Ny understrygning bliver våd i regnvejr

Hej Alle

Jeg er ved at få mit tag understrøget og jeg undrede mig her til aften over at der kommer en hel del fugtige områder i den nye understrygning her idag hvor det regner lidt. Enkelte steder drypper det sågar fra det fugtige område.

Den understrygning der bliver fugtig er lavet for en uge siden og er hvidtør nu. Er der nogen der ved om det vil blive ved med at blive fugtigt i regnvejr fremover, eller om det simpelthen er fordi mørtlen endnu ikke opnået sin fulde styrke / færdighærdet?

./ras
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Så vidt jeg husker så tager det Beton 22 dage at gennem hærde, så mon ikke det er næsten det samme for mørtels vedkommende. Og når den så tilmed bliver holdt fugtig, tager det nok længere tid men skulle i sidste ende bertyde en stærkere mørtel fuge.
Det er også min teori at det vil blive bedre når mørtlen får lidt mere tid, men om en måned, så har jeg forhåbentligt fået sat isolering op og kan efterfølgende ikke inspicere understrygningen.

Hvis der ikke var udsigt til at det blev bedre ville jeg begynde at mærke områderne op og få fuget på ydersiden af teglene. Men det er lidt drastisk lige nu syntes jeg.
Nu husker du lige at sætte en form for undertag op inden du isolere, våd isolering isolerer dårligt og bliver meget tungt. Desuden er det vejen fre for skimmeldandelser.
Jeg havde nu ikke tænkt mig at lave et undertag. Jeg kan for så vidt godt sætte noget op imellem tagspærene med lister, men jeg kan ikke få det afsluttet ordentligt i tagrenden.

Jeg har istedet brugt energi på god ventilation i taget, således at der bliver god luftudskiftning mellem isoleringen og taget.

Jeg planlægger så at lave isoleringen med Rockwool A-Pladebatts 10 (30mm) yderst mod taget, under taglægterne og bagefter FlexiBatts inderst. Det vil så forhåbentligt holde eventuel vandindsivning på oversiden af isoleringen og ventilationen må så sørge for efterfølgende udtørring.

Jeg ved godt at det ikke er efter forskrifterne hvis man lægger et nyt tag, men planen er at få det bedste ud af det tag der nu engang er og hvor teglene ikke er det mindste nedbrudte.

Men jeg er da interesseret i kommentarer på min plan

./ras
Jeg genaktiverer lige den her tråd for at komme med en opdatering. Det er nu 1½ måned siden jeg fik mit tag understrøget og min understrygning bliver til stadighed drivvåd på indersiden ved regnvejr. De værste steder kan jeg se blank vand stå/hænge på mørtlen. Når der så kommer en form for drypnæse, så drypper vandet af og ned på gulvet.

Jeg tvivler på at det er mørtlen der ikke er hærdet op da der jo som sagt er gået 6 uger nu. Det der sker, som jeg ser det, er at vandet suges fra ydersiden af taget og ind igennem mørtlen. Mit tag er glaseret, så selve teglene bliver ikke våde altså ikke udover at mørtlen enkelte steder også fugter dem op indefra.

Der er benyttet en mørtelblanding 1:3:5 (1del cement : 3 dele 0-4 sand : 5 dele 6,6% bakkemørtel) til understrygningen. Jeg har forsøgt at læse lidt op på det og hos Aalborg Portland anbefaler de en 1:13 (1 del cement : 13 dele 6,6% bakkemørtel). Jeg kan så ikke gennemskue om den forskel der ligger imellem disse 2 blandinger gør min mørtel mindre vandtæt. Der er en del mere cement i forhold til sand i min mørtel, men til gengæld også mindre kalk (tror jeg).

Nogen der har nogle kommentarer / lignende oplevelser eller andet? Jeg vil især gerne høre fra nogen der har forstand på mørtelblandinger (murer/ingeniør)

./ras


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis