Nyt gulv på hems

Hej

Jeg skal i gang med at lægge nyt gulv på min hems over min stue. Efter jeg har fået fjernet et par af de oprindeligt bredder, har jeg opdaget at projektet måske ikke er så let som først antaget, så derfor søger jeg nu nogle gode råd.

Først lidt info:

- Hemsen er på øverste etage i en etageejendom helt oppe under taget
- Det nuværende gulv består af to forskellige slags bredder, hvor nogle af dem er i dårlig stand.
- Undersiden af noget af gulvet er direkte synligt fra stuen og noget er dækket med gips.
- Det nuværende gulv ligger på loftsbjælkerne, som der er ca. 90 cm imellem c/c. 
- Der er skruet ekstra strøer på siderne af loftsbjælkerne, som reducerer afstanden til ca. 80 cm.
- Loftshøjden på hemsen er ca. 2 m i midten, og må helst ikke blive mindre (da jeg så ikke vil kunne stå oprejst op).
- De nuværende gulvbredder er ca. 22-25 mm tykke og bøjer ikke synligt ned når man går på dem.

Oprindeligt havde jeg forstillet mig at jeg skulle lægge et klikgulv - men er nu usikker på om det kan lade sig gøre.

Efter en del søgen på nettet forstiller jeg mig nu to løsninger:

1. Massive gulvplanker der er i stand til at spænde over de ca. 80 cm.

2. Spånplade eller krydsfiner bærende undergulv med klikgulv ovenpå.

Umiddelbart synes jeg at løsning nummer to virker lettest givet mine gør-det-selv evner (pga. klikgulv i forhold til plankegulv). Jeg tænker at fordelen ved nummer to er at jeg først kan lægge undergulvet (uden at dette skal være specielt pænt) og derefter nemt kan lægge klikgulvet på det plane undergulv. Dog er jeg usikker på om jeg kan finde eks. gulv-krydsfiner der er i stand til at spænde de 80 cm. Med i betragtningen er også at der helst ikke må blive væsentligt lavere til loftet.

Jeg søger råd om hvorvidt jeg skal vælge løsning 1 eller 2 (eller en tredje?) og hvilke dimensioner hhv. de massive gulvplanker eller undergulvet skal have - her taget i betragtning, at der er tale om en hems, hvor der ikke bliver ret meget trafik eller tunge møbler.

Jeg takker på forhånd for enhver information der kan lede mig i den rigtige retning.

mvh
Christian










Hej Jeg skal i gang med at lægge nyt gulv på... Vis hele indlægget
15 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Du har bestemt ikke dobbelt bjælker oven på hinanden. (Håndværkeren, tjek billede nummer tre) 

Det er slet ikke en vanskelig opgave du har der. Ret simpel, fjern det gamle gulv og lig et nyt. Du skal bare bestemme dig for hvad der er pænest at se nedefra.


Men altså.. Hvis du skal have gulvspåndplader så er en 22 mm for tynd, ihvertfald ifølge forskrifterne (Max 60 imellem strøer).Men de kan bære 350 kg/m2, og du slæber jo næppe 3000 kg derop, og det er med flyvene endesamlinger.

En 32 mm må komme op på 80 cm imellem strøerne, men du mister jo nogle cm i højden så.

Eller lig et plankegulv ud.

22 mm gulvspåndplade: Du vil jo aldrig komme i nærheden af max belastningen på 350 kg/m2, og så er det jo et meget lille rum. Men man skal gøre op med sig selv om man vil følge forskrifterne 100 % eller tage stilling til den enlige situation man står i.

Men det er altså hurtigere at ligge et plankegulv, istedet for at ligge "to" gulve, og jeg vil sige det er mindst lige så nemt som et klik gulv. De skal jo bare ligges sammen og så skrues eller limes, og så har du et nyt gulv

Hej igen, 

og mange tak for svarene.

Jeg har nu (næsten) bestemt mig for et 32mm x 185mm fyrtræsgulv fra wikinggulve.

Før jeg kan begynde at lægge gulvet vil jeg sikre mig at strøerne er tilstrækkelig "lige".

Er der en god måde at tjekke dette på? og gælder det med 2mm retholt på 2m også for plankegulve?

Nedenfor er et billede af hemsen med det gamle gulv fjernet.



På forhånd tak

mvh

Christian
En muresnor fra side til side er fuldstændig ret hvis du spænder den op mellem to søm. De skal så have ens afstand i begge sider så kan du let se hvor meget det afviger og et par mm. betyder intet.
Ja, er det kun enkelte bjælker som er lavere, så kan disse evt. udlignes med et lag murpap, masonit strimler osv.. men lidt afvigelse betyder ikke noget, når der er gulvbrædder, det er kun ved svømmende gulve det er et problem.
og måske du ku få rettet den isskruning af isolering på gavlen op samtidigt?

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis