Riv ned og byg nyt

 Vi overvejer at købe en fantastisk grund og rive huset ned der allerede er bygget der, da det vil være alt for omfattende at renovere det.

I den forbindelse har jeg nogle spørgsmål som I herinde måske har svar på? :
- skal man have tilladelse til at rive ned + bygge op igen?
- hvad koster det normalt at rive hus ned, hvis man gør så meget som muligt selv? Incl.proffer til at afskærme vand- og el-tilførsel m.m.
- hvor lang tid har I erfaring med at det tager at rive et hus ned?


Håber i kan svare på nogle af mine spørgsmål Der kommer nok flere efterhånden
Vi overvejer at købe en fantastisk grund og rive... Vis hele indlægget
15 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Sofie.
Ja man kan hurtigt blive skræmt som alm. borger der blot troede det var rive ned og byg nyt.
Men der er kommet mange nye regler på området og kommer til stadighed, med hensyn til sortering af div. af pcb, bly, og sortering af affald.
Så for en sikkerheds skyld, så i ikke gør noget forkert. så få tilbud fra certificerede nedbrydningsfirmaer der kan sortere efter gældende regler, et godt råd få fra en tre stk. der ikke kender hinanden alt for godt.
Dernæst sørg for der ikke foreligger nogle servitutter på ejendommen, det kan være hvad som helst til tider og altid en go ting at have afklaret. Så check lige af med en advokat om alt er okay for en nedrivning.
Det kan koste en smule så spørg altid efter prisen først, så i ved hvor i ligger henne! Og dernæst er det godt at have en arkitekt/ingeniør eller lign. byggerådgiver med på sidelinien, ved godt det kan koste en del, men vedkommende har altså også en del ansvar for at byggeriet ikke kører helt skævt. Og måske til sidst ender i div. tillægspriser.
Sørg for altid at have styr på byggeregnskabet og få det ført ajour, selv banken har også en del erfaring dermed.
Af hensyn til betaling af udførte rater etc.... Hold hovedet koldt og herfra.

Held og lykke dermed.
fik et bud ind i dag på ca. 90-100.000 kr for nedrivning, men de har ikke været ude at se huset eller noget, så det er kun et slag på tasken. men det giver en god idé om prisen..
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Du kan kombinere en evt nedrivning, ved selv at afmontere vinduer, døre radiatorer, el-installationer, sanitet og nedbryde skillevægge. Hvis huset har eternitfabrik skal der proffer til den del, men er der betontagsten på, kan du selv nedtage disse i container og nedbryde spær og lægter. Pas på evt isoleringsmaterialen i både vægge og lofter. Regn med at det tager l a n g tid at fumle med selv. Det er hårdt fysisk arbejde og man skal virkelig passe på sikkerheden.

 

Vi har selv lige købt en grund med et gammelt hus på, som skal rives ned. Vi har forhørt os flere steder ang nedrivning, som er incl fjernelse af alt affald og klargøring til nybyggeri. Det koster ml 80-100.000,-
Hej Sofie
Jeg er arkitekt og har efterhånden tegnet på mange nye huse samt til og ombygninger, hvor et eksisterende hus helt eller delvist er blevet revet ned.

Generelt kan man sige at hvis der er kvaliteter gemt i huset kan en omfattende ombygning forvandle et udslidt hus til en moderne og spændende bolig (også selv om det ser svært ud!)
Men på den anden side kan det også blive for dyrt og begrænse ens muligheder for meget. Et muremesterhus fra 1940erne kan falde i begge kategorier - mange har nogle gode konstruktioner indbygget, mens andre er nedrivningsklare.

På din beskrivelse, lyder det dog som om at der ikke er megen kvalitet at bygge videre på og så vil jeg bestemt anbefale at fjerne det hele - inklusiv fundamenter! - og dermed få et helt nyt hus:
I får en ny konstruktion - som lever op til dagens energikrav (eller bedre!) og moderne byggeteknik
Det er ikke sikkert at den eksisterende sokkel er egnet til det byggeri I ønsker (eks. den tykkere isolering vi gerne vil bruge i dag)
Måske ligger huset bedre hvis det flyttes lidt? - måske skal huset have en lidt anden form?
Et helt nyt hus vil have en større værdi end et delvist brugt.
Sidst men ikke mindst får I større frihed til at få netop det hus som passer til jer og til grunden - ingen grund til at lade sig begrænse af hvordan det eksisterende hus ser ud. At bygge hus er en af de største udgifter i manges liv - få det bedst mulige ud af det!

Nedrivningsudgiften er erfaringsmæssigt de 80-100.000 som nævnes ovenstående - og ja, du skal ansøge kommunen om tilladelse til nedrivningen.

Med en så omfattende ombygning vil der ikke være væsentlig forskel på hvad der skal til for at få en byggetilladelse til nybyggeri og "tilbygning" (måske er det endda vanskeligere hvis der ligger noget eksisterende). Undtaget er hvis der er restriktioner i området - især skov/strandbeskyttelseslinjer eller byggeri i landzone hvor det kan være en fordel at have kontakt til noget som allerede er bygget.

Har I tjekket lokalplaner, kommuneplan, fredningslinjer mv.?

Inden du går i gang med at fjerne huset, vil jeg dog anbefale at I finder ud af hvad I vil have i stedet!
Der kan være en ide i at forberede grunden til det nye hus når fundamenter m.v. fjernes - eksempelvis ved at opbygge en sandpude til det nye fundament. Ofte kan nedrivningen medtaget i udbudsmaterialet, så det er en del af den samlede pris på jeres nye hus.

Et godt råd:
Et nyt hus koster mange penge - få en god rådgivning så I udnytter dem bedst muligt! Man kan få rigtigt meget for pengene hvis man tænker sig lidt om - og komme rigtigt galt af sted hvis man er uheldig.

Ovenstående er lidt gennerelle bemærkninger ud fra dit spørgsmål - Jeg vil gerne slå jeres grund op og være lidt mere specifik om jeg ser nogle specielle forhold der gælder der. Send evt. adressen på grunden direkte til mig: [email protected]

Mvh
Rune

Rune
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også