Rådforsikring - hvad ville I gøre?

Jeg ved ikke, om dette er det rigtige forum - men kunne ikke umiddelbart finde ét her på LDS, der var mere egnet...

Jeg havde en assurandør på besøg i sidste uge, for at høre, om han kunne give en bedre pris på mine forsikringer end de nuværende. Det kunne han faktisk - eneste minus er bare, at hvis jeg tager imod tilbuddet, så vil ejendommen ikke længere være omfattet af forsikring mod rådskader, men "kun" insekt og svamp. Prisen er så også ca. 1/3 lavere end den nuværende ejendomsforsikring, der også dækker råd - men ifølge assurandøren vil de ikke tilbyde dækning for rådskader på et hus som mit, fordi det er stuehus til et nedlagt landbrug.

Huset er i 2 plan, løbende vedligeholdt og generelt i meget fornuftig stand - jeg mener ikke, at der skulle være nogen særlig risiko for rådskader - men eftersom hele 1. salen er udført i træ og gipsplader, er jeg alligevel betænkelig ved at udelade denne dækning - f.eks. hvis der går råd i en bjælke i etageadskillelsen.

Hvad ville I gøre?
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Beholde den nuværende forsikring der dækker råd.
Når den nye forsikring ikke vil dække råd, så er det fordi de mener risikoen er for stor. Eller i hvert fald så stor at de vil forlange en præmie, som de godt ved vil skræmme dig laaaaangt væk.

Det du skal overveje er, om du for at spare nogle (små)penge vil påtage dig risikoen.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Ja, det er jo lige præcis den overvejelse, jeg skal gøre. Men reelt aner jeg jo ikke, hvad risikoen er, fordi de bærende bygningsdele er mere eller mindre skjulte. Selvom jeg umiddelbart mener, at huset er i fin stand (og dermed lav risiko), så kan der jo sagtens være noget galt på steder, hvor visuel inspektion ikke er mulig (uden at foretage destruktive indgreb), som først giver synlige problemer om flere år.

Jeg må sige, at jeg også hælder mest til at beholde den nuværende forsikring - eller at stille det som ultimativt krav for at skifte forsikringsselskab, at rådskader også bliver dækket.
Jeg ville ikke bruge tid på den assurandør igen. Han har sagt at de ikke vil, og dermed bliver det op ad bakke med finurlige klausuler, krumspring og sikkert en ret høj præmie.

Der er masser af forsikringsselskaber, så der er ikke nogen grund til ikke bare at kontakte et af de andre.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Jeg ville aldrig spare de peanuts for den risiko...!

Da vi skulle lave nyt badeværelse på 1. Sal blev der fundet råd i 2 bjælker i etageadskillelsen, samt i 2 vægge.

Hele dynen blev skiftet af forsikringen uden diskussion, og vi kunne selv vælge håndværkeren.

Jeg tør ikke tænke på hvad det ville have kostet af egen lomme oven i et iforvejen dyrt projekt...

Glem ham, og behold hvad du har og prøv evt at presse dem lidt.
Annonce
Behold helt klart dækning om råd. Det er jo ikke noget man på noget tidspunkt går og forventer, så det kommer altid når du mindst venter det - hvilket er grunden til at man jo anskaffer sig en forsikring der dækker det. Og så er det jo altid en god idé at undersøge hvad andre forsikringsselskaber kan give dig af tilbud. Det bør du ikke bare gøre nu, men jævnligt min. hvert 2. år.

Indhent gratis forsikringstilbud på Forsikringsportalen.dk og få en billig forsikring - Enkelt og helt uforpligtende!
Ja jeg ville også beholde den
Jeg fik nyt trægulv, med nye strøer i to rum, da der var råd i det gamle, helt uden bøvl.
(Alka forsikring)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis