Indstilling af Nilan ventilationsanlæg

Hej herinde

Jeg er for kort tid siden flyttet i et hus, som har et Nilan Comfort 300 installeret. Anlægget er indreguleret til huset, og jeg har sat det op så det kører ca 55% udskiftning i 'bad-perioden' om morgenen (der er ingen fugtføler), 40% mellem 17 og 19, hvor der laves mad, og derudover 20%.

Jeg har nu to spørgsmål til indstillingerne:

1: Bør anlægget stå højere, så der er 50% udskiftning hele døgnet - eller ihvertfald i dagtimerne? Vi er to voksne og et lille barn, og mor+barn går hjemme.

2: Når anlægget kører, og man sidder under en indsugningsventil, fx i stuen, mærkes luften kold. Det er ikke så slemt når anlægget står på 20%, men det føles ikke behageligt ved 40 eller 55% udskiftning.

I panelet kan jeg læse at rumtemperaturen er 22 grader, indblæs 19 grader, udsug 22 grader, udeluft 4 grader og afkast 10 grader. Kan jeg regulere noget, så indblæsningen rammer rumtemperaturen? I både ugeprogrammet og temperaturkontrol i menuen er temperaturen sat til 21 grader.

Håber I kan hjælpe

Mvh
Palle



Hej herinde Jeg er for kort tid siden flyttet i... Vis hele indlægget
28 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Palle



Dit kuldenedfald kan også skyldtes dårligt isoleret rør.



De 19 gr. for indblæsningen er målt i selve anlægget, prøv at måle temperaturen i indblæsningsdysen, f.eks. i stuen hvor Fruen føler koldt nedfald, sammenholdt med given indblæsnings temp. i anlægget.



Har du en ide om hvor meget isolering der er omkring ventilations rørene?



Jeg har ikke temperaturfald i mit rørsystem, pga. at rørene ligger godt nede i 500 mm isolering.







Hvad står der på Nilans mærkeskilt, det sidder et eller andet sted på siden af anlægget?



Du nævner/omtaler "i %". I mit panel er kun anført i Trin 1-2-3-4. Er det anderledes i dit panel?



Har du nogen ide om hvilken version styring, der sidder i dit anlægget?  



I dit tilfælde er kravet 216 kubik pr time, og med 72,3 W i effektforbrug giver det 1205 J/kubik.
    Indreguleringsrapporten siger ikke klart og tydeligt hvilken lufthastighed, de givne Watt, er målt ved, det kunne lige så godt være de 378 m3.



Lad være med at tage dig så meget af de 72,3 w, det er rent småligt "flueknepperi" sammenlignet med de Watt der kan "brændes" af alle mulige andre steder, med en faktor 5 eller 10 større.  



og indstillet med meget lavt trykfald.
  

Trykfaldet er en funktion af given lufthastighed i given rørdimension, basta!







Spørg bare løs hvis der er noget du er i tvivl om.







mvh



gsh







Hej igen

Så har jeg prøvet at måle lidt.

Rørene ud af huset (udeluft og afkast) er 160mm med 50mm isolering.
Rørene til indblæsning/udsugning er iflg. tegning 100mm og 125mm, og der ligger 100mm isolering ovenpå dem på loftet - rørene til stueetagen ligger mellem de to etager, og jeg kan ikke umiddelbart få adgang til dem.


Indblæsningstemperaturen i anlægget og ved dyser i stueetagen er den samme.

Mht. Nilans mærkeskilt, så ved jeg ikke helt hvilket det er. Der er et skilt hvor der står Comfort 300 - er det det skilt? Hvilken information mangler du, GSH?

Procentsatserne er fra indreguleringsrapporten - jeg har også trin 1, 2, 3 og 4 i min styring, som er en CTS-600.

Nu har jeg ladet anlægge køre ca. 15 minutter på højeste trin, og har målinger i anlægget der hedder:

Rum: 22
Indsug: 20
Udsug: 23
Udeluft: 9
Afkast: 11

Der er altså lidt mere balance mellem udeluft og afkast - hvorfor ved jeg ikke.

Kan man selv rette på gummilisterne omkring veksleren så der lukkes helt tæt, eller skal der en fagmand til?
Jeg kan ikke finde en bypass-ventil - kan man selv tjekke om den lukker tæt, hvis ellers man kan finde den?

Hej Palle
På mærkeskilter bør også stå fabrikations år og serie nr. Det gør der på mit.
Det kunne være at dit anlæg var fabrikeret før der var krav om lavenergi motorer og solgt efter.
Serie nr. er altid godt hvis du henvender dig til Nilan.
Dine rør på ø100 og ø125 er på ingen måde overdimensioneret, pænt sagt!
I så fald har du lufthastigheder på 4,9 m/s ved ø125/216m3/h og 7,6 m/s ved ø100/216m3/h.
Den høje hastighed forklarer/medfører støj.
Min højeste hastighed er kun på 2,24 m/s, og kun på korte hoved strenge.
Er rørene sat direkte på anlægget eller er der fleksibelt forbindelse, ca 100 mm "lærred", der kan også været sparet på dette.
Er du sikker på at indgangsrøret kun er Ø125 og ø100, da Comfort 300 har ø160, med mindre Nilan har ændret på dim. i deres nyere versioner.
Hvis anlægget er monteret/opsat under meget stærk pris konkurrence er det ikke en unormalt rørdimensioner.
Det kan også være forklaringen på hvorfor der er sparet på fugtføleren.


Vedr. gummilister og by-pass må jeg desværre melde pas, pt har jeg ikke "rådet" med det endnu.
Måske andre i Forummet har et kvalificeret bud.

mvh
gsh
Fabrikationsnummer er 35020211 - derudover står der at P (KW) er 0,27. Jeg kan ikke se år eller serienummer.

Rørene udefra er 160mm, og der er fleksrør ind til anlægget. Der sidder også fleksrør på ind/udsugningen der kommer indefra huset, og der er monteret hvad der ligner en fast lyddæmper på dem begge (1200mm lang). Rørene som går fra anlægget og ind i huset er også 160mm, men det jeg kunne finde på loftet som går ud til et værelse, var 100mm. Det er muligt, at hovedledningerne er 160mm over det hele, og at det så kun er stikledninger til de enkelte rum, der er 100/125. Jeg kan desværre ikke tjekke det, og har ikke en komplet tegning. Så vidt jeg kan se på en håndtegnet tegning, går der:

I stueetagen:
Indsugning:
125mm rør ud til stue/værelse (77+22,5 = ialt 99,5 m3)
125mm rør ud til 2x værelse (ialt 58 m3)
Udsugning:
125mm rør til køkken (25 m3 - hænger sammen med stue)
100mm rør til bad (15 m3)
100mm rør til bryggers (15 m3 - hænger sammen med 25 m3 entre)

I overetagen:
Indsugning:
100mm rør til værelse (55 m3)
100mm rør til værelse (52 m3)
Udsugning:
125mm rør til bad (15,5 m3)

Det vil være fint med bud på, om jeg må rette gummilisterne :-)



Tusind tak for jeres hjælp!
Skrevet af GSH på 07 jan 2014 12:32

    Indreguleringsrapporten siger ikke klart og tydeligt hvilken lufthastighed, de givne Watt, er målt ved, det kunne lige så godt være de 378 m3.

Lad være med at tage dig så meget af de 72,3 w, det er rent småligt "flueknepperi" sammenlignet med de Watt der kan "brændes" af alle mulige andre steder, med en faktor 5 eller 10 større.  

Trykfaldet er en funktion af given lufthastighed i given rørdimension, basta!

Hvis ikke indreguleringsrapporten siger andet, så må man gå ud fra, at det er ved designydelsen (BR10-kravet) der er målt, da det er ved denne SEL-kravet gælder. Alt andet vil ikke give mening, da enhver jo kan overholde kravet ved den halve luftmængde pr tidsenhed.

Med et forbrug på 72,3 W er det årlige forbrug på 633 kWh, svarende til en udgift på 1360 kr pr år. Om en besparelse på 20-40% af dette hører under flueknepperi lader jeg den enkelte tage stilling til.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor i en husholdning man 24 timer i døgnet "brænder" Watt af med en faktor 5-10 i forhold til  omtalte ventilationsanlæg. Min elregning indikerer ikke sådanne forbrug.

Trykfald er ikke kun en funktion af lufthastighed og rørdimension. Beskaffenheden af røroverfladen, bøjninger og afgreninger spiller tillige ind, og trykfald over dyserne tæller også med.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Annonce
% satserne kan du selv juster hvis nødvendigt i service menu. Hvis din veksler ikke er tæt ved listen kan du sagtens selv skifte den. Bare pas på den føler der sidder i veksleren når du demontere den(hvis den er opbygget som min). Og når du nu er inde i anlægget så lige se om dit bypass er lukket.
hvad angår de der watt, så er det altså rimeligt taknemligt alt efter hvordan det er målt og med hvilket instrument så lad os nu lige glemme det lidt.
Det eneste "problem" jeg kan se på dit anlæg er at det måske ikke er så effektivt som feks mit er, men igen det erbaseret på de følere som er placeret inde i dit anlæg, på mit er afkast temp feks den som sidder i veksleren på afgangs siden ogefter lidt forsøg kan jeg se den måling ikke er alttid er 100% præcis.
Din indblæsning er nok til den kolde side jvf dit første indlæg, men et kig på veksler og bypassspjæld kan måske løse det.
en anden ting kanvære at din rapport er ubrugelig og du skal have justeret dit anlæg igen, det koster ca 1200-1500 kr.

mit nilan er for øvrigt med cts602 så der kanvære forskelle.
Ok, jeg prøver at kigge på lister og bypass-spjæld.

Lige en anden tanke: Vil det kunne gøre en forskel, hvis jeg skifter indstilling i anlægget fra "AUTO" til "VARME"? Hvis rumtemperaturen kommer over de 22 grader som pt. er indstillet som ønsket rumtemperatur, vil bypass-spjældet vel åbne - og kan det forklare den kolde luft?
Nu skriver du rum temperatur, dit anlæg regulere endten på temp i indblæsnings luften eller temp ved display (eller min cts602 gør) under menu punktet DATA kan du se om der bliver kørt med varme eller køling. Mit køre i auto med et uge program, vil forsøgsvis prøve at lave et nyt program hvor der bliver kørt trin 1 det meste af tiden og trin 2 når unger osv kommer hjem ogandre tidspunkter hvor der et større behov. Du skal også lige være klar over at jo større luftmængde du køre igennem jo ringere bliver din genvindingsgrad. Kan du evt gå ind i din service menu og se hvor mange % de 4 trin er sat til, du burde kunne finde manualen på nilan.dk
Mit anlæg regulerer efter temperaturen i styringen.

Får man det bedste resultat ved at køre med 'AUTO' fremfor at vælge 'varme'? Jeg tænker, at det er spild af energi hvis anlægget slår over på 'køl' ind imellem - så er det vel bedre at skrue lidt ned for varmen. Men det gør anlægget måske ikke, når udetemperaturen er så lav som den er pt? I menupunktet 'Temperaturkontrol' har jeg indstillet indblæsningstemperatur til min. 19 grader (det burde lukke bypass hvis udetemperaturen er herunder).

Jeg har læst manualen, og kan ikke finde noget om nogen servicemenu: http://dansk-klima-energi.dk/files/brugervejledninger/brugervejledning_comfort_250-600_sw_1_21-1_2x_dk.pdf
Service menu kan du på 602 komme i ved at holde pil ned og enter inde i 10 sek så skulle den komme frem, der er en såkaldt montage vejledning hvor service menu er forklaret.
Min køre i auto uddn problemer.
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis