Hjemmelavet drivhus (Min version)

Hej allesammen!
Min kæreste og jeg flyttede i August måned til et lille landsted/gård op langs en af skovene på det vestlige Lolland hvor vi besluttede os for at selvforsynende os selv med alt grønt vi om vinteren må betale ret dyrt for i butikkerne samt hvad ellers vi kunne finde på så vi fik hurtigt etableret køkkenhave, jordbærbed, sat en masse bærbuske og fik givet haven vores eget hyggelige præg og planlagt næste sæsons afgrøder og ikke mindst fik vi vores egne høns som står for at lave alt rester af grønt til god hønse-gødning til vores afgrøder samt en masse æg. Og da vi i foråret i år fandt ud af vi skulle have et barn, og vi begge er studerende spare vi en hel masse penge på selv at gøre en indsats for at producere vores ting selv og bygge selv så derfor kom tanken om et drivhus helt automatisk da vi begge elsker ting som Tomater, Agurker, Chilli'er og tanken om at holde fersken træ og kiwi planter kom ret hurtigt men det kræver jo næsten at man har sig et drivhus, og til vores liste et stort drivhus, så jeg researchede lidt og tænkte på at lave et, i det absolut billigeste materiale jeg kunne finde som var 16x100 brædder fra Jem&Fix samt en klar presenning og lidt beslag, så tegnede lidt skitzer og gik i gang! Nå men til de drivhus interesseret har jeg samlet lidt billeder af det som jeg fik fremstillet

Så blev der skåret lidt træ, og stumperne har været lidt forsøg hen af dagen for at få de rigtige vinkler, efter jeg til sidst besluttede mig for at der skulle laves en tegning, så det gjorde jeg så istedet og fik begyndt at lave spidsen/tagryggen af taget på drivhuset (En enkel samling som ligger på traileren, samlet af et stykke træ på begge sider).




Så blev de første 2 samlet, og da de begge to var ens besluttede jeg mig for at gå igang med alle de andre og skære alt træet til før jeg begyndte at samle, så jeg ikke hele tiden skulle gå fra at skære træ og samle træ for der er forskellige vinkler her og der som skal sættes rigtigt sammen for at det hele passer i sidste ende så det er med at huske det


Så kom de første op og de passer sku ikke helt nøjagtigt på målene hvilket ikke betyder så meget da med de små klodser i samlingen kan det strækkes lidt - De vil nemlig til sidst blive skiftet ud med noget krydsfiner og dække et størrere område af samlingen for at stabilisere det lidt, det er kun lige holdt sammen med nogle små lister og 6x 3m høvlet forskaldningsbrædder fra Jem&Fix langs siderne Så det gynger jævnt meget frem og tilbage, hvilket i forvejen gjorde det lidt svært at få sat de 3 sammen :-) - Jeg har samlet mine tagrygge med ca 1 meters mellemrum for at kunne få strukket min presenning pænere henover senere når det skal gøres, tænkte med for meget mellemrum ville der komme for meget slask i presenningen :-)




Lige ét indefra :-)


Så blev vi helt færdige, fik sat hele 20x3m høvlet forskalding op langs siden af drivhuset... Huset er 6 meter langt så blev nød til at samle de 3m lange forskaldningsbrædder på midten med nogle store sømbeslag, hvilket imponerende nok er ret solidt.


Lige set forfra hvor døren kommer til at være.. Den er nu ret flot sådan en konstruktion, bortset fra de grimme klodser som heldigivist bliver skiftet ud



Så fik vi trukket presenning over! Flot er det sku ikke med den samling i midten, men regnede ud at jeg skulle bruge 5.6meter fra side til side og da drivhus er 6 meter langt tænkte jeg en 8x6meter presenning ville være perfekt, problemer er så at jeg kom til at købe en 4x6 meter presenning som jeg først opdagede da jeg havde pakket den ud så vi samlede 2 på midten med en god overlapning som senere bliver skåret til for at få mere lys ind. Et par gode råd: Vær to personer om dette, og da i mit tilfælde drivhuset er 2meter højt på midten og en kæreste på 1.49m er en skammel også ret nyttig Og samlingen får lige en hel lang bane gaffatape, af den gode dyre bløde slangs da det holder til vind og vejr og sørger for vinden ikke tager fat i presenningen og forhindre vand i at løbe ind :-)



Set inde fra... Som nogle nok ville lægge mærke til har jeg ikke trukket presenningen hele vejen om på indersiden hvilket er en fejl, jeg først sådan tænkte over lidt efter, men ved presenningskifte vil jeg klart huske den rigtige størrelse og får det spændt ind under på indersiden og sætte det fast der, da regn og snavs vil samle sig på ydresiden i samlingen... Skidt pyt, jeg er heldigvist ikke professionel til at bygge de her :-)



Endnu ét indefra men den finde dør jeg lige fandt et par brugte hængsler til og lidt normplader... Jeg var desværre så ivrigt med at få lukket det hele af så der ikke rigtigt var ngole billeder af døren Og for at spare en presenning væk samlede jeg nogle stumper til den ende med døren til at lukke af med, da der alligevel ikke skal stå nogle afgrøder i det område



Der kommer lidt flere billeder hvor jeg har skåret noget finerplade til som jeg havde stående i overskud som pyntede en hel del op på det hele, og en god oprygning osv, men de bliver tilføjet snarest..

Jeg har også en tegning som jeg gerne giver videre med mål og vinkler og en masse gode råd hvis nogle skulle ville begive sig ud i at bygge sådan et her, mit det endte med at være 2.9x6 meter og have kostet lige knapt 1100kr, men kunne nok have sparet lidt ved at købe rigtige materialer første gang.. Og det er nu ikke ret svært at bygge, bare have noget godt værktøj og en vinkelmåler/gradmåler er en absolut nødvendighed.
Hej allesammen! Min kæreste og jeg flyttede i... Vis hele indlægget
33 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også