Guide til valg af gipsplader

Hej LDS'er,

Jeg har forsøgt at lave en lille guide til hvilke gipsplader man skal vælge. Men jeg synes ikke der findes meget om det på nettet, så ville høre om folk har nogle indvendinger til det jeg har skrevet indtil videre:

A1 Gipsplader

A1 gipsplader er de mest normale gipsplader som kan bruges til vægge og lofter. A1 gipsplader er MK-godkendt beklædning og kan bruges i alle type bygninger, til både vægge og lofter.

GDS Gipsplader

GDS gipsplader er et billigere alternativ til A1 gipsplader. Disse gipsplader er ikke MK-godkendte. GDS plader er godkendt til klasse 1 beklædning som fx kan være vægge og lofter i parcelhuse.

Vådrumsgips

Vådrumsgipsplader bruges, som navnet antyder, i vådrum. Disse gipsplader bruges bla. til badeværelser. Indenfor vådrumsgipsplader er der H klasser, som står for  Langsommere vandoptagning. Her findes underklasserne H1, H2 og H3.

Fibergips

Fibergipsplade anvendes de steder hvor der stilles specielle krav til styrke og stivhed. Med fibergips kan man nøjes med 1 enkelt lag fremfor 2 lag normale gipsplader. Fibergipsplader kan derudover anvendes overalt, hvor der ellers anvendes almindelig kartongips eller træplader.

Brandgipsplader

Brandgipsplader er en gipsplade med væsentligt bedre brandbeskyttende egenskaber end almindelige gipsplader. Disse gipsplader anvendes primært i konstruktioner med høje krav til brandbeskyttende egenskaber, for eksempel i vægge og lofter som rumadskillelse eller i brandtekniske konstruktioner.

Har jeg fat i det rigtige, eller er der noget der er helt hen i vejret?

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skriver kun, hvad man kan se på enhver producents hjemmeside. Det man som lds'er manger er snarere en forklaring på, hvad MK godkendelse er, hvad H2 betyder osv. og hvornår man skal bruge det ene eller det andet.
Som din liste er nu er den ganske uanvendelig; den hjælper ikke med at træffe et valg.
Hej Jens,

Mange tak for det.
Dette burde jeg selvfølgelig have medtaget, men her er hvad jeg har skrevet i indledningen: "Mange gipsplader er betegnet som MK-godkendt. MK står for "Materialer og konstruktioner” og er en godkendelsesordning for byggematerialer i Danmark. Ved mindre ændringer og renoveringer i hjemmet er kravet ikke altid MK godkendelse."

Hvordan lyder det?
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Under fibergips burde du nok også skrive at et enkelt lag 15mm fibergips kan anvendes i stedet for 2 lag vådrumsgips i vådrum. Har selv brugt løsningen i mit sommerhus i brusekabinen

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

forslag:
-uddyb MK og Klasse 1.
-skriv hvilke spartelkanter der er. GDS plader har normalt ikke spartelkant på den korte side(har i hvert fald aldrig set det)
-skriv hvad brandklasse 1 eller 2 plader giver. både i gammel BDxx og den nye standard.
-anbefalet skruelængde
-der mangler de plader man kan lave buer med. ved ikke om det er det er en speciel kategori.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Ved mindre ændringer og renoveringer i hjemmet er kravet ikke altid MK godkendelse

Man er jo så stadig er nødt til at finde ud af, i hvilke tilfælde det er et krav, dvs. man er ikke blevet i stand til at træffe et valg af at have læst din vejleding.
Skrevet af kimcarlsen på 08 nov 2013 14:40

-skriv hvilke spartelkanter der er. GDS plader har normalt ikke spartelkant på den korte side(har i hvert fald aldrig set det)

Har almindelige gipsplader det? Det har jeg alligevel aldrig set på nogen gipsplader..

Mvh Mærsk

Nej, alm. gipsplader har heller ikke spartelkant på kortkanterne, som det hedder.

Det er kun specielle plader der er spartelkant hele vejen rundt, og er ikke lagervare alle steder, da de ikke så tit bliver anvendt, og er væsentligt dyrere fordi de laves i mindre antal.

Væsentligst forskel på alm. vådrumsgips og fibergipsen er bla. 2 lag 12.5mm gips vs. 15mm fibergips, men den væsentlige fordel ved fibergips i vådrum, er at de ikke har karton kanter og flader som vådrumsgipsen har, og derved kan være grobund for skimmel, dette slipper man for ved fibergipsen, som ikke har en overflade med organiske materialer.

A1 pladerne er også tungere pr. m2 dvs. er trykke hårdere, og indholder flere fiber, derfor kan de også anvendes til forskellige brandsikrings konstruktioner, som GDS gipsen ikke opfylder kravene til.
Husk at de 15mm fibergips i vådrum skal have skelet med cc på 30 cm! Men fibergips er sku sagen, det er skruefast og man nøjes med et lag. Jeg bruger de fuldkantede plader og limer/skraber så skal man ikke stå med det der spartel/pap armerings slibe-støve-helvede, bare husk at ofre et visestykke til at støve pladernes kanter af inden limning.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også