Hus budget

Hej LDS

Min kone og jeg er ved at kigge på hus, og det er et af dem hvor der skal laves en del

I den forbindelse har jeg lavet et budget, hvor jeg skrevet alting der skal bruges. Jeg har fundet priser på alle tingene på nettet, og da det er et budget har jeg lagt lidt oven i, for ikke at bruge de aktuelle tilbud der er lige nu.

Jeg har vedhæftet budget, og vil gerne høre jer om der mangler noget eller om i kan se at der er noget som er urimelig dyrt.

Mvh.
Jonas

Ps. rummenes mål er lavet udfra plantegningen som ikke passer helt.
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
du kan godt beregne mindst 25 % mere til, der kommer altid uforudsete udgifter.
Med så voldsom en renovering til mere end en halv million - og med udsigt til LDS-arbejde i længere tid ville jeg nok kigge mig om efter en byggegrund og bygge nyt.

Med den gennemgribende renovering du har i tankerne er det jo stadigt ikke et nyt hus.

I dit budget har du glemt håndværkerudgifter til el og vand/varme - som du ikke selv må udføre.

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
STOR FEJL!!!

Du glemmer alt det dejlige værktøj du kan give dig selv lov til at købe!!

Ellers et meget detaljeret budget, men der kammer alligevel mange ekstra ting til som man ikke lige har med. Der kunne nævnes:


Afstandslister til armering
pensler
malerruller
affaldssække
afdækning
køreplader
spande
savklinger
støvsugerposer
røde koser til den forsømte kone
kolde øl og pizza til alle dem der hjælper
Leje af maskiner
Arbejdshandsker
støvmasker og andet sikkerhedsudstyr
osv
osv


Og så er der alvfølgelig alle de uforudset ting der altid dukker op samt håndværkerudgifter til de ting du ikke selv må lave.

Og husk!!! DET KOMMER TIL AT TAGE RIGTIG LANG TID!!!!

Venlig hilsen

Jens

Jeg kan ikke finde ud af, hvor stort huset er. Måske fordi mine store fingre ikke kan ramme på smart-fonens taster. Men jeg kommer til et sted mellem 133 og 144 kvm.
Budgettet har jeg regnet sammen i hovedet, og er kommet til ca 510.000.
Det giver ca 3750 budgererede kr. pr kvm. til istandsættelse. Plus din egen arbejdsindsats. PLUS alt det der dukker op undervejs, og det gør der. Håndværkerens 25% er ikke helt tosset som overslagsgæt.
Så har du ikke prissat vinduerne, 2 døre og en terrassedør.
Du mangler omkostninger til at finansiere ombygningen (llånegebyrer mm).
Og hvad med resten af huset udvendigt? Taget, fuger, puds, træværk? Det skal måske ikke laves lige nu, men kommer det indenfor en overskuelig årrække, så skal du overveje om der er penge til det til den tid.
Endelig er der købsprisen.
Og som EISOE siger, så er det stadig ikke et nyt hus du ender op med.

Fejlen ved "håndværkertilbud" er -efter min opfattelse- at prisen er sat efter, at køber arbejder gratis! Det kan også udtrykkes med, at sælger får betalingen for købers arbejdsindsats! Det ville jeg ikke gå med til!
Kig på huset en gang til og regn baglæns:
Hvad er huset værd, når det er sat i stand som du påtænker.
Hvad koster materialerne.
Hvad koster huset i indkøb.
Så kan du jo se, hvor meget der er til dig selv for indsatsen, herunder at skulle leve og bo på en byggeplads i en (længere) periode, plus risikoen ved alle de ekstraomkostninger der kan dukke op undervejs.

Eller sammenlign med en bil:
Hvis du stod med en bil, der var grim i lakken, havde nogle rusthuller og skulle have ny motor, ville du så acceptere en pris, hvor købspris plus materialer svarer til en tilsvarende bil i fineste stand?

Ikke for at tage modet fra dig, men man kommer nemt til at falde i dagdrømme og glemme at være kritisk.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Mange tak for de mange kommentar.

@Chr. Huset er et ældre hus fra 1973 på 157 kvm. Der skal også laves tag osv. som du skriver. Lige nu står det til 1.400.000, og regner med at vi godt kan byde 1.200.000 på det. Så er vi på 1.800.000 når det føste er lavet.

Vi har også kigget på helt ny hus, og tanken om et helt nyt hus er også rigtig fedt. Det bliver bare så dyrt.

Jonas
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Nu kan du jo få et nøglefærdigt hus på 150-160 m2 for ca 1,5 mill (så skal du godt nok have en grund også)-

Læg så en 400-700k oven i hatten til en grund, og du kan flytte ind i et spritnyt hus for 2,2 mill.

Så er der stort set intet vedligehold de første 5-10 år, dine udgifter til varme er stort set ubeydelige i de nye huse, og du slipper for at løfte en finger...

Tænk dig følgende udregning på det "gamle" hus:
Hus pris: 1,200,000
Overslag renovering: 500,000
Ekstra til uforudset renovering: 125,000 (25%)
Nyt tag om et par år: 150,000 (gætværk?)
Træværk renoveres udvendigt: 80,000 (kostede det på vores hus fra 1976)
Fuger/puds m.v. udvendigt: 20-25,000 (gæt igen, og kun så fremt du selv bruger et par uger på fugerne?)
Så ligger du i nærheden af 2,1 mill for et gammelt hus.

Hertil kan du så lægge et par års arbejdsløn og frustrationer, samt udgifter til forrentning af de ekstra penge du skal bruge på at renovere.

Hvis jeg kunne gøre tingene om, så havde jeg bestemt bygget et af de nye typehuse idag, istedet for mit hus fra 1976 (som jeg renoverer på 3. år).
Hvis du vil købe et hus til 1,2 mil. og stoppe 600,00,00 kr. i det for at det bliver som du vil have det. Lad være er mit råd ! Hvis fruen og du tjener omkring en milion om året kunne jeg se det, men ikke hvis i begge kun har en indtægt på en halv milion om året før skat.
Og hvis en af jer bliver arbejdsløs så kan det gå rigtig galt. Find heller noget der er mere betaleligt og lav så om i løbet af en 10 år, så der bliver til andet end fedtemadder
En nem måde at beregne hvad du har at gøre med i hverdagen: Del jeres indtægt op i tre lige store dele, så har du en trediedel til hus en til varme el o.s.v. og en til forbrug af føde og klær.
Hvem ville ikke gerne bygge et sprit nyt hus?? Men nu er det jo ikke altid at en option, medmindre beliggenhed ikke spiller nogen rolle.
Her i Silkeborg slipper man nemt 1 mill for en grund, hvis den skal ligge inden for bygrænsen - og så lander man hurtigt over 3 mill inden man er færdig - det var i hvert fald det vi kom frem til.

Derfor valgte vi også en ældre villa, tæt på byen - som vi kan renovere og modernisere løbende i takt med økonomien tillader det.

Så jeg kan godt forstå dem der renoverer et gammelt hus :-)
Skrevet af aaroe på 15 aug 2013 23:18

Så jeg kan godt forstå dem der renoverer et gammelt hus :-)

Jeg kan sandelig også godt forstå dem. Beliggenhed er jo også en faktor.

Det jeg ikke forstår er, at man betaler en pris, hvor kun materialerne er modregnet, men ikke arbejdslønnen, og hvor der ikke er indregnet risikoen for yderligere udbedringer. Det er, som jeg skriver ovenfor, at betale sælger for ens eget arbejde, og det vil jeg ikke. Så kan man ligeså godt finde noget i en ordentlig stand, hvor der måske skal skiftes et køkken og hænges noget maling til tørre.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Det er en stor omgang i skal i gang med men hvis hus og beliggenhed er det i vil have, så er det da bare at gå i gang. Det er ikke sikkert det kan betale sig rent økonomisk, men hvad så??? nu skal alt ikke omregnes til penge.
Det hus vi købte sidste år kunne ikke betale sig, men nu ville jeg heller aldrig bo i nyt hus, da det ikke falder i min smag.

Mit råd vil være at hvis det skal være det hus, så køb det og bo i det et halvt-helt års tid inden i laver noget om(ud over det kritiske og absolut nødvendige). I kan nå at få mange nye ideer og så vil det være surt at have brugt penge og tid på at lave det.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også