De mange små broer og bådlaug - Billeder

Der er en utrolig masse små broer og bådlaug overalt i Danmark.

De har alle deres egen specielle charme - bliver drevet på privat initiativ og har ofte deres egne søde skilte med reglerne. Altid flinke folk.

Et lille udpluk:
















Og så til sidst et godnat billede fra en lille bro i en lille vig på Als - en lang bro, hvor isen havde smadret den yderste halvdel, og det hele strittede.
Vi blev budt velkommen og havde en smuk aften.
Sådanne steder er en skøn oplevelse - man skal bare have vand og mad med selv + en feltspade til de sanitære øvelser oppe i skoven.



Tak for denne gang - håber at billederne kan lokke et par stykker til at sejle lidt udenfor de røde og grønne koste.

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Æv altså hvor er du slem !!!!!

Bringe sådan nogle dejlige sommer stemnings billeder lige netop i denne tid, tænk dog på dine medmennesker der nu kommer til at sidde og sukke dybt af længsel efter sommer og sol !

Havde jeg tid ( se penge ) ville jeg bygge mig en 25 fods Katamaran igen så jeg kunne luske ind i de dejlige "små huller"

Åh ja
- men der er nu ikke for at gøre nogen kede af det.

Jeg synes bare at vinteren er lidt kedelig, og ville vise lidt fra vandkants-Danmarks små upåagtede perler.

Vi har oplevet mange små havne, bådelaug osv, hvor bestyrelsen mødes i et lille klubhus og drikker øl hver dag - og så passer de en lille havn, slår pæle til deres bro og alt muligt andet.
Desuden er de altid meget søde og gæstfri og gider næsten ikke tage mod havnepenge.

Det er små kulturperler, som ikke får EU-støtte - men som ER små perler.

Det skal vi være glade for.

Håndværker - bare klem dig ind i de små havne - det er ikke alle stederne, at der kun er ½ m vand  - du må ikke være ked af det ;-)

MVH A.

To ulykker kommer sjældent alene.

Ja det er jo meget godt, bortset fra at min motor sejler altså stikker omkring 1,3 m og jeg vil være sikker på at kunne komme der fra igen. For mange år siden, i halvfjerdserne havde jeg en 28 fods ketch med en dybgang på kun 1m.  der var til gengæld em motor der ville noget, en 40 hk. Moris Vedette Benzin motor der åd benzin. Men der kunne jeg altid komme fri når der bare blev sat halv kraft bak blev sandet skyllet væk under skroget. Min Katamaran stak kun 50 cm. ved rorene og jeg har flere gange været inde over de meget fladvandede områder i det Sydfynske, med en fart på ikke under 10 knob står vand og sand op i et par flotte stråler bagud og bunden er renset for ruer o.l.  Der lå jeg af og til inde i bugten ved Monnet på Tåsinge. ( Det vi på de kante kalder Månen ) Da jeg boede i Rudkøbing gik turene ofte ned i det lavvandede område ved Bukø. Pas på der inde, det er ikke alle stenene der er afmærket med en plast dunk. Indsejlingen der til når du kommer ude fra, hold Lyø havn over et med det høje punkt på Bukø, 50 m. fra øen kan du vælge om du vil nord eller syd om. Syd om ligger der et par store sten ca. 50 m. fra øen du skal uden om men ikke for langt uden om for så løber du ind i stenene på den anden ø der ligger syd for Bukø. På bagsiden er der ligesom en lille bugt med det fineste bade vand og du vil kunne sætte stævnen i sandet på øen.

Jo der er mange gode minder der fra

Ja jeg kender godt Bukø

Har en gang ligget indeblæst dér i 2-3 dage - det er jo en fin bakkeknold med fin læ bagved. Havde små børn med og legede Robinson Crusoe - fin fin nuttet ø.
Siden fandt vi ud af at flere af vores sejlervenner lå ovre ved Strynø - vi havde jo kigget lige derover hver dag, når vi lå på toppen af Bukø og kiggede - mens vinden susede lige op og over knolden.
Det var før Mobiltelefon - ellers havde vi nok valgt en våd tur for at krydse over til vennerne.

Dengang havde man en Onkel som var hjemmegående og alle aftaler om den fælles sommertur med flere både, gik med telefon gennem ham.

Vikingerne havde vel deres system: Vi mødes i Skibsted fjord om foråret - og når vi er mange nok, sejler vi over og plyndrer i England. Det virkede tilsyneladende.

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
Ja og i vore dage tager man en større flok studerende og sender udenlands et par dage, de opfører sig så komplet uansvarligt på stedet med druk slagsmål o.s.v. så vi her i Danmark stadig kan blive udråbt som de stygge Vikinger
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis