Flytning af et helt el-skab

Vi har købt et rækkehus fra 1966 og skal nu totalrenovere det. Vi skal bl.a. have flyttet et el-skab (ca. 1 meter ind til en væg) Er der nogle der har en fornemmelse af, hvor omstændigt dette er og hvad det ca. ville koste at få en elektriker til at lave det??
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er ikke lige til at sige. Der skal du nok have fat i en installatør, og høre om de kan give en pris. Det afhænger jo af hvor mange kabler/rør der er, om de skal forlænges når tavlen rykkes, og det samme med kablet fra måleren. Det er ikke lige til at sjusse sig til
Jeg vil heller ikke sjusse mig til en pris - men :

ledningerne ud til installationen kan nok samles på loftet - det er værre med tilgangskablet - det skal måske samles i jorden udenfor - eller hvis måleren sidder et andet sted så et helt nyt kabel fra målerskabet til gruppetavlen. Det kan godt forlænges med godkendte presmuffer og flex - men tvivlsomt om det kan betale sig.

Når gruppetavlen er fra 1966 er den nok ikke helt up to date så måske skal du overveje at skifte den samtidig til en med automatsikringer og HPFI-relæ ( der er nok HFI i den du har ).

Og lad så være med at forfalde til Onkel Haralds " billige " gruppetavler - men få en med kvalitetskomponenter

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Jeg fik en helt ny el tavle sat op i kælderen, hvor elektrikkeren pillede gamle ledninger ud fra den gamle i stueetage og montedere alt i den nye.

Pris i alt 4700 kr. incl. diverse materialer.

DOG uden selve eltavlen.

Så har du lidt at gå med

Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Dit hus fra 66 er helt sikkert ikke delt op på så mange tilgange/sikringsgrupper som man gør i dag. Så lad være med at lyt på ham der siger automatsikringer. Vælg i stedet ganske almindelige sikringsgrupper. De kan klare overbelastning i længere tid, som der er gode chancer for du vil få. En automatsikring bliver mere og mere følsom efter div. Udkobling, for så til sidst at skulle skiftes ud.

Hilsen elektrikeren

Elektrikeren, må godt rode i "dåsen" hos Fru Hansen ;-)

Skrevet af SilverLine på 16 aug 2013 17:57
En automatsikring bliver mere og mere følsom efter div. Udkobling, for så til sidst at skulle skiftes ud.

Hilsen elektrikeren
Det er noget sludder. En automatsikring skal skiftes ud, hvis den har koblet på en kortslutning 2 gange - en overbelastningsudkobling bliver den ikke mere følsom af.

Men du har jo ret i at fordelingen er bedre i dag end den var i 1966 så måske er alm. smeltesikringer bedre. En alm. 10 A Neozed sikring kan faktisk holde til 14 A kontinuerligt - stort set det samme som en 13 A automatsikring.

Mine i mit hus fra 1977 var monteret i en 4-pol 10A sikringsgruppe - den har jeg skiftet ud til 3 stk 2 - pol 13 A automater - det går fint.


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

jeg vil også skyde på en dags arbejde... dvs 5000,- + materialer....
bemærk, hvis der er noget som er ulovligt nu, skal det gøres lovligt. Det kan være omfattende hvis der skal trækkes nye kabler!
Jeg har fået flyttet min gruppetavle og måler fra 1. sal til kælder. Det var i et gammelt hus, hvor der ikke var ret mange grupper, og det skete samtidig med at jeg var ved at renovere, så alle kabler og rør var frie, så det var let at komme til.
Jeg fik sat ny tavle op, med flere grupper end den gamle. Igen var det lige til at etablere flere grupper, da elektrikeren let kunne komme til at splitte nogle af de gamle op, og trække nye kable til køkken osv.

Pris ca. 8.500 incl. materialer og moms. Det tog en dags tid.
En kortslutning vil jo også resultere i en udkobling. Og det kan været ret svært for fru hansen at vide om grunden til hendes automatsikring udkoblede, var overbelastning eller kortslutning. Folk prøver somregl først selv at tænde igen. Er der tale om en periodisk kortslutning, kan folk hurtigt tro at det nok bare var overbelastning, for nu virker det hele jo igen.

Elektrikeren, må godt rode i "dåsen" hos Fru Hansen ;-)

Skrevet af SilverLine på 17 aug 2013 16:45
En kortslutning vil jo også resultere i en udkobling. Og det kan været ret svært for fru hansen at vide om grunden til hendes automatsikring udkoblede, var overbelastning eller kortslutning. Folk prøver somregl først selv at tænde igen. Er der tale om en periodisk kortslutning, kan folk hurtigt tro at det nok bare var overbelastning, for nu virker det hele jo igen.
Ja, men en kortslutning ved maximal brydeeffekt sker sjældent - så den holder til noget mere.

En kvalitetsautomat kan så ikke kobles ind igen, hvis den er færdig på grund af en kortslutningsudkobling.

Jeg skrev 2 gange - det er ikke korrekt - efter normen skal den afbryde mindst 2 kortslutninger ved maxmal brydeeffekt og kunne kobles ind igen - tredje gang skal den kunne afbryde men behøver ikke virke mere - virker den ikke kan den ikke genindkobles.



Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis