Jeg skal vandskure kalksandsten både udvendigt og indvendigt.
Jeg har på nettet læst at mange bruger Weber 280 hæftemørtel, men ved vores lokale trælast blev jeg anbefalet Lip 350 eller 360 i stedet (pga. den forstærkede vedhæftning og fibre).
Er der nogen der har erfaring med de pågældende produkter og kan anbefale og/eller fraråde enkelte?
Målsætningerne er:
* Perfekt finish (jeg skal øve mig indvendigt i garagen først)
* Forstærkende behandling, da kalksandsten har tendens til små revnedannelser
* Så vedligeholdelsesfrit som muligt
* Skal kunne males pænt og genmales senere, hvis man ændrer holdning til farve.
Alle 3 produkter skulle overholde ovenstående så vidt jeg er informeret. Men hvordan de klarer sig i forhold til hinanden ved jeg ikke.
Mvh.
Michael Lind Mortensen