanger og lave installationen på samme areal.

Og til dit pip, Orla: Så siger konen klinker  

Og hjemme hos os der tager jeg de store beslutninger, hun tager de små beslutninger, og så bestemmer hun hvad der er store og små beslutninger

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis