Afstivning af bjælke i carport


Hej

Jeg har en carport hvor jeg ønsker at fjerne den midterste stolpe på den ene side (der er 6 bærende stolper i alt, 3 på hver side).

Tror i det er nødvendigt at udskifte den eksisterende rem til en større dimension, eller burde det være muligt at afstive den eksisterende rem, og dermed undgå nedbøjning af taget på midten (også når der ligger sne)? Og så er jeg også lidt i tvivl om de to tilbageværende stolper kan klare vægten???

Dimensioner og mål:
Rem: højde 125 mm, bredde 60 mm, længde 4485 mm 
Stolper: 100 mm x 100 mm (har ikke målt højden, er det vigtigt?)

Taget på carporten er lavet af træ beklædt med tagpap. Har tilføjet et par billeder så det er nemmere at se hvordan det ser ud.

Her er en skitse med mål af carporten set fra siden af:








Håber nogen herinde kan pege mig i den rigtige retning. Og hvis der mangler informationer så sig endelig til.

Med Venlig Hilsen
Brian Larsen

Hej Jeg har en carport hvor jeg ønsker at... Vis hele indlægget
19 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.
Jamen det havde jeg godt luret, og min tanke var så, at hvis vi vender tilbage til den første tegning og opfatter de to pile, der angiver afstanden som et par stiliserede bjælker der holder placeringen yderst og så skæres sammen oppe under remmen vil der stadig være god højde ved dørene.

mvh 

 varmetossen

UNP profilet ville jeg placere indvendigt hvor det skæmmer mindst! Ideen er at placere det med ryggen ind mod remmen og flangerne pegene væk fra remmen. Med den løsning vil du bibeholde den frihøjde du har idag

Træ løsningen synes jeg er mest æstetisk, men det er på bekostning af den samlede frihøjde!

 Certificeret Statiker

Hej Klaus

Ahh på den måde. Tænkte nok jeg misforstod dit oprindelige indlæg. Jeg vil dog helst undgå en løsning der gør højden mindre fra bund til top af rem. Jeg er selv 192 cm høj, dvs. jeg kan faktisk ikke gå 100% oprejst uden at støde hovedet på den rem der ligger der nu. Når jeg så skal i bagagerummet vil det nok være meget irriterende at skulle dukke hovedet så meget pga. de sænkede stolper i enderne. Men tak for forslaget.

Mvh Brian
Hej Ingenioeren

Tak for svar. Jeg læser lidt videre på nettet omkring en UPN120 stålprofil, inden jeg belemre jer med yderligere spørgsmål :o)

Mvh Brian
Hej

Har lige haft en tidligere tømmer forbi, og han nævnte han ville sætte stål på begge sider af remmen og så bolte hele vejen igennem. Er der nogen der har erfaringer med sådan en løsning? Og kan man beregne hvor tykt stålet skal være på begge sider for at undgå nedbøjning?

Ingenioeren: Er det nødvendigt med en stålprofil der har flanger i top og bund? Kan måske forstå det giver mening i toppen så spærene kan hvile på den også, men bunden er vel ligegyldig? Kan man ikke få en profil der kun har to flader (i vinkel)?

Mvh Brian
Annonce
Flangerne har ikke noget at gære med at spærrene kan hvile af. Flangerne bidrager til at optage momentet i bjælken, som jo bliver væsentligt forøget når den midterste stolpe fjernes - især i bunden hvor der vil være trækkræfter! Lige netop i den her konstruktion er det nedbøjning som er problematisk, og her er det højden af profilet der bidrager mest til den øget stivhed.
Ved at lave tømmerens løsning er du nødt til at have nogle relativt massive profiler som efter mit skøn minimum skal være 120mm høje og og samlet 16 mm brede!

 Certificeret Statiker

Nu nævner du selv højden allerede i dag er et problem så...
Jeg har et vildt forslag

Du hæver hele taget med nye stolper hvor du på disse kan ligge en ny bjælke under den eksisterende der kun kræver 2 punkts understøtning.

Det burde kunne gøres ved hjælp af 3 soldater / donkraft der hæver den ene side op til ønsket niveau og sæt de nye stolper på plus nye bjælke der understøtter den gamle.

Så tager du den anden side på samme måde og så er det hele hævet.

Godt nok skal det ikke storme meget den dag du gør det og et par skrå stivere skal der nok også på så den ikke vælter sidevejs men det er da et ægte GDS projekt

Håber du forstår hva jeg mener

Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Hej MLU

Det er desværre ikke muligt at hæve carporten, da den allerede er lige på kanten af at være for høj, ifølge love og regler. Den står placeret direkte i skel til naboen.

Mvh Brian
Skrevet af Brian_Larsen på 17 jul 2013 11:06
Hej MLU

Det er desværre ikke muligt at hæve carporten, da den allerede er lige på kanten af at være for høj, ifølge love og regler. Den står placeret direkte i skel til naboen.

Mvh Brian

Nå okay ja så går det jo ikke..

Du kan jo så altid lave hele tag konstruktionen om, så du har ensiddigt taghældning og på den måde få hævet højden der hvor du stiger ud af bilen.. Men det er lidt mere omfattende end det du efterlyser

Held og lykke med projektet

Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis