Køreplan for ny førstesal

Hej herinde.

Jeg håber af denne vej at kunne få lidt hjælp til mine spørgsmål, da jeg ikke er synderligt erfaren indenfor feltet, at bygge til huset.

Vi har fået og accepteret et tilbud på en ny førstesal på vores hus.
Huset er på nuværende i et plan så tilbuddet består af:
Nedtagning af gammelt eternit tag og fjernelse af gamle spær.
Opsætning af nye spær(45 grader), montering af undertag og oplægning af tagsten.
Al udvendig færdiggørelse inkl. vinduer og opsætning af indvendig 1/4 svings trappe.
Al udvendig beklædning laves i Iverplank eller lign.

Jeg skal selv færdiggøre/indrette det nye loftsrum indvendigt.

Tegninger og kommunen hånderes af tømreren, som jeg har fuld tillid til.
Jeg har set hans arbejde igennem mange år, han har lavet arbejde for et tidligere firma jeg har været i og for genboen, som netop har fået lavet det samme som jeg nu skal igang med.

Hvad skal jeg nu juridisk?
Skal jeg sørge for nogen form for beregninger eller forsikringer, eller skal man regne med at tømreren sørger for det?
Har jeg brug for en skriftlig kontrakt og hvad skal den indeholde?

Jeg ved godt, at standard svaret må være, spørg din tømrer, men jeg vil værdsætte lidt råd fra tredie mand.

Håber på en masse gode råd og vejledning.

Jeg har også en masse spørgsmål til indretningen og materiale valg, men det er nok bedst at tage i en seperat tråd.

Mange hilsner fra Lars

16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Lars.

Jamen tillykke med dit nye projekt    Har været hele møllen igennem selv og du kan glæde dig til mange, mange måneders arbejde.

Du har styr på tegningerne til kommunen (du har modtaget en bygge godkendelse ikke?), men hvis du ikke har undersøgt selve huset om det kan bære vil det være rigtig godt at starte her.

Hvis huset er bygget på kælder så er der meget stor sandsynlighed for, at det kan bære en 1. sal (hvis det dog ikke er for gammelt).

Jeg vil dog, i bagklogskabens klare lys, få fat i en ingeniør eller anden der kan give et dokument på, at det kan holde.

Forsikringen skal du selv stå for, og du henvender dig til dit forsikringsselskab ang. en bygge forsikring. De koster ca. 1600 ks. og dækker det meste. 

Det er altid godt og have en eller anden form for aftale med tømrer omkring arbejdets udførelse og tidsplan for hvornår det er færdigt og en aftale omkring hvornår de enkelte betalinger skal finde sted.
Ex. 3 rater hvor den sidste rate er på 25 % af den udbudte pris.

Ang. mine egne erfaringer så vælg 2 Velux vinduer ved siden af hinanden og køb den midterstolpe Velux selv anbefaler. Så dumt at spare her (taler af bidter erfaring).
Og så spar ikke på dem 

Husk højden fra gulv hvis de skal fungere som flugt vej.

Husk også at gøre plads til bygge affald hvis du skal stå for det.

Ellers held og lykke med projektet

Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Hej MLU.

Tak for et godt svar.
Da banken spurgte "hvor lang tid skal du så bruge på at færdiggøre 1.salen?", fik jeg godt nok lidt kold sved på panden. Jeg er klar over at det er lidt af et projekt, som kun kan færdiggøres om aftenen, i weekenderne og i ferier.

Tømreren sørger for tegningerne og godkendelserne, jeg har godkendt de tegninger han har forelagt mig og resten lader jeg op til ham. Det er ikke en førstesal med de store krumspring, og det er kun en lille sag som skal stå ovenpå et hus på 8x9 meter i grundplan.

Huset er bygget i nogle forbandede hårde cellesten i 1962. De er lidt ligesom gasbeton men noget djævelskab at skære i og slå itu med en hammer. Væggen er 20 cm. tyk. Jeg brækkede noget af garagen ned, og det var en sej omgang at få banket ned.
Der er kælder under 4 kvm af huset, men det tæller vist ikke som nogen garanti.

Jeg havde et lille møde med tømreren i dag og spurgte ham med hensyn til bæreevnen. Hans svar var, at det måtte jeg meget gerne få beregninger på, men at jeg skulle være forberedt på en stor regning fra en ingeniør og samtidig være forberedt på, at ingeniøren ville gå med livrem og seler uanset hvor stærkt huset var.
Han har lavet flere af disse ombygninger uden nogensinde at have haft problemer. han var dog også så ærlig at sige, at han ikke kunne garantere noget, men at han ikke kunne forestille sig problemer med bæreevnen.
Da vi gik huset igennem ville han, for en sikkerheds skyld, ligge en aflastningsbjælke ind over vinduespartiet i stuen(det hed noget smart som jeg ikke kan huske hvad var). Det var nok ikke nødvendigt mente han, men nemt at lave.

Han sagde at jeg selv skal tegne en forsikring som dækker alt det som hans forsikring ikke tager. Har haft fat i forsikringen, og det skulle ikke være noget problem.
Kontrakt foreslog han selv, som udgangspunkt regnede han med en byggetid på omkring 14 dage, hvilket passer meget godt med den tid det tog hos genboen.

Beklager det rodede svar, men som det nok ses er jeg aldeles ny i forhold til byggeri. Jeg er ikke nervøs for det jeg selv skal lave indendøre. Det har jeg rigeligt med tid til at gå og "nuldre" med.

Mvh Lars

P.s. Det skal med, at vi bor i "udkants Danmark" og derfor vil hele husets værdi ende på noget der ligner 725000.- med en ny førstesal, nyt tag og beklædning i Iverplank. Derfor er jeg lidt forsigtig med at fyre 10-25000.- af til en ingeniør som yderligere foreslår udgifter for måske yderligere 25000.-.
Skrevet af Zakken på 02 sep 2013 19:25
Hej MLU.

Tak for et godt svar.
Da banken spurgte "hvor lang tid skal du så bruge på at færdiggøre 1.salen?", fik jeg godt nok lidt kold sved på panden. Jeg er klar over at det er lidt af et projekt, som kun kan færdiggøres om aftenen, i weekenderne og i ferier.

.....

Han sagde at jeg selv skal tegne en forsikring som dækker alt det som hans forsikring ikke tager. Har haft fat i forsikringen, og det skulle ikke være noget problem. 

.....

Kontrakt foreslog han selv, som udgangspunkt regnede han med en byggetid på omkring 14 dage, hvilket passer meget godt med den tid det tog hos genboen.

.....

Det har jeg rigeligt med tid til at gå og "nuldre" med.


Okay så huset er på 8 * 9 meter så det ender med ca. 54 m2. Det er knap så slemt så

Hvad ender det ud med? 2 værelser plus bad eller hvad? For det har jo også stor betydning for dit tids interval.

Ang. banken så vær EXTREM opmærksom på, at du skal være færdig til den dato.
Og det er ALT. alle lister skal være monteret ellers kan de ophæve bolig lånet

Så pas på med at nuldre for meget
Lige pludselig så er tiden gået og man mangler lidt for meget..

Så er der styr på forsikring og kontrakt 

Men din bærer evne af væggene er jo så en anden sag. Kan sagtens følge dig i, at pengene skulle gerne række til noget der kan ses, og ikke bare et stykke papir der sig "OK".. Men det skide stykke papir kan bare vise sig at være guld værd.

Men igen. Det en ingenør sikkert vil kigge på er, om det er mose grund eller engang har været brugt til et eller andet erhverv hvor undergrundet ikke kan bære.
Eller om undergrunden er ler, sand eller andet...

Er der andre nabo huse der har fået samme omgang?

Som jeg selv skrev, så fik jeg aldrig lavet den beregning og det ærgre mig i dag.


Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Lav for guds skyld en kontrakt, der er færdige standardkontrakter, se http://boligejer.dk/abforbruger

Og så for god ordens skyld vil jeg anbefale både ingeniør og byggerådgiver, jeg har dog forståelse for at pengene er sjovere at bruge i huset, men sådan er det jo
Hej igen, og undskyld jeg ikke har fået svaret noget før.
Der plejer at komme en mail om aktivitet i tråden, men den dukkede aldrig op, og jeg troede tråden var død.

Etagen skulle gerne ende med 2 værelser på hhv. 24 og 15m2, samt et lille gæsteværelse. Der skal ikke være badeværelse deroppe.

Genboen har lige fået lavet den samme omgang og er næsten færdig indvendig, så der er forhåbentligt lidt knowhow at trække på..

Tegninger er nu sendt ind til kommunen, som ringede om fortalte mig, at de så positivt på sagen. Der er dog noget med kirke og skov byggelinjer vi skal ind under med forventet behandlingstid på 3 måneder. :o(

Vi skal dog fjerne vinduerne i den ene gavl, og sørge for at gavlen lever op til BD60, på grund af afstanden ind til naboen.
(sjovt nok er naboens carport opført lige i skel, men bygget i træ)

jeg venter spændt på hvad deres næste skridt er.

Mvh Lars
Annonce
Selvom der ikke sker mere i denne tråd, så vil jeg dog alligevel opdatere.

Jeg er absolut blevet klogere og har fundet ud af, at selvom kommunen ikke kræver statiske beregninger, så skal jeg i henhold til BR10 sørge for at have dem på plads.
Jeg blev derfor positivt overrasket da jeg fandt en ingeniør som kunne klare dem til en ok pris, så den del er nu på plads og min tømrer synes de ser fornuftige ud. ;o) Kontrakten med tømreren er også på plads.

Jeg må indrømme at det giver lidt ro indvendigt at vide, at der er regnet på sagerne. Nu mangler kun entreprise forsikringen og leveringen af spær, så er vi i gang.

Jeg glæder mig og tegner og regner som en gal på den indvendige opbygning.

Mvh
Tak for en spændende, god og nyttig tråd.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Nu er tråden ved at være lidt gammel, men jeg har ikke set den før nu, desværre.

Jeg har bygget hus for knap et år siden, og det har givet mig noget lærdom.
Min gamle far, som har mange år som projektchef bag sig, hjalp med kontrakterne. Nogle af håndværkerne synes det var noget underlig noget med alt det papir, men de endte alle med at sige at det her var sgu da til at finde ud af. Faktisk sagde de alle, da vi var færdige, at det her var noget af det nemmeste byggeri de havde haft med at gøre.

Alle vores kontrakter var AB forbruger.
Alle kontrakter skal have en dato og et versionsnummer. Det samme med tegningerne. På den måde ved man præcist, hvilke papirer der gælder, og hvilke der er udgået.
Alle kontrakter skal være så specifikke, at de efterfølgende kan bruges som checkliste til afleveringsforretningen. Der må ikke stå f.eks. "hardieplank eller lignende". Det hedder Hardieplank. Ellers skal der stå den nøjagtige betegnelse på det der skal sættes op i stedet for Hardieplank. Så er der ikke noget at diskutere efterfølgende.
Omstændigt? Ja lidt, men de få ting der var tvivl om undervejs kunne klares med et lig i enten en tegning eller en kontrakt. Og huset blev bygget uden at der er kommet så meget som en eneste krone på i ekstraregninger og uden forsinkelser. Noget vist ingen af mine naboer i nybyggerkvarteret kan prale med.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Det har altid været min plan at få alt på skrift, men det er tilsyneladende ikke noget alle håndværkere er lige vant til.
Min tømrer kiggede i hvert fald noget, men var ret hurtigt til at komme med et udkast.
Det endte med en kontrakt hvor alle hans opgaver var remset op og min liste, med hvilke materialer jeg ønskede, som vedhæftet og underskrevet dokument.
Nu har jeg i forvejen et godt kendskab og forhold til tømreren, så det skal nok blive fint.

Der er stadig nogle løse ender, f.eks. er det ikke lykkes mig at skaffe en VVS´er til at trække varmerør og opsætte radiatorer.
Jeg har til nu ringet til 1, som lovede at komme og kigge (for 5 uger siden). Han har ikke været her. Derfor skrev jeg til 2 andre i nærområdet uden at få nogen reaktion overhovedet. Det er sgu for ringe.
Jeg planlægger at de skrå flader skal være 19mm. profilbrædder, for at bryde alt det hvide gips, men kan ikke rigtig finde ud af om det er lovligt til formålet.

Forhåbentlig får jeg alt på plads gennem den næste tid.

Mvh
Der er ikke så mange regler for din loftbeklædning, du må gerne lave listelofter, bare alle eldåser er ført gennem beklædningen.
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis