Hjemmelavet vin på vinsæt.

Synes ikke jeg vil fortsætte i tråden om blommevin ( den har jeg misbrugt nok ) - så opretter en selv

Nok om det - det var den tråd, der fik mig til at genoptage vinfremstilling - dog ikke på havens frugter ( endnu ) - det kommer til efteråret - vil lave en portvin på blommer fra haven og hyben, som jeg har masser af på klitroserne ved sommerhuset.

Men tilbage til overskriften.

Jeg startede med et vinsæt - 5 dage ! - smagen var fin - men lidt tynd.
Gik så over til en anden kvalitet, der tager længere tid og er dyrere - men alle pengene værd.
Mange vil nok sige at det er " snyd " at købe vinsæt - men min oplevelse er rigtig god - det var mest for at få en succesoplevelse og følge opskriften slavisk - så kunne det ikke gå galt - det gjorde det heller ikke

Har nu 21 l Nebbiolo stående til modning og den første er der ca. 10 l tilbage af - den er tappet på flasker og får lov at ligge et halvt års tid.
Det er en helt anden oplevelse - god og kraftig, vinder helt sikkert ved lagring.

I næste uge står den på at sætte Chardonnay, Merlot/cabernet og en øl - English brown ale over - så må vi se. Det med øllen vil de fleste helt sikkert sige er snyd - for det er også et ølsæt, hvor alt det trælse forarbejde er gjort.

Det er nemt - meget nemt, det største arbejde er faktisk rengøringen af flasker og udstyr - det er et must for et godt resultat.

Nå - men en lille beskrivelse af hvor let det er :
Køb et vinsæt - og lad være med at købe de billige sæt - at betale lidt mere betaler sig som nævnt fuldt ud.

Alle instruktioner ligger i pakken, der indeholder alt der er nødvendigt ( - udstyr naturligvis - mit første vinsæt kostede ca. kr. 800,- incl 2 gærspande, hævert,termometer,gærrør,propapparat m.m )

Startsæt

Gør alt pinligt rent - og sæt det over ( der er udførlig instruktion i sættene ) - ca. 1 time.Rumtemperatur alm. stuetemp. 20-25 gr.

Lad det gære i 2-3 uger - og omstik til en ren gærspand for at komme af med gæraffaldet. Derefter klaring i et par uger - køligt ( jeg bruger ikke klaringsmiddel fordi det tager lidt af smagen/fylden )

Derefter omstikning til ren gærspand og lad det modne - gerne mere end et par måneder hvis man kan . man kan også stikke om til 5 eller 10l BIB og lade det modne i et mørkt skab.

Voila - klar til flaskning ( jeg bruger både flasker og BIB-poser - det er meget nemmere)

Jeg fortsætter med " snydemetoden " - det er rigtig druesaft fra kendte druer - og jeg er altså noget mere til rødvin end hedvin

Og til slut kan vinen måle sig med gode kommercielle vine - er blot billigere og sjovere

Det kedelige :

Den første Nebbiolo jeg lavede kostede 17-18 kr./flaske incl. BIB-poser,etiketter og propper - det kan naturligvis gøres billigere men er efter min bedste overbevisning ikke det værd at spare.

Ikke for at reklamere men jeg har købt mine ting her :

Vinsæt

Et godt udvalg og en fantastisk service og viden omkring øl- og vinfremstilling.

Har i lyst at gå i gang bidrager jeg gerne med erfaringer fra min genoptagelse af vinbrygning.





Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Synes ikke jeg vil fortsætte i tråden om blommevin... Vis hele indlægget
85 svar
 Følg tråden
Der er 80 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Lyder fantastisk   
Et forsigtig spørgsmål - egespån? hvad gør den godt for? og snitter du bare selv nogle spåner af en egepind?

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Jeg snitter ikke egespån selv.

Jeg køber dem hos min øl/vinpusher - kan fås mediumristet og hårdt ristet. Det bliver ristet for at efterligne egefad så meget som muligt, bødkerne, der fremstiller egefade brænder/rister dem indeni inden de bruges til fadlagring af vin. Hårdtristet til tunge rødvine, mellemristet til hvid,rosé og lette rødvine.

Egespånerne efterligner altså fadlagring og tilfører egefadsmag - men går væsentligt hurtigere  



Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Ok - tusind tak for svar.. måske man skulle give det en chance..- det lyder lidt mere sikkert, end mine projekter..  

- her blev det sidst til en "feberredning" med rabarbervin, fordi rabarberne voksede vildt hurtigt, og naboen ikke gad at hente dem til tærter ;-)  Men vinen blev faktisk fin, med ca.6-7% - og rigtig god med isterninger i   

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Der er vist over 30 forskellige egetræs sorter i verden, og kun 3-4 af dem egner sig til vin-whisky -fade m.m. Det var i hvert fald den forklaring vi fik i Skotland på et bødkeri 

Ikke så sært at min ( i mine unge dage) hjemmebrændte wkisky smagte af rævepis. Der snittede jeg nogle spåner af dansk eg. og lod det lagre ! ! ! et par måneder  



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis