Lagkage - ideer ønskes

Jeg skal lave en lagkage til ca 30 personer til en 40års fødselsdag. Er
der nogen der vil give nogle ideer til pynt og en god opskrift selv jeg
kan finde ud af?

hilsen Claus.
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Sagtens!
Hvis det er en kage til din mors fødselsdag, så er her en lille
opskift på hvordan man man laver en kagepude med sukkerblomster.

Denne kage er formet som en pude med snoede kantebånd og "kvaster".
Den er dekoreret med små sukkerblomster og marcipanroser.

Kagen er 25-30 cm på den lange led og rækker til 25-30 personer.

-oo-

Til Kagen:

1/2 portion dej til piskede bunde (se #1)

Kagens øvrige indhold bestemmer du selv, men vælg et fyld, der ikke er
altfor sødt, da både sukkerblomsterne og marcipanroserne er søde. Brug
gerne frisk frugt eller creme smagt til fx med rom som konstrast.

Til dekoration:

500 g omslagsmarcipan (se #2)
Æggehvideglasur (se #3)
Blå, gul, rød, grøn frugtfarve
50 g mørk chokolade

Start med at lave sukkerblomsterne, då de kan få lov at tørre et par
dage før brugen. Farv æggehvideglasur lyseblå med konditorfarve og kom
den i en lille sprøjtepose med stjerneformet metaltylle. Sprøjt små
"forglemmigej'er ud på bagepapir og forsyn hver af dem med en lille
prik af gul glasur i midten. Stil blomsterne til tørre, til de slipper
papiret. du kan købe færdige sukkerblomster, men det er langt
billigere og morsommere at lave dem selv.
For at kunne forme puden har du brug for 3 papskabeloner formet som
aflange puder, den største skal være ca. 20x30 cm, den næste 3 cm
mindre på hver led og den mindste endnu 3 cm mindre på hver led.
Bag kagebundene, køl dem af og skær dem ud efter skabelonerne. Læg
kagen sammen med fyld, du har valgt, med den største bund nederst og
den mindste øverst, så du får en smukt hvælvet pude. Glat pudens sider
pænt og jævnt ud.

Farv godt halvdelen af omslagsmarcipanen lysegrøn og rul den ud til en
tynd plade, der er stor nok til at dække hele kagen. Beklæd den og sæt
derpå sukkerblomsterne fast med en lille klat hvid glasur.

Lav 2 lange pølser af henholdsvis orangefarvet og chokoladefarvet
marcipan og drej dem sammen til en snoning, som du anbringer langs
pudens nederste kant. Lav små "kvaster" af strimler af de 2 farver
marcipan og sæt dem fast i pudens hjørner.

Tilsidst laver du 2 smukke lyserøde marcipanroser, som du sætter på en
lille lysegrøn marcipangren sammen med et par lysegrønne blade. Et
lille skilt i hvid marcipan med påskriften "Tillykke Mor" i chokolade
fuldender denne særprægede kage.

-oo-

#1 Dej til piskede bunde:
Til ca. 5 firkantede bunde à 40x40 cm
15 æg, 10 æggeblommer, 500 g sukker, 500 g mel, evt. revet citronskal

Pisk æg, æggeblommer og melis med el-pisker, til du har en let og
fyldig masse. Sigt melet og vend det forsigtigt i evt. sammen med
citronskal. Smør dejen ud i firkanter på bagepapir og bag dem ved 240°
i 5-8 minutter. Vend dem over på en rist og træk papiret af.

-oo-

#2 Omslagsmarcipan:
1 kg bittermasse (marcipanmasse, fx bittermasse 00), 1 kg flormelis,
ca. 200 g glukose, evt. frugtfarve

Ælt marcipanmassen med flormelis og glukose til en smidig dej. Du kan
farve omslagsmarcipanen ved at ælte frugtfarve ind i den, men tilsæt
kun ganske lidt af gangen, da marcipanen er smukkest i pastelfarver.
Marcipanen kan opbevares indpakket i plastfilm i en lufttæt
plastbeholder eller i en frysepose. (Bittermasse og glukose kan købes
hos specialkøbmænd).
PS: Færdiglavet omslagsmarcipan i ruller, kan efterhånden købes i
flere store supermarkeder.

-oo-

#3 Æggehvideglasur (sprøjteglasur):
1 dl æggehvider (ca. 4 stk), ca. 400 g sigtet flormelis
Rør det meste af æggehviderne stive med flormelis. Tilsæt resten af
æggehviderne lidt efter lidt og rør, til glasuren har konsistens som
en sej pasta. Dæk skålen med plastfilm eller et fugtigt viskestykke.

-oo-

Go fornøjelse!

Hvis *ikke* du kan lave ovenstående kage, så er denne nyhedsgruppe
ikke noget for dig. - Vi levere kun go'e opskrifter fra os ;-)

Hvis du har nogen spørgsmål vedr. kagen, - "Så spørg' bare".

Mvh.
P.W. Bosse
-Indtal din besked efter klartonen...

Hej Claus

Her er en opskrift på lagkagebunde.....

8 æg
320g sukker
140g kartoffelmel
120g hvedemel
2 spsk. bagepulver
vanilliesukker(smag & behag)

Æg og sukker piskes hvidt, resten sigtes ned i æggemassen, og røres
forsigtig rundt med en dejskraber, så man ikke pisker luften ud af æggene.
Hældes ud på en bageplade, eller springform, bages 10-12 min. ved 160c.

Der bliver ca 6 bunde (3 lagkager), man beregner ca 12 personer på en
lagkage.

Venlig hilsen http://www.madtips.dk

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis