Hjælp til indstilling af gulvvarme i hus fra 2008 (naturgas)

Hej alle

Jeg har tidligere læst en masse herinde som gæst, men har nu behov for lidt hjælp til at få justeret vores gulvvarme, da det kan godt føles lidt koldt indimellem. Ved godt at vejret i øjeblikket gør det ret svært for gulvvarmen
Nå, men da jeg har en kæreste som er lidt en frossenpind, ønsker jeg min. 22 grader og evt. lidt mindre i soveværelse og en smule mere på det ene badeværelse.

Huset er fra 2008, det er vores første "vinter" i det. Der er gulvvarme i alle rum, klinker og trægulve. Der er endvidere installeret et Nilan Genvex anlæg (Comfort 300) som står på "Auto, 23 grader og hastighed er 1-2)

Gulvvarmen er af Megatherm og fyret mv. er Bosch.

Mener at trægulvene kan tåle 27 grader.

Fyrets indstillinger:
FYRET
-  Første store drejeknap står til 3, er dette fremløbstemperaturen?
- Anden drejeknap, står lidt højere end det der er afbilledet, vandets temp er OK.
- Af de mindre dreje knapper til højre, står den øverste til "sol", den i midten på 27 og den nederste på "sne" ikonet. Nattesænkning benyttes som i kan se, ikke.

Termostaterne, ens i alle rum (står lige nu til prik 4):
TERMOSTAT

Skal siges jeg har læst alle manualer og er normalt ret teknisk anlagt, men savner nogen personer som kan sætte lidt ord på så vi får optimal udnyttelse.

Handler det i bund og grund bare om at jeg skal skrue op for termostaterne? Så står de jo bare næsten i max. som jeg mener er 30 grader?
Jeg undrer mig nemlig over den første store drejeknap. Hvad funktion har den, når den midterste i højre side, står til 27?

Kan nævnes at 2 af termostaterne skiftes i weekenden til modellen med display.

Det var noget af en tekst, men håber i kan være mig behjælpelig. 

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kan være jeg har besvaret mig selv ..

Tænker faktisk allerede nu at sætte første drejeknap (max. fremløbstemperatur) til 1, da det umiddelbart vil give 35 grader. Lade den midterste lille drejeknap (fodpunkt) stå på 27, og så sætte termostaterne en "prik" eller 2 op?
Skrevet af C.M på 16 jan 2014 15:14
Kan være jeg har besvaret mig selv ..

Tænker faktisk allerede nu at sætte første drejeknap (max. fremløbstemperatur) til 1, da det umiddelbart vil give 35 grader. Lade den midterste lille drejeknap (fodpunkt) stå på 27, og så sætte termostaterne en "prik" eller 2 op?
Måske, men somme tider hjælper det og tænke hywt.

Men vil formode du får rigtig mange forskellige vilde udlægninger/gæt, hvis du ikke oplyser typenumrene på det forskellige grej, der er koblet sammen i huset dit.


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Jo mere jeg læser rundt omkring, jo mere forvirret bliver jeg. Deraf mit indlæg så jeg kan få det oplyst en gang for alle.

Men mener det er en Bosch ZSB 16-1 A 23 / ZWB 26-1 A 23 (varmtvandsbeholder står lige ved siden af).
Derudover er klimastyringen en Bosch TA 211 E.

Der er også udeføler tilsluttet.

Sig til hvis der er andet, kan ikke huske det helt specifikke numre på alt. Kan oplyses lidt senere.

- Tænker bare der måske er en "best practice" indstilling til netop gulvvarme? Nok den jeg efterspørger ..

Pft.
Der er to forkold ved din gulvvarme, som der skal være styr på.

For det første skal kredsene være indreguleret rigtigt.
Kort fortalt, så går det ud på, at der skal mere væske gennem de lange kredse end gennem de korte.
Det indjusterer man på manifolden i teknikrummet.
Vi antager at det er gjort korrekt, og lader det være som det er.
Formålet med denne indregulering er, at de korte kredse har et langsommere flow end de lange kredse, og at returtemperaturen til manifolden er ens (næsten) i alle kredse. På den måde fordeles varmen i det rigtige forhold i til rumstørrelserne.

Det næste der skal styr på er din varmekurve.
Varmekurven er tilpasning af fremløbstemperatur i forhold til udetemperaturen. Jo koldere det er ude desto højere skal fremløbstemperaturen være.
Jeg kan ikke forstå, hvis dine trægulve kun kan tåle 27ºC. Jeg mener det plejer at være ca 34ºC, men jeg er ikke sikker. Mon ikke der er en anden der kan svare på det.
Den ene ende af varmekurven er nogenlunde nem. Ved 20º ude skal den være ca 22º i fremløb.
Den anden ende, typisk -15ºC bestemmes af husets isoleringsgrad.
Mon ikke der er en der bor i et hus af ca samme alder som dit, der har et bud på punkterne i varmekurven.

Når gulvvarmekredsene og varmekurven er indstillet rigtigt vil udeføleren sørge for, at der er den rigtige temperatur i alle rum. Rumfølerne/termostaterne stilles en hal til en hel grad over den temperatur man gerne vil have, så gulvvarmen lukker, når der er så meget solindfald, at det rækker til at holde temperaturen.
Ved ca +18º C sættes fyret til kun at lave varmt vand og ingen varme.

Jeg skal sige, at jeg ikke har erfaringer med hverken let gulvvarme (i trægulve) eller naturgasfyr, men kun med tung gulvvarme (betongulve) og varmepumpe, men princippet er det samme.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Jeg kan ikke forstå, hvis dine trægulve kun kan tåle 27ºC. Jeg mener det plejer at være ca 34ºC

Det er overfladetemperaturen, som ikke må være højere 27 grader. Det svarer typisk til en temperatur under gulvet på et par og tredive grader.
Annonce
Skrevet af jenshøj på 16 jan 2014 23:09
Det er overfladetemperaturen, som ikke må være højere 27 grader. Det svarer typisk til en temperatur under gulvet på et par og tredive grader.
OK. Så giver det mening.
I dag, hvor det er +1º udenfor har jeg en fremløb-bør-værdi på 27ºC. Det er den temperatur varmepumpen bruger som beregningstemperatur. Når varmepumpen har været stoppet i en times tid er det vand, der cirkulerer i gulvet ca. 24,5 grader varmt. Det er temperaturen i betonen. 
Når gradminutterne når en vis (negativ) værdi starter varmepumpen og bliver ved med at kører indtil gradminutterne når op på en vis (positiv) værdi. Fremløbstemperaturen er da ca. 31ºC. Herefter gentager cyklussen sig.
Mit anlæg er som sagt tung gulvvarme (i beton). Jeg har ca 43 tons beton og ca 6 tons granitfliser at gemme varmen i foruden en buffertank på 300 liter vand. Det betyder at der skal bruges ca 13 kWh for at hæve temperaturen i gulvkonstruktionen med 1º.
Mit anlæg er optimeret til økonomisk varmepumpedrift i tung konstruktion.
Hvordan man optimere med naturgasfyr og let konstruktion ved jeg ikke, men mon ikke der er en der kan komme med nogle fif.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Tak for svarene!

Jeg har nu forsøgt at skrue fremløbstemperaturen ned på lige over 1, den store drejeknap til venstre og skruet termostaterne en smule op i resten af huset. Det har stået sådan i et par dage nu, og nu er der ca. 22 grader om morgenen i hele huset, dog en "prik" mindre på termostaten i soveværelset og en mere i det ene badeværelse, så jeg lader det nu være som det er.
Dejligt du har fået det til at spille.
Du er selvfølgelig velkommen til at vende tilbage i tråden, hvis du har brug for yderligere. Her på LDS er vi en masse, der synes det er hyggeligt og sjovt at hjælpe andre.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis