Jeg har en skummel anelse om, at det ikke helt vil forme sig som du forudsætter, Chr.
Jeg er bange for, at vi får noget tilsvarende som da DSB skulle til at føre sig frem som virksomhedsguruer med Kyst- og sverigesbanen, DSB First, tror jeg tosserne kaldte det. Det bliver allerhelvedes dyrt og dårligt.
Det kan man så sige, at det er inderligt og skide ligegyldigt, da denne misere primært gik ud over nogle fjolser som tager på arbejde og slæber penge sammen til sådanne notabiliteter som undertegnede, der ikke gør dagens gavn. Og ja, så nogle milliarder i udgift for skatteyderne. Men så var den potte jo ude.
Der er for mig ingen tvivl om overhovedet, at GS får skovlen så inderligt grundigt under dingdongfolkene. De skulle nok have været stået op nogle årtier tidligere, hvis de ville kunne nå GS til sokkeholderne i at bage rævekager. Desværre er perspektiverne langt værre i denne sag ift ovennævnte togsag, Her er det ikke blot nogle relativt få milliarder og så er den potte ude. Næh nej, her er det hele landets infrastruktur, med et solidt sugerør ned i vor alle sammens økonomi med statstilskud og monopolstatus. Vi sidder så at sige i saksen og der er ingen vej ud igen, ud over bare at spytte i bøssen årti efter årti ad libitum for GS og andre.
Hvem får hvad og hvor meget ud af den aftale?