Karm til branddør

Jeg skal have monteret en indvendig bd30 branddør. I den forbindelse har jeg forgæves søgt efter oplysninger på krav til karmen, da jeg helst vil beholde den nuværende, som er monteret på en ret speciel måde. Kan man lovliggøre denne, eller skal der sættes en ny i? Et sted læste jeg at brandpastabåndet sidder i karmen, men andre steder står der, at de sidder i døren. Sidstnævnte lyder rigtigt, idet der ved evt. afkortning af en dør er beskrevet, at der så skal isættes ny brandpasta.
Men decideret krav til karmen har jeg ikke kunnet finde.

Kurt B. Andersen
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Kurt.

Kan heller ikke lige finde kravene.
Men jeg kan da sige, at det er ret typisk at der sidder pasta i begge dele. Der sidder altid i karmen, og på undersiden af dørbladet.
Hvis der sidder hele vejen rundt på døren, kunne det tænkes, at det er når der er tale om en bd60 dør.

Husk også afstanden fra dørbladet til gulvet. Der må maks være 6 mm, og skal være af brandfast underlag, evt. en stålskinne i min. 5 mm tykkelse

Men venlig hilsen

Thomas Rabech, Tømrermester i Hvalsø
Ok. Tak for svaret. Det er lidt mærkeligt, at man kan finde utallige beskrivelser af, hvorledes en branddør bygges op, men ingen af karmen. Jeg fandt en enkelt fabrikant, som havde lavet noget tegning over karm og dør, og der kunne jeg ikke se, at der umiddelbart var noget anderledes i karmkonstruktionen end i en normal karm, hvorimod der var flere ting på døren, som viste, hvorfor det var en branddør.
Hvis bare det er pasta, som gør karmen brandsikker, kan man undre sig over, at den kan koste ca. 1500 kr udover dørens pris.
Men jeg må nok bare bide i det sure æble og gå i gang med at udskifte det hele.
Jeg kunne ellers nok godt have fundet ud af at få fræset en not til at sætte pastaen i, men der er så åbenbart også problemet med, at der skal være noget metal i bundstykket.
Eller er det bare op til bundstykket, at der skal være noget brandfast? I det her tilfælde er der gulv beklædt med fliser, så det er jo ikke særlig brandfarligt.

Kurt B. Andersen
Der skal ned under døren bare være et ikke brændbart materiale, som pastaen kan udvide sig ned imod, skulle der ske en brand.
Derfor en stålskinne på min. 5x40 mm.
Det kan også udgøres af betongulv, eller fliser. Afstanden fra dør til gulv, må dog max være de 6 mm, når døren står lukket

Men venlig hilsen

Thomas Rabech, Tømrermester i Hvalsø
OK - tak igen. Men skal det forståes således, at hvis jeg monterer den skinne, så vil karmen være lovlig? Man kan jo nok fræse noget af bundstykket, så der bliver plads til den, men hvad med siderne? Du skriver, at der plejer at være pasta på begge dele, men skal der være det? På en eller anden måde lyder det ulogisk, at der skal være særlig brandsikring mod dørtrinet og ikke noget ad siderne og toppen af karmen, da ild jo normalt søger op og derfor skulle man umiddelbart mene, at chancen for gennembrænding vil være større, desto højere man kommer.

Kurt B. Andersen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis