Bremse og støddæmper spørgsmål

Hej alle

Jeg har to spørgsmål:

1. Den anden dag skiftede jeg bagfjedre på min skoda fabia og i den forbindelse blev jeg opmærksom på noget omkring min støddæmpere. Kan det være rigtigt at man med håndkraft og rimelig lidt kraft kan presse støddæmperne sammen? Tror I ikke at de er gået og skal skiftes eller er det normalt??

2. Jeg fik skiftet bremserklodser (hedder det vel også når de er inde i en tromle?) på min bil for 6 måneder siden (ca. 5000km). I den forbindelse fik jeg også nyt bremsekabel til håndbremsen og håndbremsen var meget stram og tog rigtig godt fat. Nu er håndbremsen løs igen og jeg skal trække den helt op for at den bremser ordentligt. Kan det virkelig passe at jeg skal have skiftet bremseklodser igen bagtil? Har set man kan stramme bremsekablet op under selve håndbremse-afdækningen, men er det sådan man fikser det, eller er det kun en indstilling man bruger når der kommer nyt bremsekabel i bilen? Har også læst man kan nulstille bremserne og at man gør det inden man piller tromlen af for at skifte klodser, men er det kun når man skal skifte klodser eller er det en indstilling der kan fikse mit problem?

Nogle lange spørgsmål, men håber der er nogen der kan hjælpe mig.

Mvh. Jacob
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det lyder ikke helt rigtigt med den støddæmper. Har den kørt mere end 50.000 vil det ikke være overdreven storhed at skifte den.
Man kalder det bremsebakker, når det handler om tromlebremser. Det tyder på, at selvstrammermekanismen i bagbremserne er defekt og næppe belægningerne.

Med venlig hilsen
ktm

 

Okay. Bilen har kørt 260000 og jeg har ingen anelse om, hvorvidt de nogensinde er blevet skiftet. Men man burde ikke kunne presse dem sammen med de bare hænder vel?

Bremsebakker er noteret. Hvordan ser sådan en bremsestrammermekanisme ud og hvordan kan man lave det? Er det nogle fjedre der skal skiftes? Nu så jeg lige at bremsetromlen var rimelig rusten. Hvordan skal sådan en skiftes?
Jeg er uenig med ktm her.
Nye bremsebakker bliver kørt til / tilpasser sig selv efter et skift, og det kompenserer bremsestrammeren for. Men håndbremsen er kabeltrukket og bliver derfor slap når bakkerne har passet sig til.
Stram bare kablet til håndbremsen, så passer det igen.

Dine støddæmpere er færdige.

Mvh,

Bent.
Okay, så det du siger bent er, at bremsestrammeren kun virker på det hydrauliske bremsesystem og ikke på bremsekablet, for så lyder det også som om at man bare kan stramme bremsekablet op.

Hvor tit skal man egentligt skifte bremsebakker og bremseklodser? Sådan et slag på tasken?

Jeg har læst noget mere om støddæmpere, om at man nok kan presse dem sammen med hænderne, men i mit tilfælde var det bare en hånd jeg gjorde det med, så er nok bange for at jeg skal have dem skiftet også.

Nu synes jeg at min bil hænger lidt mere med bagenden end andre fabia'er jeg kommer forbi, men der er jo kommet nye fjedre på og de har da også løftet den godt op, men stadig synes jeg at den er lidt for lavt i forhold til andre. Men det har støddæmperen vel ikke noget med at gøre.. Hvad kan ellers være skyld i at bilen stadig hænger lidt for meget med bagenden?
Det er dine fjedre der bestemmer højden, er det originale fjedre du har brugt, det kunne jo også være "sænkningsfjedre" du har fået købt.

Nu køre jeg ikke Skoda, men det er min generelle erfaring, at de bagerste bremsebakker holder til rigtig mange km. 150000-200000 vil ikke være usædvanligt.
De forreste bremseklodser/skiver er meget afhængig af kørestil, man skal bremse så meget at skiverne holdes rene for rust.
Jeg havde en Carina, den kørte 130000 km, på det første sæt klodser, så fik den nye klodser, de holdt 100000, bremseskiverne var så ved at være slidt op, men de havde jo også holdt til 230000 km (men det var også dengang der var asbest i klodserne)

Jeg har en Corolla med tromlebremsere bag, selv om de skulle være selvjusterende, virker det ikke ret godt, så jeg justere dem manuelt op.
(så slækker man håndbremsen helt af, først, og når bakkerne er justeret op, justeres håndbremsen)
Annonce
Det er ikke sænkningsfjedre og de er købt som standardfjedre. De lignede også på en prik de gamle, selvom de var ca. 1 cm længere, hvilket nok skyldes træthed på de gamle.

Hvordan justere man sådanne bakker? Er det ved manuelt at dreje på den gevind-aktuator eller hvad den nu hedder?

Skal man lave denne manuelle justering, eller kan man blot stramme bremsekablet noget mere. Det lader nemlig til at være lettere at klare, men det skal laves på en forsvarlig måde.
Hvis dine bremsebakker ikke er justeret korrekt op, må du ikke bare stramme håndbremsen, så vil ofte slide bakkerne ujævnt, så kun den ene bakke slides, og du får en forringet bremseevne.
Jeg kender intet til Skoda, og kan desværre ikke rådgive dig, og en evt. justering.
(men måske virker selvjusteringen på en Skoda, men så burde håndbremsen ikke blive slap)
Okay, så du siger altså at bremsestrammeren (selvjusteringen) også strammer håndbremsekablet? Altså det modsatte af hvad Bent siger?
Nu kender jeg ikke bremsesystemet på omtalte Skoda, men hvis håndbremsekablerne er strammet for meget op, er det sommetider set at selvjusteringsmekanismen ikke virker som tiltænkt.

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Skrevet af Jacob J på 03 okt 2013 21:38
Okay, så du siger altså at bremsestrammeren (selvjusteringen) også strammer håndbremsekablet? Altså det modsatte af hvad Bent siger?

Håndbremsens kabelsystem, kan strække sig lidt med tiden, så skal den justeres.

Men som nævnt er den rigtige fremgangsmåde,  at man først slækker håndbremsens indstilling helt, så justere man bakkerne helt op (virker selvjusteringen træder du med godt tryk på driftsbremsen nogle gange) og så justere du håndbremsen.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis