Indstilling af Nilan ventilationsanlæg

Hej herinde

Jeg er for kort tid siden flyttet i et hus, som har et Nilan Comfort 300 installeret. Anlægget er indreguleret til huset, og jeg har sat det op så det kører ca 55% udskiftning i 'bad-perioden' om morgenen (der er ingen fugtføler), 40% mellem 17 og 19, hvor der laves mad, og derudover 20%.

Jeg har nu to spørgsmål til indstillingerne:

1: Bør anlægget stå højere, så der er 50% udskiftning hele døgnet - eller ihvertfald i dagtimerne? Vi er to voksne og et lille barn, og mor+barn går hjemme.

2: Når anlægget kører, og man sidder under en indsugningsventil, fx i stuen, mærkes luften kold. Det er ikke så slemt når anlægget står på 20%, men det føles ikke behageligt ved 40 eller 55% udskiftning.

I panelet kan jeg læse at rumtemperaturen er 22 grader, indblæs 19 grader, udsug 22 grader, udeluft 4 grader og afkast 10 grader. Kan jeg regulere noget, så indblæsningen rammer rumtemperaturen? I både ugeprogrammet og temperaturkontrol i menuen er temperaturen sat til 21 grader.

Håber I kan hjælpe

Mvh
Palle



28 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Uden at kende til anlægget, virker det for mig temmelig ulogisk at du suger al den opvarmede luft du har i hytten ud døgnet rundt, det må give en enorm varmeregning. Jeg kan se det fornuftige i at du udlufter når i har været i bad og når der laves mad, men den mellem liggende tid ser jeg ikke det fornuftige i ! Man sige som hoved regel skal man lufte ordentligt ud to gange i døgnet for at have et godt inde klima og altså ikke hele tiden i almindelig beboelse.
Hej

Som jeg har forstået det, bør varmeveksleren i anlægget netop sikre, at den varme luft som skubbes ud af huset videregiver sin varme til den luft der hentes ind, og derfor er der ikke noget i vejen med at udskifte luften hele døgnet - ihvertfald ikke hvad angår varmeregningen.

Men jeg har måske misforstået det?

Mvh
Hvis du læser hvad han skriver og sætter dig ind i det vil duvide at han har et armegenvindings anlæg ! Og så vil du også vide at et sådan anlæg køre døgnet rundt og ikke koster ret meget på varmeregningen. Og for øvrigt noget alle nye huse har.
men tilbage til emnet. Jeg har selv et 300 comfort dog med fugt styring, mit køre i normalt i trin 2 som sat til 35 %, om natten køre det trin 1 20% går vi ibad køre anlæget op i trin 3 som er sat til 50 %. Men det der er vigtigt er at du har det rigtige luft skifte og at det er justeret korrekt ind. Dine og mine % kan ikke sammenlignes og giver ikke nogen viden om dine luftmængder er korrekte.
men dog vil jeg sige at fugtstyringen er jeg rigtig glad for, det fungere bare rigtig godt og mener at det sagtens kan monteres i dit.
Hej Palle
Du skal/bør have en indreguleringsrapport, fra dengang du overtog huset.
Hvis der ikke findes en indreguleringsrapport er anlægget ikke godkendt i henhold til BR.
I indreguleringsrapport kan/skal du kunne se hvor meget dine % er i m3/h.

Hvor gammelt er anlægget, da det er normalt med fugtstyring i nyere anlæg.
Dit afkast på 10 grader virket noget højt i forhold til udeluften på 4 grader.

På mit Nilan comfort 450 anlæg er temperatur forskellen, på udeluft og afkast, ca. 1 grad.

Hvornår har du skiftet filter? Er det sådan at afkastfiltret er delvis stoppet eller hvad?

Er der varmeflade i anlægget, siden du taler om temperaturkontrol.
Evt. hæv temperaturen i panelet, så evt. by-pass ikke står åben.

mvh
gsh
Hej GSH

Indreguleringsrapport kan ses her: http://tinypic.com/view.php?pic=2wpp02e&s=5#.UsrordLuKmg

Jeg ved ikke hvad tallene betyder - bør anlægget konstant stå på trin 3, for at sikre 50% luftudskiftning?

Anlægget er fra 2010.

Filteret er skiftet for en uge siden.

Der er ikke varmeflade - men jeg har en temperaturkontrol-menu i panelet, hvor jeg kan indstille minimumtemperaturen, så der lukkes for bypass. Den står pt. på 21. Jeg prøver at skrue op på 23.
Annonce
For at have det korrekte luftskifte skal det stå på trin 3. Men om natten køre vores som sagt på trin 1 (20%) mest fordi fruen i huset kan høre ALT selv om vores anlæg er meget stille.
Mit burde køre 50% men er lidt ligeglad så længe mitindeklima er godt, og det er det md det uge program jeg har lavet. Men jeg har som sagt også fugt styring, så vi kan bade som sindsyge uden det mindste dug på spejlet. Hvad angår træk er det ikke nogetvi oplever, min afkastluft er ca 1-3grader varmere end udeluften. Du burde kunne se hvilken temp din indblæsning har kan jo være dit bypass spjæld ikke lukker helt tæt, eller din veksler ikke sidder heltrigtigt
Hej Palle
Trin 4 = 100 % belastning af ventilationsanlægget, 378 m3/h
Trin 3 = BR-kravet på de 215 m3/h = 57% (215m3/378m3= 0,569 = 57 %)
Trin 2 = på samme måde som ovennævnte.
Trin 1 = på samme måde som ovennævnte.

Fugtigheden i huset afhænger helt af husets beboer og levemåde mv.
Er der f.eks. mange potteplanter som afgiver fugtighed, bliver der kogt meget i køkkenet og så videre.

Mit anlæg, med fugtstyring, kører kun på Trin 3-BR-krav, når der tages bad.
Resten af tiden med Trin 1 eller Trin 2, afhængig af tiden i ugeprogrammet.
Støjmæssigt kan mit anlæg kun meget svagt høres når det sættes på Trin 4-100%. Fuglekvidder kan høres bedre.

Du skulle måske overveje at få installeret en fugtføler.

Din høje afkast temp. er ikke normal, der må være et eller andet galt.
Måske noget som Bai7200 er inde på.
Prøv at undersøge og lad os høre nærmere.

mvh
gsh
Kuldenedslaget kan meget vel skyldes, at der er brugt for billige dyer med for lav puls (indblæsningshastighed), så friskluften ikke blandes tilstrækkeligt op med rumluften.
Problemet vil blive mere udtalt ved lave udetemperaturer, hvor isdannelse i anlægget undgås ved at by-passe noget af indblæsningsluften, så afgangen fra veksleren ikke kommer under ca +3º.

Så vidt jeg husker var BR kravene til SEL (specifikt elforbrug til lufttransport) de samme i 2010 som nu.
Det vis sige max 1000 Joule pr kubik ved BR-ventilationskravet.
I dit tilfælde er kravet 216 kubik pr time, og med 72,3 W i effektforbrug giver det 1205 J/kubik.
Med andre ord overholder dit anlæg ikke BR-kravene.
Det kan skyldes dårlig indregulering med for store trykfald i dyserne, eller det kan være for små dimensioner på rørføringen, hvilket giver trykfald der.
Jeg ville være fælt utilfreds med det forbrug.

Til sammenligning, så har mit anlæg et forbrug på 36 W ved samme ydelse. Mit anlæg er lidt overdimensioneret på rørstørelser og indstillet med meget lavt trykfald.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Chr. Min Nilan comfort 300 bypasser ikke noget luft for at undgå is, de afrimer med fastsatte interval ved at stoppe indblæsning og kun køre den varme udsugnings luft igennem veksler. Mener den går tilbage til normal drift når veksler er over 7 gr varm(kan ikke lige huske det)

Det er så en anden måde at afise på, og det ændrer ikke på, at du vil få kold luft ind. Når der suges ud skal der ny luft ind, enten gennem luftkanalerne eller gennem utætheder i huset.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Der er yderligere 18 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis