Opvarmning på Sejlbåd

Hej fra S/Y Anne-Lise

Er der nogen der har erfaring med et Stroco Oliefyr? Jeg er ved at udskifte min Kabola 3,5Kw oliebrænder, og har både et Stroco Oliefyr og et Maritimebooster micro 2 Solo i kikkerten.

Vi har sejlet og boet på min Scandi 1242 Stålsloop siden vi fik den bygget i 1990. Jeg syntes at mit Kabola er for dyrt i drift ca. 8-10 ltr. diesel om dagen, og så er her ikke rigtigt varmt om vinteren. Båden er velisoleret og garneret med 15mm massiv Mahogny overalt, og det isolerer jo yderligere.
 Nåh, men tilbage til det egentlige. Jeg har hørt fra sædvanligvis velunderrettet kilde, her på Brøndby Havn, at Stroco fyret ikke kan holde til helårsbeboelse, men mere ligger i klasse med Eberspacher eller Wallas.
Vi købte et nyt Eberspacher til centralvarme da vi  skulle på langtur, men allerede efter 4 mdr. stod det af medens vi lå i Milford Haven Wales ved Juletid i snestorm.
 Kabola`en har været med under vores 3 års langtur, men det er nu mange år siden, og nu er jeg blevet træt af at stinke af Diesel. Derfor vil jeg have et højtryksfyr, der også er mere økonomisk, og heller ikke lugter.

Det kan være at der er nogle i dette Forum der undrer sig over min jeg form, men min kone døde desværre for snart 7 år siden, så nu er der koldt på flere måder her på Anne-Lise-

Jeg er lidt "varm" på Stroco, som koster det halve af Solo fyret, det vejer kun en trediedel, men hvis det ikke kan holde er der jo ingen ide`i at anskaffe det.
Jeg håber at der er nogen i dette Forum der har gode erfaringer med Stroco..

Med sejlerhilsen
John 
S/Y Anne-Lise

Fluctuat nec Mergitur
(det omtumles af bølgerne, men synker ej)

johnbegood2

FLUCTUAT NEC MERGITUR
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har boet i båd 2 vintre. Vi havde et Stroco fyr. Jeg har kun gode erfaringer med det. Der var ikke skygge af problemer. Pumpen og dysen er jo standard Danfoss oliefyrsdele, så hvis uheldet er ude er de jo billige reservedele. For ca 4 år siden fik jeg oplyst hos Stroco at en motor til fyret kostede 628 kr. Det er jo en anden pris end dele til f.eks Eberspacher.
Efter råd fra Stroco var fyret installeret med en lille ekspansion/akkumuleringstank. Der var 2 små billige Grundfoss pumper. Den ene cirkulerede vandet i radiatorne, og den anden cirkulerede vandet i fyret til tanken når brænderen kørte. Grunden til Grundfoss pumper var at de jo nærmest holder evigt og er billige.
Hej Bjor.

Tak for dit hurtige svar. Jeg er meget interesseret i Stroco Fyret, og det lyder da også rigtig godt at du har haft et kørende et par år.

 Det trækker jo heller ikke fra at det er et Dansk produkt, med danske komponenter, jeg ville dog være mere glad hvis der var nogen der havde brugt fyret i en længere årrække, og dermed have kunnet bekræfte holdbarheden.


Jeg har fået oplyst, at grunden til et evt. sammenbrud af fyret kan skyldes, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange liter vand i radiatorsystemet, her skal man så have monteret en ekstra holdingtank, og så vil dette problem være løst. 

Jeg ved at maritimebooster kan holde, og selvom at man kalder det verdens mindste  oliefyr, er det langt større end Stroco ligesom vægt og pris er i en helt anden klasse.
Jeg er meget glad for dit svar, men vil blive på tråden for om muligt at få flere gode tilkendegivelser om Stroco fyret..

Hilsen
johnbegood2

johnbegood2

FLUCTUAT NEC MERGITUR
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis