Hej,
Er ved at lave regnvandsafløb i en lyskasse. Den bedst egnede afløbsskål i byggemarkedet var en af PVC (polyvinylclorid) eller også er det PP (polypropylen)
og jeg har tænkt mig at støbe den ind med cementmørtel. Vil ikke have hullet for stort, så jeg har tilskåret afløbsskålen.
Har benyttet en special sav fra Bahco "Decor", som er beregnet til at save i polystyren stuk og lignende (bemærk tændernes udformning på billedet). Jeg syntes selv jeg har fået et ganske pænt snit sammenlignet med at bruge en fuksvans, der giver et groft snit og trevler (ja - jeg ved det - det ville ha' været pænere, hvis saven ikke var rusten, men jeg har en fugtig kælder og fik ikke lige gejlet saven!).
Saven er også fin til at save i gipsplader med, selvom den måske ikke lige har så godt af det.
For mange Lav-det-selv mænd (M/K) er det sikkert få gange i løbet af en livstid at man har behov for at save i PVC, så man når ikke at opbygge erfaring...
Er der nogen herinde, der har bedre erfaringer med at få et pænt snit i PVC og lignende plastmaterialer, med andre værktøjer?
På forhånd tak
Chrikke