Cirkulationspumpe defekt?

Jeg har på fornemmelsen at vores cirkulationspumpet er "stået af". Dette baserer jeg på flere ting, se nedenfor:

1. Før pumpen og tættest på kedlen kan IKKE holde på fremløbet uden nærmest at "brænde fingrene". Selve pumpen er stadig meget varm, om end dog mere at man godt kan holde på den. Efter pumpene bliver rørene stadig koldere, og ca. 50 cm. efter pumpen er rørene kolde.

2. Pumpen har i nogen tid afgivet en svag "skrabende" lyd; dette er vel ikke sundt, jeg mistænker møg i pumpet (beskidt vand?) eller måske et defekt leje.

Mens jeg har skrevet dette indlæg, har en anden af husets beboere snakket med en installatør. Denne foreslog at give pumpen et slag med en hammer på pumpens indløb, og det hjalp faktisk. Men det er vel ikke nogen holdbar løsning, hvis pumpen laver den opførsel igen senere?

Pumpen er en Grundfoss 25-40 med indbygningsmål 180.

På forhånd tak for hjælpen.

 

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej
Din pumpe er stået af. Der er en forkromet skrue i endedækslet du kan skrue ud. Der kommer lidt vand, og så kan du sætte en skruetrækker på akslen og mærke om den kører rundt.

mvh

 varmetossen

Det regnede jeg godt med. Ang. det med skruetrækker bliver det lidt (læs: meget) besværligt, idet pumpen af uransalige årsager er monteret med forsiden (altså den med mærkaten og den forkromede skrue) ind mod en væg, og der er ikke plads nok til at komme til med en skruetrækker.

Nå, men der har alligevel været overvejelser om at skifte til en Alpha2, men da ingen af husets beboere har fast arbejde kniber det lidt med økonomien; men hvis jeg fortæller banken at pumpen er færdig og skal skiftes, kan de forhåbentlig hjælpe.

 

Skrevet af nygaard vvs på 01 okt 2013 20:29
Det koster ca 3000 kr at få et vvs-firma til at lave det. Jeg er ikke bankmand, meeeen, at låne til det!!
Nu var det heller ikke tanken at få et decideret lån, men snarere en midlertidig kredit, hvilket så også lykkedes. Men siden mit sidste anlæg er pumpet blevet skiftet; den blev bestilt via internettet efter at have fundet en pris på pricerunner. Pumpen kom til at koste mindre end 1.500 kr. (kan ikke huske den præcise pris) og udskiftningen klarede vi selv; det største arbejde i den forbindelse var sådan set at rende rundt i hele huset og udlufte radiatorer efter at have fyldt vand på anlægget da den nye pumpe var monteret. Og for s.... noget beskidt vand der kom ud da vi tømte anlægget inden vi begyndte at skifte pumpen.


 

Din gamle pumpe var måske ikke stået af, men bare ramt af skidt i impelleren (pumpehjulet). Et slag med hammeren har fået skidtet til at gå løs, og så kørte pumpen igen.

Nå, men nu er pumpen skiftet, og så handler det jo om, at den nye ikke lider samme skæbne.
Derfor kunne det være en ide at
1) skifte vandet i anlægget en gang til for at få noget mere snavs ud. Hvis det var faste partikler, der var i det vand du tappede af.
2) sætte et snavsfilter på tilgangen til pumpen, så evt nye skidtstumper ikke kommer ind i den nye pumpe.

Chr

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis