Drejebænk? Skal skal ikke

Jeg kan ikke mere.. Jeg har grublet og spekuleret, og ikke mindst ærget mig. 
Ville det være helt idioti at købe en drejebænk? 
Jeg har aldrig brugt sådan en før, men er fascineret af dens kunnen, og jeg er ærgerlig over at projekter skal fordres pga smedes ublu priser for at dreje ganske enkelte emner. 
Kan jeg lære at bruge den? 
Hvad skal man gå efter? 
Hvor stor? 
Hvad tilbehør? 

Hjælp mig, hilsen den fortvivlede bonde
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du har lyst til at købe en metaldrejebænk, skal du da købe en
Det er ikke så svært, hvis man starter med nogle simple opgaver.
Men du skal have respekt for maskineriet, så du ikke kommer til skade, hvis du har en bekendt, der har erfaring med drejebænke, så få ham til at instruere dig i brugen.

Du skal have gjort op med dig selv, hvor store emner du vil kunne bearbejde, og så købe drejebænken derefter.
Det er en fordel at finde en drejebænk, hvor der er udstyr med, da det er dyrt at anskaffe sig efterfølgende.

Hvor mange penge har du tænkt dig at bruge på det?

Kender du denne side her? Her vil du kunne hente meget hjælp, da der er mange bruger med årelang erfaring med drejebænke.
 Debat fora
http://
forumfagteori.ef.dk/forum/index.php


Her kan du finde mange gode råd, om drejebænkens brug mv.
http://
www.fagteori.dk/


mvh jens
Jeg kender desværre ingen der kan bruge sådan et uhyre, jeg er klar over jeg ikke skal bruge den med lange tørklæder :-)

Jeg tænker at hvis den kan tage en meters længde er det ok, men det er nok minimum. Eller hvad?
Jeg har set på GulogGratis.dk at man kommer et stykke for 5000 kr.
Jeg ønsker især at kunne skære lidt forskellige gevind, da jeg tit arbejder i gamle traktorer. Skal man stadig have en bestemt snit tap/bakke? Og så skal jeg kunne dreje forskellige aksler ned.
Kræver de 32 amp kraft? Jeg har alt den strøm jeg vil, men da den jo fylder lidt kommer den til at stå lidt fra tavlen, hvor jeg ellers har de store strøm sluger, ellers må en forlængerledning klarer det.

Tak for siderne, der er lidt læsning :-)
En meters længde? Så er du godt nok oppe i en stor drejebænk (1000...2000 kg eller mere).
Den gode nyhed er, at sådanne drejebænke ikke er særlig efterspurgte. Hobbyfolk har ikke plads til så stor en maskine, og professionelle går kun efter CNC-maskiner. Da du taler om småserier er en manuel maskine i den størrelse nok til at få for en fornuftig pris.
Men 5 kkr er nok lidt lavt sat.

Kig på tysk eBay, der finder du det største udvalg. Og tænk på at transport koster en del...

MvH,

Bent.
Tænk også over hvilken diameter, den skal kunne klare.
Det er også en fordel, hvis hovedspindelen har en stor gennemboring, det er en fordel ved drejning af aksler.
Det burde kunne lade sig gøre at finde en, der kan køre på 16 ampere, max 4 kw hvis den skal starte direkte op.

Vil du skære gevind med drejestål, så kræver det at maskinen kan klare de stigninger, du har brug for at skære. Både i mm og tommer, især ældre maskiner kan være vanskelige at finde rundt i, og kræver måske der skiftes tandhjul, for at finde den rette stigning.
Men gevindskæring med drejestål, er nok ikke lige det du skal starte med, der kræver lidt erfaring.
mvh jens
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis