Cæsardressing

Hej.

Er der mon nogen her som har en god opskrift på cæsardressing?

/Klaus

--
* Donate land for free at
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu bevæger jeg mig nok ud på tynd is her, men er cæsardressing mon det
der er ovenpå Caesar salad?

Hvis det er tilfældet, så har jeg fundet denne opskrift (har ikke selv
afprøvet den)

Dressing:
1 æggeblomme, past.
3 sardelfileter (saltede ansjosfileter i olie, købes på dåse)
4 spsk olivenolie
2-3 spsk citronsaft
1 tsk Dijonsennep
salt, friskkværnet peber

Dressing: sardeller, Dijonsennep, salt, peber og citronsaft blendes
jævnt. Pas på med salt, sardellerne er ret salte. Tilsæt efterhånden
olivenolien, mens maskinen kører, til dressingen er jævn og tyk.

Hvis det slet ikke er den det drejer sig om, så kan den måske bruges
til noget andet!

Mvh.
Heidi


> er cæsardressing mon det der er ovenpå Caesar salad?

Hm, jeg ved ikke hvad Caesar salad er, men hvis den er komponeret af
Caesar Cardini, lissom dressingen, er det måske rigtigt.

Din opskrift ser nogenlunde rigtig ud. Den købe-dressing jeg sidder med
har parmesanost og hvidløg i sig, men det kan være at sardellerne i din
opskrift giver det rette pift.

Tak for det hurtige svar.

/Klaus

--
* Donate free food at
Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Hm, jeg ved ikke hvad Caesar salad er, men hvis den er komponeret af
> Caesar Cardini, lissom dressingen, er det måske rigtigt.

Det kan du da ikke mene ;-) Caesar Salad er en klassiker - i hvert fald
i USA. Her er Killa Ennas udgave:

2 romainesalathoveder, vaskede og tørrede og delt i intakte blade

4 tykke skiver hvidt brød, uden skorpe, skåret i 3x3 cm terninger
ca. ½ dl jomfruolivenolie, til stegning
1 fed hvidløg, knust men stadig i skal
2 spsk smør

Dressing:
½ fed hvidløg, knust
1 æggeblomme
3-4 ansjosfileter i olivenolie
25 ml sherryeddike
2 spsk parmesan, fintrevet
1 dl ekstra jomfruolivenolie
ca. 30-50 ml vand
Worchestershire-sauce
havsalt
friskkværnet sort peber
evt. vand

- en pæn portion ekstra parmesan til toppen af retten

1. Varm jomfruolivenolie, hvidløg og smør i en pande. Tilsæt
brødterningerne og steg dem, indtil de er gyldne, sprøde og stadig bløde
indeni. Tag dem op, kassér hvidløget og lad brødterningerne dryppe af
på fedtsugende papir. Det er vigtigt, at brødterningerne bliver skåret
som angivet, da de ellers ikke vil få et blødt indre og samtidigt et
sprødt ydre!

2. Dressing: Kom hvidløg, æggeblomme, ansjosfileter, vineddike og
parmesan i en blender eller foodprocessor og blend til puré. Tilsæt
ekstra jomfruolivenolie i en fin stråle, smag dressingen til med
Worchestershire-sauce, havsalt og friskkværnet sort peber. Dressingen
kan fortyndes med vand.

3. I en skål kommes romaineblade, brødterninger, dressing og friskrevet
parmesan. Vend det hele grundigt og servér. Kast en pæn portion
parmesan henover og drej peberkværnen to omgange.
--
Brian Bjørn
Stud.med. http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
Brian B skrev:

>> Hm, jeg ved ikke hvad Caesar salad er
>
> Det kan du da ikke mene ;-) Caesar Salad er en klassiker -
> i hvert fald i USA.

Jeg kan ikke mindes at have hørt om Caesar Salad før. Salat med croutoner
og en lækker dressing. Jeg tror såmænd ikk'engang at jeg nogensinde har
smagt denne salat, men dressingen har jeg kendt i en 15 års tid nu - jeg
den også til kød (fx hakkebøf eller kyllingebryst) som en [kold] sovs.

> Her er Killa Ennas udgave:

Kille. Hun er rigtigt oppe i tiden, hva'?

Tak for opskriften. :-)

/Klaus

--
* Donate free food at
> Kille. Hun er rigtigt oppe i tiden, hva'?

Ups, det var en smutter. Det er hun vel, men jeg synes også, at der er
nogle ganske frække opskrifter i hendes kogebog "mit solskinskøkken".
--
Brian Bjørn
Stud.med. http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
Caesar Salad

Salaten er fast på menukortet overalt i USA; den består af
romainesalat, brødcroutoner og sardeller samt frisk Parmesan.
Dressingen skal laves med rå æggeblomme - brug pasteuriserede
æggeblommer.

1-11/2 Romainesalat
Dressing:
1 æggeblomme, past.
3 sardelfileter (saltede ansjosfileter i olie, købes på dåse)
4 spsk olivenolie
2-3 spsk citronsaft
1 tsk Dijonsennep
salt, friskkværnet peber
Brødcroutoner:
4-6 skiver italiensk brød
olivenolie
1 fed hvidløg
frisk, høvlet Parmesan


Brødcroutoner: Skær skorpen fra brødskiverne og skær dem i 11/2 cm
tern. Varm en pande op og rist brødet gyldent, mens man efterhånden
tilsætter 1-11/2 spsk olivenolie. Tilsæt tilsidst 1 fed presset
hvidløg. Lad croutonerne køle af på et par lag køkkenrulle.
Dressing: sardeller, Dijonsennep, salt, peber og citronsaft blendes
jævnt. Pas på med salt, sardellerne er ret salte. Tilsæt efterhånden
olivenolien, mens maskinen kører, til dressingen er jævn og tyk.
Skyl og tør salaten og snit den i passende stykker, eller lad bladene
være hele, det ser dekorativt ud. Bland salaten med afkølede
brødcroutoner, høvlet Parmesan efter smag og hæld til sidst dressingen
over. Vent med at blande salaten, til den er serveret. (Dressingen får
den hurtigt til at se lidt uelegant ud).



Mogens
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis