Efterisolering af loftrum

Hey alle LDS'ere!

I min murermester villa skal jeg have efterisoleret loftet inden vinteren kommer - I forvejen ligger der ca. 145 mm isolering på loftet (aner ikke hvor gammelt det er) - Lige over isoleringen ligger der et trælag, så der er fuld gulv på hele loftet - Min plan vil være at tilføje 145 mm ekstra direkte oven på trælaget.

Vil det være okay at smide det direkte oven på trælaget, og er 145 mm nok?
Har tænkt mig at bruge bats, da de er lidt nemmere at have med at gøre - Er der nogle mærker folk er mere for end andre?

Håber i kan hjælpe:-)
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvordan ser det ud med din dampspærre, er den i orden? For ellers kan det blive problematisk, jo mere isolering der kommer på.
Hej Vesterbye,

Kravet fra BR10 siger at du skal opnå en U-værdi på min. 0,15 ved ombygning og forandringer (kap. 7.4.2)
Det svarer ca. til 250mm isolering (lambda 37) inkl. tagkonstruktion og gips. Din isolering er jo nok af ældre dato så du er godt hjulpet med ekstra 145mm -ialt 290mm
Du skal dog være opmærksom på at hvis der er et hulrum imellem trælaget og den originale isolering får du givetvis ikke den fulde gevinst af efterisoleringen pga. konvektionen og udluftning
Takker - Hvor stort et hulrum snakker vi her? Efter mit bedste skøn er der max 10 mm - Har dog ikke tjekket hele loftet igennem endnu.
Hep,

Først og fremmest ville jeg prøve at fjerne et par plader og kigge på fugtforholdene inden jeg efter isolerede...

Mht. hulrummet skelner man imellem 'ikke ventileret hulrum, 'svagt ventileret hulrum' og 'ventileret hulrum' (iht. DS 418)

Det som er vigtigt at få undersøgt er om det er et ventileret hulrum fordi -og jeg citerer:

6.4.3 Ventileret hulrum
Ved ventileret hulrum forstås hulrum, hvor ventilation til det fri skabes med åbninger. Der overstiger:

15 cm2 pr. m vandret længde for lodrette hulrum,
15 cm2 pr. m2 overfladeareal for vandrette hulrum

Ved beregning af isolansen for en konstruktion med et ventileret hulrum skal isolansen af hulrummet og alle andre lag mellem hulrummet og den udvendige overflade samt udvendig overgangsisolans erstattes af den indvendige overgangsisolans for den samme konstruktion (se afsnit
6.2).


Hvad alt der her russiske betyder er, at hvis dit hulrum er ventileret som beskrevet ovenfor, så hjælper det ikke en sk*d at lægge mere isolering ovenover -ihvertfald i beregningsmæssig henseende. Rent praktisk vil du nok få gavn af det alligevel...

Håber ikke det forvirrede mere end det gavner!?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis