Hej Kirsten.
Selvom jeg er meget diplomatisk, ville jeg aldrig acceptere, at man skulle dele 2 personers tallerken imellem 4 - der ville jeg nok sætte grænsen, hvis jeg var ude for at få en på "opleveren".
For 5-6 år siden var jeg hos Paul Bourguise - grundlæggeren af det ny franske køkken med 3 Michelin stjerner. Vi tog 4 mennesker til Lyon alene med det formål at nyde hans mad.
Vi var nervøse - både for påklædning - vi var rygere, kunne man det - havde vi penge nok - vin og pris osv. osv. så 4 stressede personer indfandt sig hos ham.
En tjener tog i mod os fra taxien, førte os til baren hvor vi bestilte en drink og fik udleveret menukortet (tankerne gik lidt på drinkens pris). Glædeligt opdagede vi, at dyreste menu kostede 750 kr. for en 7 retters menu på det fineste sted i Frankrig. Det ville koste mere i Danmark!
Vi blev ført til bordet, tjeneren så vores cigaretter i brystlommen, selvom vi havde habit på, og kom straks med askebæger, og jeg tror ventilationen blev skruet lidt op, uden vi bemærkede det, men røgen steg lige op, så det umuligt kunne genere endog sidemanden - sådan takler man en ryger på en fint sted, i stedet for som hos Paul i Tivoli at nægte rygning. (nok om det
)
Vintjeneren kom - vine fra 200F til 20.000F - vi svedte, og anede ikke hvad vi skulle vælge, så han tog over i sit store læderforklæde, og foreslog at han valgte vine til menuen.
Afslappet - med hånden på kreditkortet - sagde vi lykkeligt tak, og tænkte alle på, at vi måtte kunne betale det over flere gange til Diners.
Oplevelserne indfandt sig både kulinarisk som vin-mæssigt, det ene overgik det andet - overraskende sammensætninger af vin og mad, hvor man klappede i hænderne for det havde man aldrig tænkt på man kunne sætte sammen, og helt igennem et fantastisk måltid/vin/oplevelse, som vi netop var kommet efter.
Regningen kom efter den store mester og han kone havde aflagt bordet besøg for at høre om vores mening, som var meget kort, da vi ikke taler fransk, og han ikke er god til engelsk - og maden kostede nævnte beløb, mens vinen løb op i kr. 450.
Vi kunne ikke undlade at kalde på vintjeneren og fortælle om vores nervøsitet mht. vinene, og hans korte svar var: enhver kan skænke den dyreste vin, men kunsten er at finde en vin til et rimeligt beløb, der netop klæder den ret man spiser, og det er mit job.
Hold kæft hvor holdt vi meget af ham, for de kunne sagtens have tørret os for nogle tusinde, uden vi havde andre end os selv at takke. Det er format, og det er 3 stjernet Michelin, og det forstår vi alle 4 til fulde, for det var en totalnydelse, - oplevelse, som man selv flere år efter husker bedre end mange ferier man har været på, så glem at noget kan være dyrt, det er et spørgsmål om oplevelsen står mål med prisen.
Og det gør mad til hver anden, som andre så kan smage på ikke, efter min mening.
Sorry for den "lille" omvej jeg lige tog, men det er det der hedder kunstnerisk frihed
- JørgenE