Genvex anlæg - ventilation

Hej,
vi er i gang med at indhente tilbud, og skal i den forbindelse have beskrevet hvad vi ønsker. Vi er lige lidt i tvivl mht ventilation. Selvfølgelig skal der være det på badeværelserne samt i køkkenet, men bør vi tænke det ind i resten af huset? Vi kender nogen som bor i et nyere hus og de døjer med fugt på vinduerne og skal, ud over det normale, lufte meget ud. Vi vil derfor gerne høre om I mener vi bør sige, at vi ønsker f.eks. Genvex anlæg?
MVH Belucl
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg vil mene at alle rum skal ventileres hvis det skal give mening at sætte det op?


mvh
Jeppe
Du skal have et ventilationsanlæg. Der skal suges fra bad, køkken og bryggers. Ved 2 badeværelser, et køkken og et bryggers skal der kunne suges 216 kubik i timen.

Der er adskillige tråde her på LDS om emnet. Prøv at søge på Genvex, så vil du finde dem. Her kan du finde mine og andres erfaringer med sådanne anlæg. Herunder hvad du skal være på vagt overfor ved køb af sådant.

Læg især mærke til, at anlægget skal overholde kravene til SEL. Du skal forlange at anlægget bliver indreguleret, og at du får en skriftlig indreguleringsrapport, der dokumenterer anlæggets elforbrug, virkningsgrad og fordelingen af luft i rummene.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Tak for jeres svar. Vi er dog lidt i tvivl om hvordan vi skal formulere det overfor byggefirmaet at vi ønsker dette med i deres tilbud. Vi ved intet om det selv og skal derfor have byggefirmaet som laver vores hus til, at sætte et sådan ventilationsanlæg op.
Det er såmænd bare at skrive det, på samme måde som I sikkert har beskrevet hvilke vinduer I vil have, træ, træ/alu, plast, størrelse, a-mærkning osv.

Hvis det er et nyt hus skal I helt sikker have et ventilationsanlæg med varmegenvinding og jeg vil anbefale en modstrømsveksler. Sørg også for at beskrive virkningsgrad, antal ind/udblæsningssteder, dimensioner på kanaler osv.

I sidste ende ville det nok være smart enten at tage et ventilationsfirma med på råd, eller jeres byggerådgiver. Har I ikke sidstnævnte vil jeg kraftigt anbefale at få en.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis