Ankerruller - hvornår bruger man dem?

Måske et dumt spørgsmål, men hvornår bruger man en ankerrulle som denne http://www.biltema.dk/da/Bat/Ankre/Anker/Ankerrulle-25089/ ? Er de et fuldstændigt alternativ til tov/kæde eller er det kun til "lettere" opankring? Kan jeg rask væk droppe det lange tov, og montere en kæde i min ankerrulle/anker og så nøjes med det eller?

Hvad er fordele/ulemper ved den ene eller anden metode?



11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg mener kun det er velegnet, ved brug til "kaffe opankring"
Men forsyner man, med blytov, eller kæder, og ellers gjorden er stærk nok, kan det vel erstatte det almindelige ankertov.

Jeg har haft en lignende model, jeg synes ikke det er behagelig at trække i hvis der er vægt af kæde og anker samt stærk strøm.

Hej Kimse

Denne ankerrulle er vist meget brugt på småbåde i Sverige - jeg har ikke set dem så meget her i DK. Har set mange billeder på "Blocket.se af både med denne rulle fast monteret et sted ved ankeret. Måske er det smart?

Men til almindelig brug er den jo sikkert god og praktisk.

Ulemper:
Bændel som dette består af fibre som alle ligger i helt samme retning - det betyder at elasticiteten er mindre.
Til ankring vil man næsten altid ønske så stor elasticitet som muligt - fordi ankeret så ikke rykkes løs.
Bændel er nok også mere sårbart over for slid på en skarp kant ?

Treslået reb er mere elasatisk end flettet reb.
Tyndt reb er mere elastisk end tykt - så det skal ikke være tykkere end nødvendigt.
PP= Polypropylen er mere elastisk end polyester.
Men i alle netbutikker sælger de polyester som den idelle anker-reb, hvilket er misvisende, dog så flyder PP, og Polyester synker. Det er en fordel at ankerlinen ikke flyder op. Det er en fordel at ankerlinen har noget vægt, så derfor bruger man ofte 2-5m. kæde nede ved ankeret. Det tåler slid og giver lidt fjedring.
Den type polyester der er flettet med blyindlæg er sikkert fint - men elasticiteten ER ikke så stor - men hvis man bruger rigelig ankerline ud, så er det jo sikkert fint.

Det allerbedste ankerreb ( efter min personlige holdning) er den type nylon, som man bruger i "dynamiske klatrereb".
Køb / find et klatrereb som er over sin "levetid" til klatring = ca 5 år, hvis folk er  sikkerheds-bevidste - og du får et meget elastisk reb, som synker.
Det strækker sig rigtigt meget - 11mm dynamisk har 2000 kg brudstyrke, så det holder jo det meste.  Der findes også 8mm dynamisk klatrereb såkaldt "½-reb" - det har brudstyrke på ca 1000 kg - det er jo nok til de fleste joller.

Måske kan du finde dem billigt ved at spørge i en klatreklub?

Personligt foretrækker jeg reb, da det er mere alsidigt at bruge, og jeg vil gerne undgå en sådan "metalrulle"  - men man skal jo bare bruge det man selv synes er bedst.

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
Hej Kimse

Jeg kiggede i nogen af dine andre indlæg.

Hvis jeg forstår det rigtigt, så har du en Vega - det er en båd på 8,25 m ikk´? som vejer 2,3 ton ?

Så vil jeg bestemt anbefale at bruge regulært tovværk til ankring.

Jeg vil tro at du bør have et ret gedigent anker 12-20 kg ? og så er det ikke til at hive i en smal anker-bændel.

Billigste og gode ankertov er PP polypropylen, som jo er elastisk - og har den fordel at du kan splejse i det. Det er vejrbestandigt og som jeg skrev elastisk. Kædeforfang vil være en god ting. Tykkelse til en sådan båd? 16 mm er måske passende.  Så er det også så tykt at du har noget at holde i.

Du bør nok have et stort anker til overnatning og dårligt vejr, nok med lidt kæde + jeg tror at du vil blive glad et mindre anker, med lidt tyndere anker-reb, og som måske er en anden "type" end det store. (nogen er kun gode til sand, nogen kan bruges på sten)
---som du kan lægge ud i "V" så båden ikke kører frem og tilbage (altså to ankre ud foran)
eller som frokost anker.

Og man kan aldrig have for meget tovværk med, til ekstra fortøjning og ekstra alt muligt andet, i dårligt vejr.

Det bedste du kan gøre, er at spørge i Vega-klubben eller andre med båd i samme størrelse. Ankergrej er der mange meninger om. Nogen lang-tursejlere har stormanker + almindeligt anker + frokostanker + tunge lodder.

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
Hej Kimse

Jeg har sådan en liggende, som jeg aldrig bruger. Den kan du købe for 175,00 incl bændel.
Det er en afhentningspris.
Skriv og jeg sende et billede.

Ole
Larsen 28
Hejlsminde

"Når alt andet er prøvet uden held, så prøv manualen"
Ankerruller er meget benyttede også i Danmark.
Den er meget pladsbesparende og bruges allermest til hækankeret.
Båndet kan sagtens holde din båd, biltema har bånd til 2 ton eller 2,5 ton.
Til din båd vil et anker på 7-10 kg være fint. Et stykke kæde er godt.
Venlig hilsen Jesper
Annonce
Ellida: Ville bare sige mange tak for de gode besvarelser! Hvis man skulle finde sige et godt all-round anker, som man også kan sove trygt om natten ved, hvad skal man så kigge på? Jeg har selv set på enten et Rocna eller Mantus som i videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=Sj_dPrjteGg Er de noget værd?

Tak for alle svar!
Hej Kimse

Det med valg af anker er en vanskelig ting - at sige all-round - er vist et kompromis uanset hvad.
Jeg har tæsket en masse af de forskellige anker-test igennem, og det kan være svært at gennemskue og vælge.

Hvis jeg skal svare lidt kort, kan jeg sige:
Rochna er sikker rigtig godt - men dyrt.

All-Round anker til "det meste" vil nok være et af dem der graver sig ned:
Plov =  f. eks Rochna, plovanker, Delta  CQR (Der findes også en "Spade" men den er i to dele, og hvis man kikser samlingen så er det skidt)
Skovl - der graver sig ned: Bruce, med 3 "tænder"
Disse ankre graver sig ned hvis der ikke er for meget sten.
Jeg har selv et 6 kg Delta, som holder meget godt i sandbund. Det er dejligt enkelt uden nogen bevægelige dele, så man er ikke bange for noget der "klipper" eller klemmer.

Til at grave sig ned er der danfort typen - med 2 flige - de er mere afhængige af at der ikke er for meget søgræs og sten.
Desuden er der den svenske med to flige der skal svinges fra hinanden: "Sea Grip". Den graver sig ned med een flig, og kan "sejles fri", hvis det hænger i noget, hvis man sejler den rigtige vej rundt - men måske kan man ikke lide at sidde med to "arme" som kan klemme en finger?? når man skal folde det sammen.

HVIS du så skal ligge for anker et sted med sten, så kan det være at dem jeg har nævnt ovenfor ikke får hold overhovedet - så er det eneste der dur, et "gammeldags" paraplyanker eller stok-anker, som kan få en flig ned mellem stenene. Men det skal jo gerne have noget vægt også, for at være lidt pålideligt. Min erfaring er, at et paraplyanker mindst skal veje 8 kg, for at kunne holde på sandbund og lidt pakket grus.


Jeg vil anbefale at Delta på 6-10 kg til sandbund og til det meste (eller noget tilsvarende)  + et gammeldavs paraplyanker til reserve og til sten,  helst ret tungt - så tungt som du orker at håndtere det - 10-12 kg ?
Og måske noget kæde mellem anker og ankerreb, hvis du kan håndtere det.

Ankerreb: Længde til almindelig brug (30m?)+ mere til at forlænge eller til specielle forhold eller ekstra fortøjning.

http://hackingfamily.com/cruise_info/Equipment/Anchors.htm#Plows

Teknikker:
http://yachtpals.com/anchoring


I sverige bruger de et tallerkenanker til mudderbund - men Danforth og Sea Grip skulle  også kunne holde godt i mudder, efter de test jeg har tygget igennem. Men mudder har vi jo ikke så meget i Danmark, så det ville jeg glemme lidt.

Ja - og så er der en del andre typer også, så der er meget at vælge imellem.

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
Ellida: Mange tak for svar igen Da jeg købte båden kom det med et "stort" paraplyanker med blytov og ekstra tov, så nu skal jeg bare have fat i et til sandbund som du skriver. Overvejer meget et 25 lbs. Mantus: http://mantusanchors.com/why-mantus/ Det burde være den rigtige str. så vidt jeg kan regne ud!? Det burde være er fornuftigt setup så, ikk!?...
Hej Kimse

Jeg kommer desværre ikke øst for Storebælt på denne side af sommerferien, men tilbuddet står selvfølgelig ved magt. Jeg kan muligvis få det transporteret billigt til KBH, men det må vi finde ud af.

P.S hvordan sender jeg private beskeder på Lav-det selv?

Ole
Larsen 28
Hejlsminde

"Når alt andet er prøvet uden held, så prøv manualen"
Hej Kimse

Jo det vil nok være ganske fornuftigt med dit tunge paraply, til sten og skidt" + et der er godt i mere blød bund og sand.
Jeg mener specielt at det må være betryggende med to ankre - og så har du den fordel, at du kan lægged dem ud i V - så båden ikke skærer ud for ankeret hele tiden (og rykker det løs)  - OG det ER hammerirriterende, at skøjte frem og tilbage.

Det der "Mantus anker" har jeg aldrig hørt om før. Men dem der sælger det, viser jo en fin video, af at det er bedre an de andre. Tja - det kan du jo så afprøve.
Men er det ikke et dyrt anker ? der er vist ingen forhandlere i DK.

De billigste ankre til at "grave sig ned" er vist Bruce-kopier - dem er der mange der bruger.

Held og lykke - MVH A.

To ulykker kommer sjældent alene.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis