Lydisolering af gamle gipsindervægge

Vi har købt et hus fra 60'erne, hvor en del af indervæggene er udført med enkelt lag gips på hver side og ca. 50 mm hulrum uden isolering.

Da det hele i sagens natur er godt og grundig lydt, overvejer jeg (da vi alligevel skal have al tapet af i gangen og sætte nyt op) at pille den gamle gipsplade af mod gangen, få isoleret hulrummet, og sætte en ny gipsplade op.

Spørgsmålet er om det er besværet værd, når der kun er tale om 1 lag gips på hver side.
 
Da jeg satte nye gipsindervægge op valgte jeg 70 mm regler, og gips på 12 mm spånplade, og de er dælme lydisolerende! Men er det mest pga. isoleringen eller det dobbelte lag med forskudte samlinger på hver side?

Hvis man skulle sætte 2 gipsplader op, kræver det naturligvis bredere dørkarme osv., og så bliver det pludselig (endnu mere) omstændigt.
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nej, spånpladen har en større effekt end 2 lag gips pga. lavere resonans end gipsen, som en kombination af spån og gips er bedre lydisolerende, jeg ville dog isolere og sætte nyt lag gips på.
Jo, men ligesom forskellige tykkelser glas, men når de ligger helt op at hinanden, er effekten selvfølgelig også mindre.
Hej KongKurs og Rene

Jeg må lige supplere...når man skal lave en væg med gode lyddæmpende egenskaber så gælder følgende i prioriteret rækkefølge:

1) væggen skal være tæt - selv små utætheder forringer lyddæmpningen voldsomt
2) vægt - jo tungere væg jo bedre. Og her gips et rigtigt godt materiale, da det pr mm er tungere end spånplade
3) de to vægge skal helst ikke være forbundet
4) der skal være et lydabsorberende materiale i hulrummet mellem de to plader
5) "slaskede" bløde plader er teoretisk set bedre end stive plader - det er noget med dæmpning af svingninger i pladerne. Her er gipsplader igen fortræffelige
5) forskellig tykkelse af pladerne i de to lag.

Så alt i alt er gips et rigtig godt materiale mht støj. Statens Byggeforsknings Institut, Rockwool samt flere gipspladeproducenter har udmærkede beskrivelser af, hvordan en effektivt støjisolerende væg kan opbygges. Ovenstående er frit fra hukommelsen baseret på min fortid indenfor akustik :-)

Tak for de gode svar!

Jeg er stadig i overvejelsesstadiet, da vi ikke er opstartet på renoveringen af min gang endnu, men jeg tror jeg vil isolere indervæggene som nævnt.

Det er i øvrigt korrekt hvad lyngbye siger mht. tæthed!
Jeg opdagede at der nærmest var luft inde bag gerigterne, pga. stor afstand mellem karm og væg. Nu har jeg stoppet lidt isolering ind, og sat gerigten godt fast med silicone og skudsøm, så er der i hvert fald ikke luftgennemgang den vej!
Hvis man skulle sætte 2 gipsplader op, kræver det naturligvis bredere dørkarme osv., og så bliver det pludselig (endnu mere) omstændigt.

Jeg ville sætte to lag gips på den side du åbner.

Forskellen i tykkelsen udligner du ved at sætte en tynd liste ind mellem gerigt og dørkarm. Dette er minimalt arbejde, og da jeg går ud fra at du alligevel skal have gerigter og fodpalener af, og de derfor skal males, når de er sat op igen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også