Fandt lige reglerne på Bolius hjemmeside :
Bygningsreglementets beregning ser således ud:
Det kan betale sig at efterisolere, hvis din besparelse (i kroner) gange efterisoleringens levetid delt med investeringen er større end 1,33.
Et eksempel ved opvarmning med fjernvarme:
Du efterisolerer dine uisolerede skråvægge, i alt 50 m2, med 225 mm isolering.
Det giver en årlig besparelse på 6.850 kWh, som med en fjernvarmepris på 0,71 kr. pr. kWh er lig med 4.863,50 kr.
Konstruktionens levetid er 40 år, og du har investeret 35.950 kr. i efterisolering.
Regnestykket kommer dermed til at se således ud:
(4.863,50 kr. x 40 år) / 35.950 kr. = 5,4
Tallet er større end 1,33, hvilket betyder, at efterisoleringen kan betale sig.
Kilde :
http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/kan-efterisolering-betale-sig/