Isolering af loft i hus og garage

Hejsa,

jeg står overfor at efterisolere det vandrette loft i mit hus og eventuelt isolere loftet i min garage. Huset og garagen er to adskilte bygninger. Huset er fra 1978. Garagen er fra 1982.

Husets 1. sal er ikke udnyttet, og det er heller ikke planen. Der er pt. 200 mm isolering på loftet, med undtagelse af nogle få steder, hvor der kun er 100 mm. Jeg har købt Rockwool A-batts, så isoleringstykkelsen kan udvides til 350 mm over det hele. Dvs. mange pakker 145 mm og nogle få pakker 95 mm.

Garagen er pt. uopvarmet, og dens vægge består af en indervæg af gasbeton og en ydervæg af mursten. Jeg ved ikke om der er isolering mellem inder- og ydervæg, men det er nok tvivlsomt. Loftet i garagen består af nogle tykke tværgående bjælker, hvorpå der er forskalling og så ståltagplader. Jeg overvejer isolering af garagens loft, da jeg højst sandsynligt vil lave et fyrrum med et træpillefyr derude om et år. Dermed vil spildvarmen fra fyret give en delvist opvarmet garage.

Nu til spørgsmålene :-)

1. Alle husets rum har profilloft. Oven på profilbrædderne er der alukraft, og oven på igen ligger isoleringen. Jeg har læst at alukraft ikke er en tilstrækkelig dampspærre. Opgaven med at efterisolere bliver jo en del større, hvis jeg skal fjerne alukraft og sætte en rigtig dampspærre op (på korrekt vis, så den er helt tæt). Kan jeg slippe, eller ville I udskifte? Hvis jeg bør gå i gang med rigtig dampspærre, kan I så pege på et velegnet produkt? Og hvad med fastgørelse opad spærfødderne? Jeg tænker tætningsmasse og tynde trælister.

2. Der er 60-70 cm udhæng på huset. Oppe på loftet kan jeg se at isoleringen ikke går ud i udhænget, så der er der bare tomt. Det er vel ok? Der er ikke vindbræt som sådan, men udhænget er jo rimelig lukket, og jeg føler ikke, at det blæser ind. Bør jeg opsætte vindbræt mellem hvert spær af f.eks. tyndt krydsfiner? Hvis ja, skal vindbrættet lukke af ud mod det tomme udhængsområde, eller bør det ende ude i spidsen af udhænget, så det følger eternittagpladerne helt ud? Opgaven vil ikke være helt lille - det er 2 x 16 mellemrum, der skal sættes plader i á cirka 100 x 70 cm. Jeg tænker 9-12 mm krydsfinerplade, en masse små vinkeljern og så tætning med skum, hvis tætning ellers er nødvendig.

3. Lofttrappen er ca. 6 cm tyk, inklusiv profilbrædder. Der må suse noget varme gennem den, når jeg får 350 mm isolering alle andre steder. Jeg overvejer at lave en 10-15 cm tyk firkantet kasse af krydsfinerplade med isolering indeni. Kassen får et par indadgående håndtag, så den er nem at tage ved nedefra. Den kan så ligge oven på lofttrappen og passe ned i et hul ved den. Giver det mening? Bør jeg kigge efter en bedre isoleret trappe eller helt ignorere det?

4. Der er plads til 150 mm isolering mellem bjælkerne i loftet i garagen. Vil det gavne noget at tilføje isoleringen, eller vil eventuel varme bare fise ud andre steder? Min port er ret gammel og ikke isoleret. Der er dog plads til den kan få 50 mm isolering, hvis det vil gavne.

5. Hvis jeg isolerer garagens loft, hvad bør jeg have under isoleringen? Dampspærre? Forskallingsbrædder af en art? I enden af garagen skal der som nævnt være fyrrum på sigt, så der skal jeg muligvis allerede nu kigge på brandhæmmende gipsplader. Vil det være usundt med dampspærre, så længe garagen er uopvarmet? Så vil den jo have sværere ved at komme af med fugt. Den udluftes dog jævnligt, da bilen skal ud og ind, og da der hentes brænde til brændeovn.

På forhånd tak for input :-) Det hjalp allerede lidt bare at få tankerne skrevet ned...

Mvh.
Martin
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det skal tilføjes, at årsagen til jeg overvejer at lave fyrrum i garagen er at de fleste modeller træpillefyr fylder for meget til de kan være i mit bryggers. Jeg har i forvejen et oliefyr i bryggerset, der måler ca. 60x60x150 cm. En mulighed er selvfølgelig at vælge et lille træpillefyr, f.eks. et Mini Bio fyr, og så ikke lave fyrrum i garagen. Snakken om dette hører nok til i et andet forum :-)
Skrevet af martintoft på 08 dec 2013 16:40

1. Alle husets rum har profilloft. Oven på profilbrædderne er der alukraft, og oven på igen ligger isoleringen. Jeg har læst at alukraft ikke er en tilstrækkelig dampspærre. Opgaven med at efterisolere bliver jo en del større, hvis jeg skal fjerne alukraft og sætte en rigtig dampspærre op (på korrekt vis, så den er helt tæt). Kan jeg slippe, eller ville I udskifte?

Jeg ville nedtage lofterne, lave damspærre og opsætte nye lofter, klart den bedste måde at lave det på, men kan da også laves nogenlunde oppe fra, bliver dog hurtigt dyrt i fuge osv..
Skrevet af martintoft på 08 dec 2013 16:40

Hvis jeg bør gå i gang med rigtig dampspærre, kan I så pege på et velegnet produkt? Og hvad med fastgørelse opad spærfødderne? Jeg tænker tætningsmasse og tynde trælister.
Ja, damspærre PE folie fra Storm, Profile, Dana osv..
Storm har vist stadig den bedste garanti, men profiles syntes jeg er bedst at arbejde med.

Laves den oppe fra, så er det tætning til spærfædder og rem/murværk med fuge og lister ja.

Skrevet af martintoft på 08 dec 2013 16:40

2. Der er 60-70 cm udhæng på huset. Oppe på loftet kan jeg se at isoleringen ikke går ud i udhænget, så der er der bare tomt. Det er vel ok?
Nej, med mindre facaden fortsætter op over isolerings kant, så den virker som vindskærm mod isolering, er det ikke ok.

Skrevet af martintoft på 08 dec 2013 16:40
Der er ikke vindbræt som sådan, men udhænget er jo rimelig lukket, og jeg føler ikke, at det blæser ind. Bør jeg opsætte vindbræt mellem hvert spær af f.eks. tyndt krydsfiner? Hvis ja, skal vindbrættet lukke af ud mod det tomme udhængsområde, eller bør det ende ude i spidsen af udhænget, så det følger eternittagpladerne helt ud? Opgaven vil ikke være helt lille - det er 2 x 16 mellemrum, der skal sættes plader i á cirka 100 x 70 cm. Jeg tænker 9-12 mm krydsfinerplade, en masse små vinkeljern og så tætning med skum, hvis tætning ellers er nødvendig.

Udhænget er ikke lukket helt af, så det blæser sikkert ind.
Jeg ville sætte vindpladen mellem spærene op til min. overkant vandret isolering også ned til facaden/remmen, så træk ind i isoleringen undgås, men du behøver ikke fortsætte den helt op til underkant tagplade, og heller ikke helt ud i udhænget.

Ja, er en større opgave at lave, men har også en stor effekt.

Krydsfiner på lister og fugemasse er det bedste, tætning er nødvendig ja.
Skrevet af martintoft på 08 dec 2013 16:40

3. Lofttrappen er ca. 6 cm tyk, inklusiv profilbrædder. Der må suse noget varme gennem den, når jeg får 350 mm isolering alle andre steder. Jeg overvejer at lave en 10-15 cm tyk firkantet kasse af krydsfinerplade med isolering indeni. Kassen får et par indadgående håndtag, så den er nem at tage ved nedefra. Den kan så ligge oven på lofttrappen og passe ned i et hul ved den. Giver det mening? Bør jeg kigge efter en bedre isoleret trappe eller helt ignorere det?



Jep, det giver mening, og virker også rimeligt godt, lav en ramme over trappekarmen hele vejen rundt, og sæt så en liste rundt på indersiden, kassen laves så den passer ned i denne ramme, og ovenpå lister lægger du et tætningsbånd, så stoppes evt. træk ned fra trappe hullet også.


Skrevet af martintoft på 08 dec 2013 16:40


4. Der er plads til 150 mm isolering mellem bjælkerne i loftet i garagen. Vil det gavne noget at tilføje isoleringen, eller vil eventuel varme bare fise ud andre steder? Min port er ret gammel og ikke isoleret. Der er dog plads til den kan få 50 mm isolering, hvis det vil gavne.
Ja da, men nok først når fyret kommer ind, uden varme i garagen er isoleringen ikke rigtigt nødvendig jo.

Men husk hvis du har stålplader på taget, så skal der laves et undertag mod dette, for at forhindre kondensdryp i isoleringen.

Skrevet af martintoft på 08 dec 2013 16:40

5. Hvis jeg isolerer garagens loft, hvad bør jeg have under isoleringen? Dampspærre? Forskallingsbrædder af en art? I enden af garagen skal der som nævnt være fyrrum på sigt, så der skal jeg muligvis allerede nu kigge på brandhæmmende gipsplader.
Jeg ville opsætte forskalling pr. 300mm  og opsætte min. 2 lag gips, så du opfylder brandkravene til fyrrum, men behøver ikke være brandhæmmende gipsplader, alm. A1 gips er godkendt til formålet.



Skrevet af martintoft på 08 dec 2013 16:40

Vil det være usundt med dampspærre, så længe garagen er uopvarmet? Så vil den jo have sværere ved at komme af med fugt. Den udluftes dog jævnligt, da bilen skal ud og ind, og da der hentes brænde til brændeovn.
Ja, evt. fugt i taget vil ophobe sig, så jeg ville droppe isoleringen og damspærre indtil fyret skal installeres, og husk så godt ventilation over isoleringen, og en afvanding af kondensvand fra ståltaget, via undertag eller andet, for ellers får du hurtigt problemer med fugt under taget, når først det også bliver isoleret, og lukket af med en dampspærre.

Fugt i selve garagen under dampspærren er ikke et problem, så tæt er garagen ikke.
Mange tak for de gode svar, Koludabyg!

Jeg er nok ude i lidt for godt tid angående fyrrumsprojektet, men det er jo ikke til at lade være med at tænke over det, og svarene er med til at veje for/imod at flytte varmekilden ud i garagen. I første omgang bliver det efterisolering af husets loft. Jeg vælger nok at montere dampspærren ovenfra, selv om det måske bliver lidt dyrere. Det kan jo tages i etaper (hvert spær-mellemrum for sig).
Der er som sagt alucraft i forvejen - lige oven på profilloftet og selvfølgelig under spærene. Jeg vil udskifte det med en godkendt dampspærre i plast ovenfra med hæftning og tætning mod spærfødderne og remmen.

Ville I fjerne alucraften eller lægge den nye dampspærre på den?

Det bliver nok umuligt at fjerne det alucraft, der sidder under spærene, når jeg arbejder ovenfra. Det resulterer så i at spærfødderne er mellem alucraft og den ny dampspærre - det er jeg egentlig lidt utryg ved. Hvad mener I om det?

Rettelse: Spærfødderne vil ikke være lukket inde - der vil være alucraft under og plast nogle cm op ad siderne. Måske bliver det ikke problem alligevel :-)
Lad bare den smule alukraft være under spærfødderne, bare lav nogle huller i den, eller skær den op i midten af feltet.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis