Støbning af kantblokke

Er der nogen der har prøvet at støbe hjemmelavede kantblokke til højbede og lign.
Jeg tænker på om det kan lade sig gøre at få overfladen helt glat og tæt. Jeg forestiller mig nogle store blokke på måske 1m. længde, 40 cm i højden og passende bredde så den står stabilt.
Bedet skal i alt være 20 m. Langt og 1,5 m i bredden, så der er mange meter rundt.
Det bliver dyrt i færdigkøbte blokke.

Betonen skal vel være en type med små sten og lidt jern i også.
Skal jeg leje en vibrator, eller kan det være nok at slå på forskallingen?

Erfaring modtages gerne.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Niels.
Har du tænkt over hvad sådan nogle blokke kommer til at veje
Hvis du vil have at højden over jorden skal være 40 cm. skal du regne med at der skal være mindst 50 cm. under jorden, ellers vil de efter hånden skride ud.
Selvfølgelig kan du selv støbe dem, hvis du laver nogle forskalninger som kasser der kan skilles ad, og er du rigtig smart laver du not og fer,  en i hver ende så blokkene kan gribe ind i hinanden. Du kan godt klare dig med at banke på formene, du kan også lave din egen form for vibrator.
En god slagboremaskine med en  10 mm. brædebolt spændt op i borepatronen og en gammel stegepande af jern. Så holder du stegepanden ind mod formen og "bore" løs med slagboret på panden, det er rimeligt efektivt.
Det var godt nok i en anden forbindelse jeg brugte den da jeg fandt på det.

Ps. er du tidligere MZ ejer og køre på en lille Honda ?
Hvis dine blokke skal være 20 cm brede kommer de til at veje ca. 160 kg stykket.

Lav en støbeform af støbeplade, så bliver de helt glatte, formen skal skrues sammen så den kn åbnes for at tage blokkene ud.

De 80 l der skal bruges til en blok passer lige med det der kan blandes i en HN blander.

Du kan lave blanding af cement og støbemix 1 : 7 det giver en god beton.

Når jeg blander i en lille blander måler jeg materialerne op med en 12 l spand, jeg starter med 5 spande støbemix og 1 spand cement, det tørblander jeg 2-3 minutter, så tilsætter jeg ½ spand vand og lader det køre 3-4 minutter, til sidst kommer jeg de sidste 2 spande mix i og lader det køre 5 minutter.
Hvis du kommer allle materialerne i fra begyndelsen klumper de i bunden af tromlen og har svært ved at blande ensartet, det går bedre når betonen er våd, men våd beton bliver svag.
Slutkonsistensen skal være så det meste af blandingen løftes næsten op titoppen af tromlen før det falder ned.
Du kunne jo lave dine kantblokke kileformede så de er 30 cm brede i bunden og 10 cm brede i toppen. Dernest ken du erstatte to spande støbemix med to spande leca kugler så vil de blive lidt lettere. Stil formene så bunden vender opad.
Hvorfor ikke støbe dem på stedet, hvis du vil have dem så kraftige, du kan stikke en 1mm jernplade ned med passende mellemrum, hvis du vil have det til at ligne blokke, og så revner de jo heller ikke, hvis de giver sig i frosten.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis