gulvvarme men kun 15cm ned til terrændæk


Hej folkens, 

Jeg ved godt emnet har været vendt før, men jeg har ikke helt kunnet sammenstykke den fornødne viden der passer til min konstruktion udfra søgefunktionen..

Jeg vil gerne skifte mit parket gulv ud med et nyt trægulv, og i den forbindelse etablere gulvvarme - så langt så godt  

Min nuværende konstruktion i 70er hus'et er at der er et 10 cm tykt beton terrændæk med 50mm rockwool på, og så ligger mit gulv på strøer - der er ialt 15cm fra terrændæk til oversiden af gulvbrædderne. 

kan jeg overhovedet lovligt få gulvvarme uden at banke terrændækket op? eller skal man imødekomme nogen store isoleringskrav som jeg slet ikke har plads til? 



7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der er krav om min. 300 mm isolering under gulvvarme - måske en smule mindre ved renovering (kan ikke lige finde en reference). Men meget mindre må du ikke vælge, da det bliver alt for dyrt at bruge gulvvarmen, hvis der ikke er isoleret ordenligt.
Ok, jeg har iforvejen gammelt gulv varme på badeværelset og gæste toilettet, det er bare lavet ved at man smed en rockwool bat på terræn dækket og hældte beton ovenpå - så det blev virkelig dårligt isoleret i 1970.. Men det er nu ikke fordi det ødelægger min varmeregning. Så ud fra den sammenligning tænker jeg at 120mm flamingo under sporplader og så gulv ovenpå ikke bliver vanvittigt dyrt at bruge?
Nu udgør dine baderum nok ikke voldsomt mange kvadratmeter af dit samlede energiforbrug, så du kan ikke rigtig bruge det som sammenligningsgrundlag.

Ud over at det bliver dyrt at køre med gulvvarmen, hvis der ikke er isoleret ordenligt, så er der også et andet problem, hvis de nuværende radiatorer sløjfes (hvilket jeg går ud fra er planen, ellers kan jeg ikke helt se formålet med gulvvarme). Der er nemlig stor risiko for at gulvvarmen ikke kan varme huset ordenligt op, hvis der er dårligt isoleret.

Men som sagt er der krav i bygningsreglementet.
okay, jeg har før lavet det på den rigtige måde med 300mm flamingo og ny beton da jeg lavede klinke gulv i et andet mindre rum - men jeg er lidt nervøs for at slå et 50 m2 stort hul i terrændækket for at lave stuen, risikerer jeg ikke at beskadige husets konstruktion ved at fjerne så meget af det gamle terrændæk?
Det er muligt det er ændret, men jeg mener at krav til efterisolering kun gælder såfremt det er rentabelt at udføre.

Hvis det f.eks. koster 50.000 kr. eksra (håndværkerpriser) at bryde eksisterende terrændæk op, grave ud og isolere frem for bare at isolere oven op eksisterende terrændæk. Og hvis varmebesparelsen kun er 2.000 pr. år, så giver det en simple tilbagebetalingstid på 25 år, og det vil derfor ikke være rentabelt at udføre.

120 mm polystyrene isolerer ganske fornuftigt og varmebesparelsen vil formentlig være mindre end 2.000 kr. pr år. Brug f.eks. Sundolitt Climate X (tror jeg de hedder) som isolerer lidt bedre eller måske noget mere eksotisk som Kingspan der har ca. den dobbelte isoleringsevne.


Venlig hilsen

Jens

Annonce
Mener faktisk at man regner officielt med at hvis tilbagebetalingstiden er 30 år eller derunder kan det betale sig - lidt grotesk.

I erhvervslivet regner vi med en tilbagebetalingstid på 3 - 5 år for udstyr til produktion for at det kan betale sig - det bliver så også slidt - det gør isolering jo ikke

Jeg har regnet på det på sommerhuset  70 mm -> ca. 300 mm på loftet i forbindelse med udskiftning af tag. Ekstraudgift på ca. kr. 60.000,- - det lå lige på grænsen så jeg udskifter tag i etaper og isolerer op til 140 mm - det kan gøres uden at ændre tagkonstruktionen ( loft til kip ) - dette bare et eksempel.

For lige at uddybe det groteske skal man regne med at sommerhuset er helårsbeboet i rentabilitetsberegningen !!

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Fandt lige reglerne på Bolius hjemmeside :

Bygningsreglementets beregning ser således ud:
Det kan betale sig at efterisolere, hvis din besparelse (i kroner) gange efterisoleringens levetid delt med investeringen er større end 1,33.

Et eksempel ved opvarmning med fjernvarme:
Du efterisolerer dine uisolerede skråvægge, i alt 50 m2, med 225 mm isolering.

Det giver en årlig besparelse på 6.850 kWh, som med en fjernvarmepris på 0,71 kr. pr. kWh er lig med 4.863,50 kr.

Konstruktionens levetid er 40 år, og du har investeret 35.950 kr. i efterisolering.

Regnestykket kommer dermed til at se således ud:
(4.863,50 kr. x 40 år) / 35.950 kr. = 5,4

Tallet er større end 1,33, hvilket betyder, at efterisoleringen kan betale sig.

Kilde :

http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/kan-efterisolering-betale-sig/



Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis