Anlægge ny plæne i kaotisk have

Hej Forum og have nørder.
Jeg er helt ny herinde på forum, og er kommet herind for at få nogle gode råd da jeg ikke ved pokkers meget om have hold og beplantning osv..
Jeg er "forholdsvis" ny husejer og er nu nået til renovering af haven. Efter endt renovation af huset hvor det meste af inventaret endte i store bunker/dynger i haven samt opgravning af haven hvor der er lagt dræn ned ligner min 800-900 kvm have et kaos.
Jeg har besluttet min for at fræse hele haven op og starte "forfra". Til det har jeg skaffet mig en nibbi bag monteret fræser, men jeg er lidt i tvivl om fremgangs måden.
Nu er det sådan at en del af arealet er dækket af gammelt/højt græs, men også en hel del ukrudts planter osv. Andre dele af arealet har jeg for nylig "planeret" ud med en mini graver, og fra der var rent opkørt/opgravet jord til der nu er groet en hel del ukrudt op er der ikke gået mere end et par uger.
Jeg tænker så at hvis jeg går igang med at fræse hele haven og sår græs vil jeg måske få problemer med at det ikke kun er græs der kommer op, men lige så meget ukrudt som der nu er skudt op igen.
Så jeg kunne godt bruge lidt råd og vejledning fra en have kyndig :-)
Jeg har aldrig anlagt græsplæne før så jeg ved ikke så meget om det.
Min "plan" var dog først at fræse hele grunden. Derefter køre det hele igennem med en motoriseret stenrive (hvis jeg kan finde en sådan). Derefter strø græsfrø og så tromle.
Er det helt ved siden af, eller er der andre råd?
På forhånd mange tak.
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Sprøjt det hele med Rounup, vent en 14 dages tid og så kan du fræse alt det du har lyst. Skulle der dukke ukrudt op i græplænen vil det forsvinde af sig selv, hvis du bare slår det en gang om ugen.
Jeg er også ved at anlægge græsplæne. Har brugt minigraver til at grov regulere niveau. Påregner at bruge nibbi når jorden er fuldstændig tør. Fjerner større sten først. Bruger plæneklipper til trække palle rundt, jo mere plan jorden bliver, jo mere ekstra vægt skal lægges på palle. Når jorden er fuldstændig plan rives og sten fjernes. Græs sås. Der køres med mindre havetromle.
Det er min plan. Mvh
Jeg vil anbefale dig at leje en minigraver igen og skrabe det område med gammel/høj græs af samt skrabe det nye ukrudts område af. har der været tungt trafik på jorden i forbindelse med renovering af huset eller kan du se vandet trænger langsomt ned ville jeg give det en tur med en grubetand (Det vil aldrig skade, da det lufter jorden og vil give ilt til rødder)
Når du så tager en tur med fræseren skal du kun slås med sten og ikke en masse fræset græs/ukrudt
Man kan også få fingre i en buskrydder og tage toppen af ukrudt og græs, så har du kun top vækst du skal samle og afskaffe hvorimod med minigraver skal der påregnes lidt mere "affald" der skal bortskaffes.

Fremgangsmåde kunne være:
Minegraver (skrabe eksisterende vækst af)
Minegraver (grube jorden hvis nødvendigt)
Minegraver (grovplanér hele plænen)
Fræs jorden
Motoriseret stenrive (samler rødder og sten, samt jævner jorden ud)
Håndrive (til den sidste planering af jorden og opsamling af sten mm.)
Græs sås
Tromle

Du kan også gøde din plæne, men vil vente til græsser spire og er begyndt at vokse. ellers siver alt det guf bare ned uden nytte.

Den motoriserede stenrive kan lejes hos diverse udlejningsfirmaer eller spørg den lokale anlægsgartner. Man kan sagtens anlægge haven uden den, men beregn lidt mere sved og tid til håndriven

Jeg vil ikke anbefale at give området roundup! Der er masser af ukrudtsfrø i jorden, så når du "vender" jorden med fræseren lader du nye frø komme til toppen og giver mulighed for spiring, men har du sået græs skal det nok overvinde ukrudtet med tiden og de første klipninger.
Roundup er ikke særlig miljø venligt og det har virkelig ikke den store effekt her.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis