Trægulv til drivhus -samles med dyvler?

Vi skal lave et lille gulv til drivhuset, ca. 2 x 2 m. Det skal laves af 25 mm egeplanker på granstrøer, der ligger på sand. Vi vil helst ikke have skruer i ovenfra. Har set nogle beslag på nettet, men det ser lidt bøvlet ud. Kan man fæste plankerne til strøerne med dyvler og lim i i stedet for skruer? Der bliver ikke ret meget belastning på gulvet. 

mvh

Bakkepigen
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kort svar: nej
lidt længere svar: Hele idéen med at lade granstrøer ligge ovenpå sand er ret dårlig. Selvom sandet måske ikke er særlig vådt, vil de granstrøer hurtigt vende tilbage til naturen med mindre de er hævet en smule. Når du har hævet dem, får du fat i en fiske- eller kiksemaskine (så vidt jeg husker har harald skrald en der sikkert kan bruges til formålet), køber du Simpson EB-TY kiks til terrasser og følger vejledningen: http://www.strongtie.dk/media/EB-TY_instructions_english_metric.pdf

Alternativt bruger du skruer ovenfra og propper efter. Propperne kan eventuelt være en træsort der står som kontrast, så i stedet for at skjule skruerne, kan man fremhæve dem.
Duer ikke Bakkepige !
Gran og Eg samarbejder ikke særlig godt og da slet ikke når det skal ligge på fugtigt grus. Og hvem siger også at du behøver at lægge gulvet som en stor flade, du skal istedet lave det i to stykker på 1 x 2 m. som du så ligger ved siden af hinanden. Forhåbentlig har du egetræet meget billigt for det er blandt de dyre træsorter. Og dine strøer skal altså også være Eg, du kan skrue fast fra bagsiden og så lægge gulvdelen ind i drivhuset på nogle fliser med noget vindpap imellem træ og flise. Men husk at du skal bruge rustfrie skruer og der skal forbores til hver skrue, ellers vil du ikke kunne drive en skrue i træet uden riciko for at skruen knækker halvvejs inde. Det vil lette iskruningen at du lige dypper skruen i ren opvaske sæbe.

Og nej det duer ikke at kikse dem sammen, luftfugtigheden er meget svingende i et drivhus så du er nød til at have mindst 5 mm. imellem plankerne.
Nå, I er da enige, Håndværker og HimSelFish. Altså: Strøerne kommer så til at ligge på nogle fliser og vindpap. Har også tænkt på at lave det i to stykker og løfte dem ind, de bliver bare sindssygt tunge... Og så er det muligheden med at undersænke og proppe, men det må alt andet lige være mere arbejdskrævende, og det med beslagene virker også lidt indviklet. Så det bliver nok de to stykker, skruet fra undersiden.
Jeg har fået flotte egeplanker og også 20x10 cm egesveller til at ligge omkring bedene, så jeg ser frem til resultatet!
mvh/Bakkepigen
Hvis det er brugte jernbane sveller du har fået, så se at komme af med dem igen, de er virkelig giftige der er enorme mængder asen og krom i. Så vidt mig bekendt kan du få en kæmpebøde for at bruge dem i din have.
Nej, de er helt nye. Min have er økologisk!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis