Kun et lag vådrumsgips i badeværelse

Hej LDS


Jeg har fulgt med her længe fordi jeg ofte finder inspiration til gode projekter i hjemmet.

Her til aften blev jeg opmærksom på noget omkring min badeværelse som har gjort mig i tvivl om hvordan jeg skal forholde mig, og jeg vil derfor gerne høre jeres råd!

Jeg har for 7-8 år siden fået opført et badeværelse af autoriserede håndværkere. Jeg boede ikke i huset på tidspunktet hvor det blev opført så jeg fulgte ikke byggeriet så tæt. Under byggeriet blev der opført en udvidelse af badeværelse (til selve nichen) som blev udført i kraftige stålregler og vådrumsgips (2 vægge á henholdsvis 1 og 2 meters længde). Det hele står her ca. 7 år senere stadig super solidt og pænt, uden nogen tegn på problemer at se hverken fra inder- eller ydervægge. 

Da jeg skulle rense min udsugning i det nedsænkede fik jeg et kig over det nedsænkede loft, og så i den forbindelse at gips-væggen kun er udført i et enkelt lag grønlig vådrumsgips. Og som jeg tolker reglerne er det et klart krav at væggen udføres i to lag. Grundet svær tilgængelighed kunne jeg ikke måle gipspladen nøjagtigt, men jeg vurderer den er ca 13-15mm tyk. På gipsen er monteret et fliselag ligesom der på den modsatte side af stålreglen er monteret et udvendigt gipslag. Der er ca. 30 cm mellem skruerne i top-reglen.

Mit spørgsmål er:

1) Hvor alvorlig en mangel er dette i jeres øjne, og hvis det ikke har givet problemer her efter 7 år, er det så sandsynligt at det vil på sigt?

2) Hvor står jeg i en sag ift. murermesteren der har opført væggen? Alene tanken om at skulle rive klinker ned, ekstra lag gips osv får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, men på den anden side ønsker jeg naturligvis mit badeværelse holder i mange år frem.

3) Jeg har tjekket, og mureren er ikke i byg-garanti desværre. Er der andre instanser man kan gå til eller er det mit ansvar som bygherre at have fulgt byggeriet og gjort indsigelse ifm. opførelse af væggen. Alternativet er naturligvis at forsøge at tale med ham om det, men jeg forventer at blive fejet af.


Tak skal I have.
Larsen
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
ktm
ktm
8803 4540
Velkommen til!

Som jeg ser det, er det største problem, den dag du evt. vil sælge ejd., hvor du skal oplyse om kendte fejl og mangler. Glemmer du denne fejl, hænger du selv på en evt. erstatningssag.
Vil du definitivt gå videre med sagen, kunne du evt. spørge kommunen, hvor hårdt de går op sådan noget, men skal du være opmærksom på, at så er det formentlig ikke nogen vej tilbage, men fejlen skal udbedres, nu de er opmærksomme på miseren.
Som du selv nævner, har det nu stået uproblematisk i 7 år, og vil nok også fortsætte dermed i en rum tid, og hvis du ikke har til hensigt at sælge, så er problemet til at overskue.
Det kan jo også være, at du om 20 år vil renovere badeværelset, og så kan du jo lige give nichen et lag vådrumsgips yderligere.

Personligt ville jeg intet gøre, men vente og se, hvad tiden bringer. Den med at sagsøge håndværkeren, vil jeg vædde på, er inderligt omsonst.

Med venlig hilsen
ktm

 

pilehave
pilehave
1192 8543
Kunne det evt. være at din håndværker har brugt fibergips, og at det grønne du kan se er vådrumsbehandlingen? For fibergips i 15 mm er godkendt som 1-lags løsning.
LarsenGH
LarsenGH Trådstarter
2 4000
Tak for det grundige svar KTM.

Jeg har ingen planer om at sælge, men hvis jeg skulle, ville jeg som du nævner naturligvis gøre opmærksom på problemet.

Du nævner erstatningssag. Lad os sige jeg aldrig havde opdaget dette problem, hvilken type erstatningssag ville der komme komme ud af dette eller en lignende mangel (hvis der er andet jeg endnu ikke har opdaget)? Her antager jeg at køber senere vil kunne stille et krav om at jeg betaler for lovliggørelsen af fejl han opdager, og jeg ville næppe kunne stille kravet videre til den håndværker der har lavet det selvom jeg har håndværker-bilaget i hånden? Jeg antager at den slags fejl jo først vil blive opdaget ifm. større renoveringsarbejde om 10-15 år som du siger.

Hvad vil I tro at det koster at fjerne klinker fra en niche på ca 1m2 og påføre ét lag vådrumsgips mere og derefter påføre membran og klinker igen?

Og har jeg været MEGET uheldig eller er denne type sjusk fra autoriserede håndværkere mon mere almindelig end man tror?

---

pilehave - Tak for svaret!. Jeg har kigget efter og den grønne overflade er en del af papiret på gipsen, dog lader gipsen bestemt til at være 15 mm tyk. Findes der lovlig 1-lag vådrumsgips i 15mm med grøn overflade.


Tak
Larsen
Annonce
Annonce
pilehave
pilehave
1192 8543
Eneste gipstyper jeg kender der er 15 mm er Fermacell fibergips og så brandgips. Sidstnævnte er alm. grå og ikke godkendt til vådrumsbrug.

Er der ikke 10 års garanti på det som håndværkere laver? Det mener jeg bestemt at kunne huske...
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Populært lige nu

  1. Kloak faldet sammen
    Lav-Hus (læst 1010 gange)
  2. Hængekøje — bæreevne af reglar i efterisoleret mur?
    Lav-Hus (læst 559 gange)
  3. Værktøj til cykelservice
    Værktøj og maskiner (læst 246 gange)
  4. 2 lampeudtag til en afbryder
    Lav-Hus (læst 1254 gange)
  5. Berry alloc gulv på gammelt gulv
    Lav-Hus (læst 337 gange)
  6. højtryksrensning af fliser og vandglas
    Lav-Have (læst 11129 gange)
  7. Skrue-/afstandsskabelon til terrassebrædder
    Lav-Have (læst 358 gange)
  8. Skal trække i snoren på plæneklipper 20-30 gange før den starter...
    Værktøj og maskiner (læst 407 gange)
  9. sprøjtning med gift !
    Lav-Have (læst 34053 gange)
  10. Montering af kraftstik
    Lav-Hus (læst 15057 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis