Fjerne jernbjælker i mur fra gammel altan - hvordan?

 Følg tråden
momato
momato
Indlæg: 168
Postnr: 2000
momato momato
Hej alle

Jeg har en gammel beton-altan som er konstrueret med bærende I-bjælker ind i det bærende træ-bjælkelag i etage-adskillelsen.

Jeg vil gerne have altanen helt væk.

bagrundsinfo-info:

1) Betonen er banket af (4 m2 møgarbejde!) så der er kun jernene tilbage samt den smule beton som ligger inde i selve muren.
2) jeg ved ikke hvor langt betonen når ind i muren - til formur? til bagmur?
3) Huset er fra 1951 - hvis der sidder nogle eksperter derude :-)
4) Bjælkerne skal væk "udefra" - der er ikke adgang indefra.

Spørgsmål:

A) hvordan får jeg bjælkerne ud/væk? Er det noget med at banke hul omkring bjælken og så få nogen til at skære bjælken over med en skærebrænder inde i hulmuren?
B) Kan man få beton-resterne ud uden at murværket oven-for kollapser? Dette afhænger selvfølgelig af hvor langt betonen når ind.

Håber nogen har gode fif - eller kender nogen der kan hjælpe :-)

Mvh Morten - Brønshøj
Håndværkeren
Håndværkeren
Indlæg: 20251
Postnr: 0000
Håndværkeren Håndværkeren
Det vil være direkte uansvarligt at begynde at skære den stålbjælke med en skære brænder. En bajonetsav kan klare den med en klinge til stål.
momato
momato
Indlæg: 168
Postnr: 2000
momato momato Trådstarter
Hvorfor er en skærebrænder uansvarlig hvis man arbejder i hulmuren?

Anyway, det er vel svært at få en bajonetsav derind? Og det er jo heller ikke bare lige. Hver I bjælke er vel ca 7.5 mm i godstykkelse og der skal vel skæres igennem ca 30-35 cm pr bjælke hvis man ser på et tværsnit af I-et. X5. Det er sgu en del med en bajonetsav - som er svær at få ind i hulmuren og save på tværs med?
Håndværkeren
Håndværkeren
Indlæg: 20251
Postnr: 0000
Håndværkeren Håndværkeren
Fordi en hulmur altid er fyldt med gammelt let antændeligt støv.

En bajonet sav kan vist mere end du er klar over, min nabo arbejder i gammelt jern (produkthandel) og han har da lige skåret en stor lastbil op i små stumper også de tykke vanger.
momato
momato
Indlæg: 168
Postnr: 2000
momato momato Trådstarter
Ok, fair betragtninger. Jeg kan dog stadig ikke få en bajonetsav derind sådan lige...
Art-tek
Art-tek
Indlæg: 99
Postnr: 3500
Art-tek Art-tek
Hej
Det er en rigtig god ide at få fjernet betonen.
Først skal du åbne op omkring stålbjælkerne, og lad os nu se om du ikke kan være heldig at trække bjælkerne ud uden besvær, det er nemlig set før :-). I tilfælde af at bjælkerne sidder fast, skal du skære bjælkerne så langt ind som det er muligt. Du kan godt lave et større åbningen så du kan komme ind med din værktøj. (dog ikke større end 50 cm i længden og højden ca. 30 cm). Herefter isolere du i hulmuren og murer op. Når mørtel er hærdet op, kan du banke betonen ud i 40 cm i længden, isolere, murer op og vente indtil mørtel er hærdet. Du gentager processen indtil du er færdig. Det er en lang proces, men er nødvendigt.
momato
momato
Indlæg: 168
Postnr: 2000
momato momato Trådstarter
Tak for input :-) Jernene ligger ca 3 m ind i etagedækket og er boltet fast, så de kan ikke trækkes ud - de skal skæres over.
Kan man forvente at betonen kun når ind i formuren? Eller ligger den helt ind til og med bagmuren? Det håber jeg ikke....
Mvh Morten
Art-tek
Art-tek
Indlæg: 99
Postnr: 3500
Art-tek Art-tek
Hej igen... Ja.. jeg ved godt at jernbjælkerne er boltet fast etagebjælkerne, men som sagt det er set før (faktisk mange gang), hvor man kunne bare trække dem ud. Boltene var simpelthen rustet væk.
Mht. betonen så rent statisk kan jeg ikke forstille mig at den er ligger på bagmuren, og det er udelukkende i formuren.
Men igen, begge løsninger er set tidligere.
sluppermand
sluppermand
Indlæg: 761
Postnr: 4180
sluppermand sluppermand
da jeg stod i lære som smed og vi lave altan renoveringer der blev jernet blottet og vi skar dem inde i hulmuren med en SKÆREBRÆNDER, det er den eneste måde du kan gøre det på uden at rive hele facaden ned.
Og hvis man ellers husker at dække af med et brandtæppe så sker der intet.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.