Teknisk spørgsmål til hastighed på boring (søjleboremaskine)

Hej LDS folk!

Jeg står og overvejer at anskaffe mig en søjleboremaskine.
Og jeg har allerede læst mig frem til en masse gode fif og tanker omkring dette ved at læse nogle af de andre tråde. Det eneste jeg bare ikke rigtigt syntes jeg kunne finde noget om, var det med selve "hastigheden" når man borer.

Jeg kigger pt. på en brugt maskine til cirka 500kr, af mærket Boye.
Der er 5 trin, men remmen skal skiftes manuelt, for at ændre hastighed.
Og som jeg kender mig selv, så bliver jeg pænt træt af det, hvis det er noget har stor betydning, selv for en standard fyr som mig.

Alternativt har jeg øje på maskinen fra Bosch (PBD 40, mener jeg).

Den skal egentlig kun bruges til små projekter og "leg".

Så mit spørgsmål til de erfarene folk er: Skal jeg ofre de 1500 ekstra og få et okay lækkert legetøj? (og forstå mig ret, jeg elsker værktøj) Eller ville jeg kunne nøjes med den brugte model og bare sætte remmen til at køre på max?
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg købte den store Bosch søjle boremaskine lige da den kom på det danske markedet og gav 2100,00 kr. for den, den har ikke skuffet mig ud over at den larmer en del mere end min gamle remtrukne maskine. Den har dog mange finesser som jeg sætter pris på !
Men det med hastighed er faktisk ret vigtigt i forhold til hvad du bore i og med.
Bruger du for høj en hastighed ødelægger du boret meget hurtigt, som en hoved regel når du eks. bore i jern /stål skal du bruge en større hastighed med små tynde bor og langsommere ved tykke bor. Det er dog stadig et spørgsmål om materialet du borer i Bore du i aluminium skal du have en langsom hastighed både ved tynde som tykke bor og der bruger man sprit som køle middel ved jern / stål bruges der skære olie.
Når du skal bore i træ er de almindelige bor faktisk ikke særligt velegnede, der bruges sneglebor beregnet til boremaskine eller fladbor og her har hastigheden også en del at sige.
Med hensyn til borenes kvalitet er der også stor forskel, eks. sælger Onkel Harald nogle æsker med mange bor af hver slags i en æske, de er til børn der samler  så meget som muligt. De mister skæret på meget kort tid brækker meget let o.s.v. Så det har en del at sige hvilken form for kvalitet du køber.
Tja, hvis den billige er en af de billige kinesere skal du nok ikke forvente der sidder verdens største motor på den.  Men dermed ikke sagt en sådanne ikke kan bore. Du bør dog være opmærksom på der ikke er sidevejs slup i spindlen da der så er fare for dine huller bliver trekantede.

At bore huller i metal er ikke et spørgsmål om fart, men at boret tager spån hele tiden. Så går det hurtigst og borene holder længst før de begynder at blive sløve. Husk også at bruge en god boreolie. 

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Hej.
Boring og omgangen med bor og de tilhørende maskiner er en del af metaluddannelsen og noget du er nødt til at sætte dig lidt ind i og så prøve dig frem, men vær lidt forsigtig, særlig med store bor og emner, der kan finde på at snurre rundt hvis noget bider.
Det kan være en skræmmende oplevelse når materiellet tager magten.
Tror jeg ville vælge den med remmen. Har selv en med to remme og dermed flere udvekslinger, men til hverdag bruges kun to eller tre når det er mellem 3 og 10 mm.
God fornøjelse.

mvh

 varmetossen

Der vil jeg så lige tilføje at Bosch-en er udstyret med et nødstop, og når det tages står den stille. Desuden er der overbelastnings sikring i den hvor den også selv slår fra ved eks hug i materialet.

Skal/vil du bore huller i jern/stål skal du anvende lave omdr. på din boremaskine, på den vis holder skæret længere, og brug gerne skæreolie.

Og gør dig selv den tjeneste at lære at slibe et bor rigtigt.

Øvelse øvelse og atter øvelse, tog en hel dag for mange år siden jeg var i lære sidste gang, for godt 20 år siden & jeg kan stadigvæk den dag i dag slibe bor.

Selv en lille og billig bænk boremaskine kan lave nogle ganske gode huller (tænker ikke på samme præsision som f.eks. til en F. 16 jager) men til hobbybrug vil jeg mene du kommer ret langt, afhængig af hvad du forlanger med hensyn til hvor nøjagtigt du vil ha' dine huller.

Klart du får mere for flere hundrede kr. end den helt billige det siger vel næsten sig selv.

Og brug en kørner til at markere hvor du vil ha' hullet placeret, og skal du lave store huller kan du med fordel begynde med et mindre bor, og gradvist øge størrelsen.


Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Annonce
Ja det glemte jeg jo lige at skrive, at man altid starter med et lille bor i jern o.l. når der skal bores større huller, i træ kan du med det rette bor lave selv ret store hulle ad en gang, men stadig ved langsom hastighed.
Wauw... Det var godt nok noget af en svar-storm. Fantastisk!
Jeg føler mig allerede meget bedre rustet til at komme igang.

Umiddelbart er jeg skiftet til Bosch PBD40'eren... Den virker meget brugervenlig hvad angår instillinger.
Men indtil videre, TUSIND TAK for de fine svar. Nu har jeg noget jeg kan arbejde videre ud fra.

v.h Tobias
Lige en opdatering:

Jeg ville bare lige fortælle at jeg har anskaffet mig Boschen og er nu løbet tør for emner jeg kan lave huller i. (Så må langs efter mere materiale i morgen.)

De havde den i Bauhaus til 1699,- og så kender jeg en der arbejder der, så jeg fik lige hans 10% medarbejderrabat oveni. Så føler jeg har gjort et godt køb.

Endnu engang tak for alle svar.

vh
Tobias
Skrevet af RhyMe på 16 jan 2014 17:25
Lige en opdatering:

Jeg ville bare lige fortælle at jeg har anskaffet mig Boschen og er nu løbet tør for emner jeg kan lave huller i. (Så må langs efter mere materiale i morgen.)

De havde den i Bauhaus til 1699,- og så kender jeg en der arbejder der, så jeg fik lige hans 10% medarbejderrabat oveni. Så føler jeg har gjort et godt køb.

Endnu engang tak for alle svar.

vh
Tobias
 Tja sådan kan det gå når man er et ordensmenneske Tobias.  Vi andre gemmer alt der kan genbruges.  Og pst, det meste bliver faktisk genbrugt på en eller anden måde. 

Ville egentelig gætte på du løb tør for bor først.

Skal nok lade være at drille mere. Tillykke med den bette ny.


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

Tillykke med den nye maskine.

Må vi ikke se det nyindkøbte?

Her eller måske endnu bedre under galleriet, måske med lidt kommentarer til.

Vil gerne vide lidt om denne.

Den' jeg har er en gammel kineser maskine som har tjent mig godt, trods div. fejl ( et irritations moment, men den kan bruges, har f.eks. boret rigtig mange løse knaster ud i brædder og lavet ditto propper til at lime i) 


Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis