Hvorfor have besværet med at lave en lage og så bruge kedelige sild fra
glas ?
Næ, man køber islandske spegesild, der fileteres og udvandes natten over
i køleskab. Lagen koges af sukker, lagereddike, laurbær, hel sort
peber, løg, chili, gulerødder og persillerod. Når lagen er kølet af
(man kan jo lave den samme dag, som man ordner sildene), hældes den over
sildene, som man har skåret ud i mindre stykker efter smag. Skal trække
mindst to dage.
Urtesild laver man ved at hakke nogle grønne krydderurter, som man
kaster i overstående. Krydddersild laver man ved at tilsætte følgende
til grundlagen (man kan eventuelt lave en helt ny lage, hvor sukkeret er
erstattet af brun farin): timian, nelliker, allehånde, koriander, kanel,
sandeltræ, tomatpuré.
Kryddersildene bliver næsten /for/ lækre ...
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/