Jeg overvejer pt. at opsætte et relativt omfattende sikkerhedssystem på vores grund. En af elementerne heri er et overvågningssystem, der skal overvåge vores have, bagindgang i haven, udvalgte rum og så ville vi meget gerne også overvåge indkørslen.
Problemet er så bare det, at vi deler en fælles vej med vores nabo, hvor denne fører op til vores huse. Vi kan således ikke realistisk set overvåge indkørslen uden også at overvåge et stykke af denne vej og derved naboen.
Er der nogen der ved hvorledes loven forholder sig til det? Er det overhovedet lovligt, selvom naboen og vi bliver enige?
Vi taler med naboen om det uanset hvad, men det er rart nok lige at vide hvad ens rettigheder egentlig er.
Mvh.
Michael Lind Mortensen