Gulvvarme - minus varme = gulv....


Lidt information til en begyndelse, så ikke vi skal spilde tiden på at fortælle hinanden hvor vi skulle have søgt:

Ja - jeg har søgt på forum efter svar. Men svarene passer ikke helt på mit problem.
Vi har gulvvarme der ikke fungerer i et rum.
Der er ikke blandesløjfe på anlægget.
Der er ingen elektrisk rumføler på anlægget.
Der er ikke udluftere på anlægget.
Der er ingen selvstændig kreds til gulvvarmen.
Der er ingen central styring på anlægget.

Anlægget er simpelt:
Fra frem- og returløb fra en radiator, går en forbindelse til gulvvarmen via en helt almindelig radiatortermostat. Sælger af huset oplyste, at gulvvarmen "ikke kunne finde vej". Termostaten er blevet masseret, tæsket og kælet for. Dog uden held.... 

Kan der evt. ligge så meget luft i slangerne, at vandet ikke kan presses igennem?

Glæder mig til at høre hvad I gemmer på af tips!
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Så kunne mit spørgsmål være, har du prøvet at lukke helt af for radiatoren, hvis det er muligt ! Jeg har engang haft et lignende problem med at det varme vand ikke ville trække ned til en radiator jeg havde i kælderen ( havde køkken i kælderen ) Kun hvis jeg lukkede for radiatorene på første sal og i stuen ville vandet trænge der ned. Det var så cikulations pumpen der ikke kunne leverer tryk nok.
Der kan sidde en drosselhane på fremløbet måske den er stoppet/lukket.
Når du har prøvet at lukke for alle radiatore, og skruet og skruet helt op for cirkulationspumpen, og afmonteret termostathovedet på gulvvarmestrengen, og ladet det stå i nogle timer, og det ikke virker, så prøv det nederste forslag.
 En ny ventil i termostaten, er det afprøvet?


Så afmonter gulvvarmestrengen i begge ender, sæt vandslangen på fremløbet, og en slange på returen til afløb, lad så vandet løbe til der ikke kommer mere luft.
Du kan jo så være uheldig, at der ingen gennemgang er, så skal gulvet hugges op, hvis du vil have gulvvarme.
Det er ikke prøvet endnu. Men må være det næste jeg prøver.

Burde der i øvrigt ikke kun være en almindelig åben/lukke-hane på gulvvarmen, når nu der også er en thermostat på radiatoren?
Er du sikker på, at det er styret af en almindelig radiatortermostat? Det burde være en returtermostat, som måler på returvandets temperatur.

Men det er nu nok luft der er problemet, hvis du ikke kan få varme på.
Annonce
Der er et billede af installationen øverst. Som man kan se, sidder der en almindelig thermostat på det rør, der kommer fra radiatorens fremløb. Det er godtnok lidt småt på billedet, men det burde kunne anes...
Ja, det er meget småt på billedet. Men du bør nok få sat en en returtermostat på, da det er svært at styre gulvtemperaturen med en luftføler. Men det kan du jo gøre, hvis du alligevel skal have det skilt ad, for at få luften ud.
Hej.
Jeg har været ude for at en enkelt termostat ikke ville lukke op, så jeg måtte skrue den del ud som stiften sidder i og motionere selve ventilen derinde. Den var sat til med slam.
(Der kommer lidt vand ud - så klud under - og det er sort, hvis vandet har været på i noget tid.)

mvh 

 varmetossen

Som jeg "læser" dit billed, har du et 1 strengs anlæg, hvorpå der er "tilkoblet" gulvvarme ..... Det er så meget "no" go ..
Fremløb skal til gulvet . resten til radiator - alternativ - 1 prio til gulv (maks, hvad belægning kan holde til) derefter via radiator til retur ....

Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
OK -Det lyder lidt som noget skrammel... Hvad kan jeg gøre for at afhjælpe fejlkonstruktionen? Jeg har ikke "tid" til at lave nyt centralvarmesystem, hugge gulve op og lave flere varmekredse med intelligent styring osv.

Findes der en ok eller bare semi-ok løsning der kunne afhjælpe den forkert udførte installation? Evt undlade at bruge radiatorer i de rum hvor der er gulvvarme?
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis