Lugt fra gulvafløb - hjælp

Hej LDS folk. Jeg har brug for jeres ekspertise.

Jeg har et forholdsvis nylavet toiletrum i et værksted, som tit lugter af kloak. Lugten kan komme fra to steder - toilettet eller gulvafløbet til håndvasken.

Jeg tror mest på at problemet stammer fra gulvafløbet. Det har vandlås, men der er noget jeg finder meget mystisk i konstruktionen af afløbet. Når vandlåsen er fyldt op med vand, står vandspejlet UNDER en gummiprop, der er monteret i vandlåsen. Gummiproppen dækker over et hul direkte ud til kloakrørene. Jeg gætter på at der slipper lugt ind i rummet ved gummiproppen. Prøv at se disse billeder:






Den blå linie er vandspejlet, når vandlåsen er fyldt helt op.
Den grønne pil peger på den sorte gummiprop.

Læg mærke til at proppen/hullet er ikke fuldt dækket af vandet og det fatter jeg simpelthen ikke kan være rigtigt. Jeg vil tro der nemt kan presses luft ind i vandlåsen udefra kloakrørene gennem denne prop. Der sidder blot presset ind i hullet og kan nemt monteres og afmonteres. Ingen tætning eller noget. Og vandet når ikke op og lukker i toppen. Er det ikke mystisk?

Enhver kommentar er velkommen og jeg håber at finde en god løsning på problemet.
At kontakte VVS-firmaet der lavede arbejdet er ude af billedet. Blot så i ved det :-)

Hvad er jeres bud her? Kender i vandlåsen? Hvad er det bedste fix på problemet?



Vandlåsen er en Blücher:
JUST BOLIGAFLØB SQUARE, LAV
- M sideindløb og integreret vandlås
- Gulv: beton og fliser
- Ramme: 145x145mm
- Udløb: Ø75mm, vandret
- Rustfrit stål: AISI304/EN1.4301

Typenr.: 102.300.075
EAN nr.: 5705499118285
VVS nr.: 15 3326.113
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
For mig at se skal indsatsen, som trykkes ned i afløbet ned og røre ved vandoverfladen for at der er lukket for lugten. Proppen er vist bare midlertidig under installation, så den vil jeg ikke tro skal være der.

Sådan:


Så længe vandspejlet står over kanten af indsatsen er der lukket.

Måske afløbet er monteret for lav, så indsatsen ikke kan nå ned?

Indsatsen... nu har jeg ikke haft afløbet i hånden, så derfor ved jeg ikke hvordan det er konstrueret - men kan vi være 100% sikre på, at det er i to dele? Og justérbart? Jeg gik ud fra at det var én enhed.

I øvrigt tak for det fine blå vand du har tegnet ind 
Hov jenshøj, her en vigtigt detalje, som jeg tror du har misset og som man heller ikke kan se på tegningerne. Kan du se det hvide område nedenunder det blå vand? Dér skal også være vand. Vandet løber nedenunder kanten og ud i kloaken. Vandet løber nemlig ikke gennem hullet med proppen. Se billede nr. 3 som jeg selv har taget.
ok, hvis vandet også er i det hvide område, så kan jeg godt se, at jeg har misforstået hvordan det virker. Men i så fald så virker vandlåsen jo med det vandspejl du viser. Gummiproppen må være for at kunne komme ind og rense vandlåsen.
Hvis proppen ikke er tæt, kan der selvfølgelig komme lugt den vej.
Den letteste måde at finde ud at om lugten kommer fra afløbet er vel i øvrigt at prøve at dække det til og se om lugten forsvinder. Lidt husholdingsfilm på risten og noget tungt ovenpå burde kunne gøre det.
Det vil jeg prøve. Jeg dækker det til så godt jeg kan. Jeg bliver glad hvis det hjælper, men vil efterlade mig i dyb undren over hvad det hul laver der - halvvejs OVER vandspejlet. Og hvordan man fuldstændigt tætner det, fordi proppen i så fald ikke slutter tæt.
Annonce
tvivler på der skulle kunne komme meget lugt ud ved en gummi prop, og hvis der altid står tilstrækkelig vand i vandlåsen kommer det heller ikke der fra.
Hvad med toilettet - er der altid vand i det ? - nogle gange kan vandet suges ud af toilet vandlåse hvis ikke der er udluftning i toppen på en faldstamme og der findes toiletter højre oppe på samme faldstamme.

hvad med selve tilslutning hvor toilettet er monteret - er den muffe helt tæt ? - jeg kan bedre forstille mig at det var der problemet er.

stå i øvrigt og skal til at lave et afløb i en garage og vil gerne undgå lugt gener, så laver lige en anden tråd om det, håber det findes nogle gode ideer til det.

Hej, jeg har præcis det samme afløb med det samme problem, dog har jeg ikke den sorte gummiprop. Fik du problemet løst?

Jeg står med samme problem.. Er der en af jer, som har fundet en løsning, som I vil dele? 😊
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis