Spørgsmål omkring betongulv og gulvvarme

Hej LDS'er

Jeg skal støbe et lille gulv i et badeværelse - mål 1,6 x 1,8 meter = 2,88 kvm, og søger lidt hjælp til at gøre det helt rigtigt, og har i den forbindelse nogle spørgsmål, som jeg håber I kan og vil besvare?

1) Jeg har planlagt, at bruge støbemix til klaplaget (cirka 10 cm) - Men er der forskel på kvaliteten/ blandingerne af støbemix - Er det nok bare at bestille/købe støbemix?

2) Hvilken blanding vil være den rigtige, altså mængden af støbemix/cement/vand pr. blanding? For meget vand skulle eftersigende give en svagere styrke i betonen?

3) Er det nødvendigt, at lave slidlag, nå der før eller siden skal lægges fliser? Gør slidlaget gulvet mere tæt eller er det blot for at kunne lave det rette fald?

4) Hvilke materiale skal jeg bruge til afretning/slidlaget? Kan jeg bruge det strandsand man kan købe i sække eller skal det være vasket sand/støbesand?

5) Hvilken blandingsforhold skal jeg bruge til afretnings/slidlaget?

5) Jeg vil lægge gulvvarmeslanger (20mm pex) ned, men findes der en pæn måde at afslutte gulvvarmen via en Danfoss ventil fjvr? Synes ikke det vil se så pænt ud bare at lade pex rørene stikke op af betongulvet.

6) Hvad er den rigtige afstand mellem slangerne er det 10 cm langs væggen og 20 cm i mellem slangerne?

På forhånd tak for eventuelle svar.


Med venlig hilsen

Allan Johansen
-------------------------------------
Sådan kan det gå: http://www.youtube.com/watch?v=KaHm1ecBCgw 
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
1) Det behøver du ikke være bekymret for. Husk armeringsjern og armeringsjernet skal forbindes til jord.
2) Forhør dig hos dem der leverer støbemixen.
3) I teorien ikke, men det er noget lettere at ligge fliser på et plant og niveleret underlag. Kan også gøres med en gulvspartel.
4) Jeg ville bruge 0-4mm sand. Husk at svumme først.
5) ?
6) Normalt bindes det på armeringen. Mener det passer med 30cm, men ellers 20cm. Det kan være en fordel ikke at køre slanger for tæt på afløb, da det kan lede til udtøring af vandlås.

 

Hej Decollage

Tak for svaret. Fik vist ikke beskrevet hele den til tænkte fremgangsmåde, så den kommer her:

Jeg har gravet ud og afretter med et tyndt lag stampet gul sand, herpå ligger jeg 230 mm styrolit, den grå med graffit - evt. lidt leca nødder til at udfylde eventuelle jævnheder, hvis kanten visse steder ikke er hel jævn.

Der trækkes 15mm pexrør til henholdsvis koldt og varmt vand - Her er jeg dog lidt i tvivl om man kan trække slangerne med koldt vand under isoleringen og slangerne med varmt vand over isoleringen?. Gulvniveauet ligger ca. 1,5 meter under udvendig jordoverflade, så der burde være frostfrit?

Der lægges 6 mm armeringsnet som minimum holdes oppe af en combiclips for hver 30 cm, som også kan fast holde den 20mm pexslange til gulvarmen.
Gulvvarmen skal kobles til via en Danfoss ventil FJVR - Men hvordan laver man en pæn afslutning, der hvor pexslangerne kommer op af gulvet?
 
Du skriver armeringsnettet skal jordes, men hvordan gør man det? Jeg ved godt, at jeg ikke må lave det selv, men vil alligevel gerne vide hvordan. 
Det skal siges, at gulvniveauet ligger ca. 1,5 meter under jordoverfladen. Kan man jorde armeringsnettet ved hjælp af et stykke jordkabel af type PVIKJ 1x2,5 og et jordspyd ?
Hvordan monteres kablet til armeringsnettet og jordspydet?

Langs væggene sættet 30 mm kantisolering i samme dybde som klaplaget - Altså kantisoleringen kommer til at "stå" oven på gulvisoleringen.
Herefter støbes så klaplaget på ca.8-10 cm. - kantisoleringen skæres til og minimum ca. 3 dage eller mere efter svummes klaplaget og der ligges et ca. 2 cm slid/afretningslag på mens svummelaget endnu er vådt. Overvejer eventuel at tilsætte noget betonbinder - Er det bedre end at svumme? Betonen til selv afretningslaget skal vel bare være jordfugtig og pudses op? Slid/afretningslaget støbes over kantisoleringen og helt ud til væggene.

Håber jeg er på rette spor eller at I vil påtale eventuelle fejl, før jeg kommer til at begå dem.

Hvo intet vover - Intet vinder.

Alle kommentar modtages, på forhånd tak.

Med venlig hilsen

Allan Johansen
-------------------------------------
Sådan kan det gå: http://www.youtube.com/watch?v=KaHm1ecBCgw 
Hej

Jeg er selv igang....

Ja. (PEX-rør i rør)  Kold vand graves ned i sandet under gulvisoleringen. Varmerør lægges i styropex'en, evt. i rørskål hvis rørene er i kontakt med beton'en.

Jeg huggede ind i væggen til  PEX rørene. Foran anbringes et skabsmøbel, dog ikke mere end rørinstallationen stadig er tilgængelig.  Hvis det er et badeværelse (afløb i gulvet), betragtes hele gulvet som vådzone og så må der svjv. slet ikke føres rør op gennem gulvet længere (nybyggeri). Rør skal enten komme op/ud gennem væggen eller op gennem en sokkel.  
Rørene skal anbringes så et brud opdages og der ikke vil forekomme indsivning af vand i konstruktionen /bygningen

Hvis huset er fra før 1994 er der ikke krav om jording, men det er da en god ting at gøre. Der fåes specielle clips til at jorde rionet, men ofte bruger elektrikerne bare et alm. spændebånd. Jeg har sågar set en elektriker bare sno den afisolerede leder nogle gange om en af trådene i rionettet. 
Det skal  være 2,5mm jordledning til nedstøbning. men et nyt jordspyd skal testes/udmåles for at være lovlig, så hvor meget det er værd at lave som gds. er nok tvivlsomt, med mindre du kan få en elektriker til at sige god for det. 

Jeg har læst at 20 mm kantisolering er anbefalet og kantisoleringen skubbes ned mellem gulvisoleringen og væggen.

Mht svumning, ville jeg bruge en af cement fabrikanternes vejledning.

http://www.aalborgportland.dk/defau...6&pr=4


Egentlig kan slidlaget vel undværes hvis "klaplaget" er lavet omhyggeligt,  og istedet erstattes af et tyndt lag selvnivellerende Alfix.   ?


Man kan i øvrigt finde mange gør det selv vejledninger og tips på Youtube.

   



Hej RA

Tak for dit input.
Til orientering, så er huset fra 1954, og det gulvet i mine forældres kælderbadeværelse jeg er gået i krig med, efter de havde en kloakskade - som en kloakmester nu har lavet.

Ja, pexrør til koldt og varmt vand er R.I.R. og det koldvandsrøret der kommer til at ligge under isoleringen og kommer derfor ikke i kontakt med betonen - Så isolering af røret er vel ikke nødvendigt eller hvad? Tænkte bare, at når vi er mere end 90 centimeter under jorden, så er der vel frostfrit?

Jeg vil skam også gerne have varmeslangerne til at gå op i væggen, men synes, at jeg har haft mere end svært ved at finde koblingsdåser som kan tage 20 mm slanger og er godkendt til "radiator" brug. Men er der nogen som ved om det findes?

Men så har jeg fundet sådan en fætter: HER! (Klik) - Er det mon sådan en tingest der er det rigtige at bruge? Skønt en simpel koblingsdåse sikkert ville være en del billigere.

Du skriver, at det ikke er et krav, at armeringsnettet skal være jordet hvis huset er fra før 1994, men gælder det også, hvis man som jeg laver en renovering af gulvet?

Jeg har læst, at minimumsanbefalingen er 20mm kantisolering, men jeg har kun kunne finde det i en højde af 100mm, altså 10 centimeter, hvorfor jeg er gået ud fra, at det skal "stå på" gulvisoleringen og isolere mellem væggen og klaplaget, så der ikke opstår en eventuel kuldebro langs væggen? 

Ja, du har ret der er meget at finde på Youtube, men det svære er nok bare at finde ud af, hvad der er rigtigt at gøre - Især når reglerne ændres ofte. Jeg har fundet et site der hedder ejendomsviden.dk og gid man kunne støbe/pudse gulv op ligesom det gøres HER!(Klik)



Med venlig hilsen

Allan Johansen
-------------------------------------
Sådan kan det gå: http://www.youtube.com/watch?v=KaHm1ecBCgw 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis